007

MY NAME IS BOND – JAMES BOND:

 

james 2

Her på siden vil der med tiden være en fyldig gennemgang og anmeldelse af samtlige James Bond-film…

DR. NO (1962):

dr. no 1

Det hele starter med tre uforklarlige mord i tre forskellige egne af verden – Tre mord, som øjensynlig har en sammenhæng.  Dette kommer den britiske efterretningstjeneste for øre og agent 007 bliver sat på sagen.  Dette bringer ham til Jamaica/Cuba, hvor han hurtigt oplever, at han er på sporet af noget stort – en større forbryderorganisation med Dr. No i spidsen er nemlig i gang med at planlægge overtagelsen af verdensherredømmet, og James Bond befinder sig pludselig i større fare end, hvad han umiddelbart først havde antaget.

dr. no 2

Terence Young har iscenesat “Agent 007 – Mission drab”, og han har gjort et vanvittigt flot stykke arbejde.  Det hele er sat stort og flot op og forfatter Ian Fleming kan kun klappe i sine hænder af begejstring over, at den første James Bond-film er lykkedes så godt.  Jeg klapper med og må tilstå, at denne første film med Agent 007 helt igennem falder i min smag.  Jeg vil gå så langt som til at bekende, at “Dr. No” efter min mening er den bedste af alle James Bond-film, og det er også den af filmene, som jeg har set flest gange.  Den er bare fantastisk.

dr. no 3

dr. no 5

Sean Connery spiller rollen som Agent 007 med stor overbevisning, og ingen har kunnet gøre ham kunsten efter at have den karisma og den pondus, som han udfolder sin karakter med.  Man diskuterer ofte, hvem der er den rigtige James Bond og spørger man mig, så vil jeg vil enhver tid pege på Sean Connery.  I tillæg lægger han en masse charme og underfundig humor til den ellers så cool agent, der med sin udstråling lægger damerne ned på stribe (både på skærmen og foran skærmen – tror jeg)…  Flere kendte skuespillere var på tale til rollen – blandt andet James Mason, Cary Grant og Roger Moore, (hvilket er en smule ironisk)…  Valget faldt dog på den høje og attraktive skotte, som med sin udstråling kunne udvise den nødvendige charme, som Bond-karakteren krævede…

dr. no 8

dr. no 10

Første gang vi møder James Bond, sidder han med ryggen til kameraet i et casino, hvor han bliver tiltalt af en attraktiv mørkhåret kvinde, som ikke kender hans navn…  Hun stiller ham et spørgsmål, og slutter af med at lade ordet “Mr…?” hænge i luften…  Galant som James Bond er, griber han chancen og fuldfører sætninger ved at præsentere sit navn – “Bond…  James Bond”…  Denne one-liner er sidenhen blevet et varemærke for James Bond-filmene og er med i samtlige film…  Oprindeligt er denne sætning taget fra Ian Fleming’s første roman “Casino Royale”, hvor James Bond møder CIA-agenten Felix Leitner, som præsenterer sig for Agent 007…  James Bond præsenterer efterfølgende sig selv med sætningen: “Mine’s Bond – James Bond”, hvor mine naturligvis henviser til hans navn…  Manus-forfatteren Richard Maibaum, der i 1961 leverede manuskriptet til “Thunderball”-filmen, brugte denne dialog, men omformede ordene til det, som vi så i dag kender som et varemærke for James Bnd-filmene…

dr. no 4

dr. no 7

Et andet varemærke i Bond-filmene er, at der altid en Bond-Babe – og i “Agent 007 – Mission drab” hedder hun Honey Ryder og spilles af Ursula Andress, som efter min mening er det rene guf for øjnene.  Tæskelækker, smuk og forbilledlig skøn er hun, og så får hun tilmed lov til at optræde i Bikini.  Ingen Bond-Babe er nogensinde overgået hende i sex-appeal og udstråling -(heller ikke i nyere tid) – og hun vil altid stå øverst på min liste over den mest attraktive Bond-Babe.  Vi introduceres for Honey Ryder allerede i den første halvdel af filmen, og mødet med den første Bond-babe er et af de mest ikoniske øjeblikke i film-historien – og konceptet er genbrugt i “Die another day”…  Til tonerne af “Underneath the Mango Tree” dukker Honey Ryder i skikkelse af den forblændende schweiziske skuespillerinde Ursula Andress frem fra bølgerne i Det Caraibiske Hav – og både Bond (Connery) og undertegnede er solgt…  Det fremstår stadig den dag i dag som et af de mest ikoniske visuelle øjeblikke i film-historien…  Scenen starter ud med et romantisk udgangspunkt, men afløses hurtigt af et farefuldt moment, hvor skuespillerinden rent faktisk også kom til skade, da hun flænser sit underben op på nogle af de afsindigt skarpe koraller, der ligger i strandkanten – og den opmærksomme seer vil kunne se blodet, som strømmer fra såret i den færdige film…

dr. no 11

dr. no 9

“Agent 007 – Mission Drab” har den engelske titel “Dr. No”, og er løseligt baseret på Ian Fleming’s bog med samme titel…  “Dr. No” var Ian Fleming’s sjette bog om den rebelske britiske agent, men en lang skriveproces i forhold til manuskriptarbejdet gjorde, at der blev ændret rigtig meget i det oprindelige handlingsforløb fra bogen, og at der stort set kun er få overordnede elementer med fra selve roman-udgaven…  I bund og grund er det faktisk et rent tilfælde, at James Bond-filmene i det hele taget kom til at se verdens lys – et tilfælde, som kan spores tilbage til den daværende amerikanske præsident John F. Kennedy, som i et interview til et ugeblad udtalte sig om, at Ian Fleming’s James Bond-roman “From russia with love”, (som er nummer 5 i rækken), talte som en af hans yndlingsromaner… Man havde faktisk slet ikke “Dr. No” i kikkerten som den første James Bond-film, for manuskriptforfatterne havde koncentreret sig om arbejdet med at færdiggøre “Thunderball”, som efter flere producenter og filmkritikeres mening ville være en storslået produktion at starte ud med…  Dog blev man ved med at rette opmærksomheden mod “Dr. No”, da det ville blive en billigere film, og da man var i tvivl om, om James Bond-filmen ville blive en succes, valgte man at lave “Dr. No” med et budget på 1.000.000 dollars, hvilket ville være få penge at tabe, hvis projektet skulle fejle…  (Til sammenligning var dette det beløb, som senere hen blev brugt bare på at fremstille den kunstige vulkan i “Du lever kun to gange”).  Efter at forskellige manuskriptforfattere havde præsenteret sammenlagt fem forskellige oplæg til at basere den første James Bond-film på tog instruktør Terence Young skeen i egen hånd, og forskansede sig på et lille indelukket kontor, indtil han havde udarbejdet det endelige manuskript…  Dog skulle det vise sig, at der ville komme en del småjusteringer undervejs alligevel…

dr. no 6

Den største af disse ændringer var, at den oprindelige slutning blev ændret, da den ikke faldt i god smag hos et testpublikum – (Den kan dog ses i ekstramaterialet, som findes på de fleste DVD og BluRay-udgaver)…  Terence Young havde tro mod romanen forsøgt sig med en slutning, hvor Honey Rider er bundet og bliver angrebet af kæmpe-krabber, men da scenen mildest talt kom til at virke utroværdig, valgte man at lave denne helt om…  Og resultatet er efter min mening umiskendeligt blevet langt bedre, end hvad der først var tiltænkt filmen…

dr. no 0

“Agent 007 – Mission drab” er et festfyrværkeri af rang, og den indeholder den ene glorværdige klassiske scene efter den anden.  Blandt mine favorit-scener hører James Bonds møde med en fugleedderkop, den intense biljagt, James Bonds flugtforsøg gennem et klaustrofobisk rørsystem, 007’s møde med Dr. No, og naturligvis det magiske øjeblik, hvor Honey Ryder introduceres i filmen.  “Agent 007 – Mission drab” er bare en super film med masser af uforglemmelige højdepunkter.  Jeg er vild med “Agent 007 – Mission drab”, og det er med stor glæde og positiv forventning, at jeg snart igen skal starte en James Bond-kavalkade op, hvor jeg skal lægge ud med denne fantastiske film.

“Agent 007 – Mission drab” får 7 ud af 7 stjerner.

starstarstarstarstarstarstar

AGENT 007 JAGES (1963):

from 1

“Agent 007 jages” skiller sig en del ud fra det, som vi oplevede med den første James Bond-film “Agent 007 – Mission drab”…  For det første er der med den anden film i rækken tale om en film, som på en måde udgør en mere udpræget form for spion-film…  Hvor den første mere var action-fyldt og spændingsmættet, er nummer to mere sofistikeret i sit handlingsforløb, hvor man også fornemmer, at der er tale om en film, der bærer præg af at være politisk orienteret, hvor dette kommer til udtryk i filmen, da flere regeringer og deres efterretningstjenester er indblandet på samme tid…  Man kan nærmest sige, at den første film i serien var lidt popcorn-agtig, hvor fantasien for at levere en god film ingen grænser havde, hvorimod film nummer to har lidt mere klasse og fortæller mere nøgternt den overdrevent gode agent-historie…

from 2

For det andet er James Bond oppe imod en mere organiseret form for kriminelle spekulanter, end tilfældet var i den første film, og hvor det er rigtig svært at finde frem til den øverste chef og dermed den hjerne, som står bag hele det netværk af forbrydere, som med alle midler forsøger at spænde ben for vores helt…

from 7

Og for det tredje er James Bond en smule mere stilfuld i sin fremtoning, selvom han stadig har licens til at dræbe og selvom han også stadig nedlægger alle de damer, som krydser hans vej…  Og apropos damer, så er den obligatoriske Bond-babe også af en helt anden type, end hvad vi så i skikkelse af Ursula Andress i den første film, da denne i “Agent 007 jages” er mere tækkelig og på en helt anden måde mere direkte impliceret i den sag, som James Bond skal opklare…  Hun spilles af Daniela Bianchi, der med sine italienske rødder er helt perfekt castet til rollen som en smuk og tiltrækkende ung pige…

from 6

James Bond får denne gang til opgave at hjælpe den russiske ambassade i Istanbul med at finde en dechifreringsmaskine, som tilsyneladende er blevet stjålet og landet i hænderne på nogle forbrydere, der vil bruge maskinen til at spionere i de forskellige efterretninger…  Agent 007 skal således hjælpe en ung kontorassistent, der som nævnt nydeligt spilles af Daniela Bianchi, med at finde og bringe maskinen tilbage i de retsmæssige hænder…  I virkeligheden er Tatiana Romanova, som den unge kontordame hedder, havnet i kløerne på forbryderorganisationen Spectre, og skal bruges til at spille den britiske og den russiske efterretningstjeneste ud mod hinanden…  Snart opdager hun dog, at hun er blevet snøret, og sammen med James Bond må hun flygte ud af Istanbul med Spectre’s nådesløse lejemordere i hælene…

from 11

Normalt siger man om fortsættelsen på en succesfuld første film i en serie, at den vil fejle…  Men dette må falde til skamme, for med “Agent 007 jages” er det helt anderledes…  Film nummer to i rækken af James Bond-film er en yderst delikat filmoplevelse, hvor både nervepirrende spænding, eksplosivt drama og tempofyldt action præger filmen, og gør den til en udsøgt fornøjelse at overvære…  Og så er det bare ekstra interessant, at den på så mange væsentlige punkter adskiller sig fra den første film…  Med “Agent 007 jages” ville man tydeligvis have meget mere fokus på selve historien og plottet, end man ville fremhæve filmen for dens prangende produktionsmæssige design, som ellers efterfølgende har præget rigtig mange af filmene i serien…  (Og det skal ikke forstås som, at “Agent 007 – Mission Drab” ikke havde en god historie – For den var uden at overdrive yderst fænomenal)…

from 10

I “Agent 007 jages” er der talrige uforlignelige øjeblikke…  Én af dem er kampen mellem to skønne sigøjnerpiger, der spilles af henholdsvis den jamaicansk-fødte Martine Beswick – (der i “Agent 007 i ilden” selv blev Bond-Babe) – og den israelske skønhed Aliza Gor…  Begge piger øvede sig på scenen i fem uger, før den for alvor blev optaget, og resultatet er yderst vellykket…  En anden af disse scener er den lange dramatiske sekvens, der udspiller sig i Orient-Ekspressen, hvor Bond konfronteres med én af Spectre’s sande dræbere…  Så skal indledningssekvensen naturligvis nævnes, hvor man på overraskende facon får sparket filmen rigtig godt i gang, for ikke at tale om slutscenen, hvor James Bond er oppe imod endnu en dødsensfarlig dræber sendt ud fra forbryderorganisationen, der kun har til formål at gøre det af med ham…  I denne scene blev manuskriptet ikke fulgt, for tilfældigvis var forfatteren på optagestedet, og han øjnede en mulighed for at ændre i handlingen, da han pludselig opfangede, at der lå en pistol på gulvet – og resultatet er bestemt ikke blevet ringere af den grund…  Og når vi nu er ved det, så skal bådjagten og helikopterjagten da også lige nævnes – Det er også to scener, som selv den dag i dag fremstår som nogle af de mest klassiske øjeblikke i serien…

from 9

Sean Connery er endnu engang placeret i hovedrollen som Agent 007…  Han leverer, ligesom vi oplevede det i den første James Bond-film, en sikker og overbevisende skuespilspræstation – En præstation, der sidenhen skulle stemple ham som den eneste rigtige Bond, hvilket efter min mening er fuldt ud forståeligt, da man får oplevelsen af, at Sean Connery på en magisk måde smelter sammen med sin karakter og giver den karisma og fylde…  Han får modspil af Robert Shaw, der ses i en markant skurkerolle som lejemorder udsendt af Spectre, Lotte Lenya, som også er skurk – og en dødsensfarlig én af slagsen…  Bond-pigen spilles som nævnt af Daniela Bianchi, og hun er ingen Ursula Andress, men hun er velspillende og passer på mange måder rigtig godt i rollen som uskyldsren ung kontor-dame, som hovedkuls bliver kastet ud på en farlig opgave…

from 5

Én af de helt store præstationer i filmen er dog henlagt til den dygtige mexicanske skuespiller Pedro Armendáriz, der spiller rollen som Bond’s kontaktperson på den russiske ambassade i Istanbul…  Pedro er på alle måder en karakteristisk skuespiller, der på allerbedste måde matcher Sean Connery’s stærke personlighed og udstråling… Pedro Armendáriz blev desværre alvorligt syg under optagelserne til filmen, og da lægerne kunne konstatere, at der var tale om en uhelbredelig kræftsygdom, blev Pedro alvorligt bange for, at han ikke kunne fuldende sin medvirken i filmen…  Han modstod dog sygdommens forfærdelige påvirkninger på hans krop, og fuldførte sin rolle som Kerim Bey – og kun en uge senere døde han – (smerterne blev for voldsomme for ham, og han begik selvmord ved at skyde sig selv)…

from 4

Produktionen fortsatte dog, og “Agent 007 jages” fik premiere i efteråret 1963 – præcis ét år efter “Dr. No”…  Der var blevet produceret kæmpe-plakater til forestillingen, og publikum strømmede til biograferne – og da de kom ud af mørket var de ovenud begejstrede for det, som de havde oplevet…  “Agent 007 jages” var en succes – og James Bond havde fået en fanskare, som helt sikkert var sulten efter mere…

from 3

Producer Cubby Broccoli var selv begejstret over filmens succes…  Han vidste, at nu ville James Bond blive hans liv, og han svor over for sig selv, at han ikke ville lade én eneste af de kommende James Bond-film blive et halvhjertet forsøg på at tjene lidt penge…  Hver af de efterfølgende film i serien skulle have deres egen historie – og hver eneste af dem skulle bygges op fra bunden, kæles for og modnes ligesom god vin, og intet skulle kunne få hans filmfolk til at hvile på laurbærene…  Det er blandt andet dette, at successen omkring James Bond er bygget på…

from 8

Og filmfolkene hvilede bestemt ikke på laurbærene…  I den første film var der brug for en produktionsdesigner (Ken Adam), hvilket der ikke på samme måde var brug for i den anden film, da produktionen mere var baseret på at finde de rette lokationer…  Til gengæld vendte Ken Adam tilbage på film-arbejdet allerede i den tredje Bond-film (“Goldfinger”), og var ikke til at skyde igennem i de næste mange produktioner…  Peter Hunt, der senere (i 1967) skulle instruere sin egen Bond-film (“I hendes majestæts hemmelige tjeneste”), stod endnu en gang for klipningen af filmen, og han er heldigvis udstyret med tålmodighed og i besiddelse af en ihærdighed, der gør, at han ikke giver slip på sit arbejde, før han er fuldt ud tilfreds med resultatet…  Richard Maibaum stod endnu en gang for manuskriptet, og musikken blev endnu en gang komponeret af John Barry, mens temaet til James Bond-filmene blev skabt af Monty Norman – og videreført også her i den anden film i rækken…  Titelsangen “From Russia with Love” er skrevet af Lionel Bart og sunget af Matt Monroe – og det blev her i “Agent 007 jages” en titelsang, der for første gang havde samme titel som filmen…

from 12

“Agent 007 jages” er således mere end blot en film – Det er et projekt, hvor alle involverede betingelsesløst går fuldt ud ind i den opgave, som de har fået tildelt, og resultatet bærer i den grad præg deraf…  “Agent 007 jages” er en absolut fuldkommen filmoplevelse, hvor man får serveret en historie, der både er spændende og actionfyldt…

“Agent 007 jages” får 7 ud af 7 stjerner.

starstarstarstarstarstarstar

 

SPECTRE (2015):

spectre 3

Det er en ægte inkarneret fan af James Bond, der sidder ved tasterne og skriver dette indlæg om den seneste i rækken af James Bond-film…  Ikke ægte inkarneret forstået på den måde, at han går klædt i smoking, drikker vodka-martini eller deltager i festlige happenings omkring den legendariske helt, men mere ægte inkarneret forstået på den måde, at han elsker James Bond – At han hele sit liv har nydt at følge Agent 007 på sine verdensomspændende og hæsblæsende eventyr, og som har glædet sig rigtig meget til, at følge nye missioner, som heldigvis med hævne intervaller dukker op i biograferne…  Og heldigvis lader det ikke til, at James Bond har været på sin sidste mission endnu…

spectre 1

Jeg er vokset op med den ubestridt bedste James Bond-skuespiller på tysk TV (nemlig Sean Connery) og har efterfølgende fulgt Roger Moore’s mere karikerede personlighed i skikkelse af selvsamme agent…  Klart nok faldt George Lazenby’s fremstilling af agenten også i god jord, og også både Timothy Dalton og Pierce Brosnan har været rigtig gode i rollen som Agent 007…  Nu skriver vi 2015, og for fjerde gang i træk har Daniel Craig trukket i arbejdstøjet og fortolket James Bond på sin helt egen facon, hvilket nogle påstår er en forfriskning for filmserien, mens andre påstår, at det er en overdrivelse…

Personligt er jeg lidt til begge dele…  Ingen tvivl om, at Sean Connery uden tvivl er den skuespiller, som jeg til enhver tid vil pege på, som den rigtige James Bond, men Daniel Craig er helt sikkert også god…  Han tilføjer figuren noget tyngde, og han fremstiller James Bond på en meget rå, ucharmerende og kold måde, som dog på mange måder også klæder filmen…  I film nummer 25 ser vi i højere grad end tidligere end kold agent, som på alle måder handler mere end han bruger ord…  Her er ingen tid til udenomssnak og ej heller til at komme med forklaringer – James Bond er hurtig, beslutsom og besidder en ægte form for kynisme, som ikke er set tidligere…

pectre 2

I “Spectre” er James Bond blevet fyret som agent – (Han er blevet påtvunget at holde ferie) – men klart nok kan han ikke holde fingrene af kagefadet, og straks bliver han hvirvlet ind i en kompleks og konspiratorisk sag, hvor en gammel fjende forsøger at nagle ham til korset…

“Spectre”, (som førnævnt er den femogtyvende James Bond-film i rækken), byder på masser af action, spænding, drama og højeksplosive faremomenter, som i den grad kan blæse benene væk under publikum…  Det er også den absolut længste James Bond-film nogensinde med en varighed på 148 minutter…  Den lange spilletid er dog på ingen måder et problem for filmen – Det betyder bare, at der er ekstra meget man kan glæde sig over, mens man fordyber sig i den filmiske verden og nyder at agent-universet giver én en rutsjebanetur af de helt store, mens Agent 007 ruller sig ud på skærmen…

spectre 5

I åbningssekvensen, (som altid skal spille på de store tangenter), ser vi James Bond til Dødsfest i Mexico City…  Her blev jeg overrumplet af en kameraføring, som blæste mig fuldstændig bagover…  Der er tale om en scene, som er skudt i ét langt take uden klip, hvor kameraet følger Bond på de mest umulige måder – Her er der tale om ren filmisk kunst, og jeg sad og tænkte, at “Spectre” bliver en oplevelse af et gennemarbejdet mesterværk, som vil forblænde mig og give mig samme store filmiske oplevelse som tilfældet var i forgængeren “Skyfall”…  Dette blev ikke helt tilfældet, men tæt på…

Jeg har altid haft “Agent 007 – Mission Drab” (eller “Dr. No”, som den hedder på originalsproget) fra 1962 som yndlingsfilm af alle de 25 film, som indtil nu er produceret…  Det er den første film med James Bond og den byder på alt det, som jeg forbinder med en god agent-film, hvor historie, handling og overordnet idé smelter sammen til en større helhed…  Tillige er det et kæmpe plus, at Bond-baben spilles af Ursula Andress…  Hun er på intet tidspunkt blevet overgået – heller ikke i nyere tid…

“Goldfinger” fra 1964 og “Goldeneye” fra 1995 er også to af mine favoritter, men da “Skyfall” kom i 2012 fik jeg en ny favorit…  “Skyfall” havde alt det, som de senere James Bond-film manglede, og “Skyfall” lagde tonen an for en retning, som i de to første film med Daniel Craig havde været lidt søgt og diffus…

spectre 4

Både “Casino Royale” fra 2006 og “Quantum of Solace” fra 2008, (som efter min mening er det absolut ringeste udspil i James Bond-serien), er famlende i forhold til at finde det rigtige temperament til filmene…  Der var ingen tvivl om, at man gerne ville følge med tiden og at man på mange måder ville genskabe karakteren ved at tænke nyt, men med netop de to film, slog det ikke helt igennem…

Når vi nu også snakker Bond-babe, så er der i “Spectre” tale om den ældste Bond-babe nogensinde – nemlig den 52-årige Monica Bellucci…  Gudeskøn er hun, men i “Spectre” udfylder hun kun en lille (omend vigtig) rolle, som umiddelbart kunne virke nærmest ligegyldig…  Heldigvis har James Bond også allieret sig med en yngre Bond-babe, spillet af Léa Seydoux, som med et helt naturlig og neutralt udseende klæder filmen rigtig godt…  Klart nok kan den kække James ikke holde sig fra hverken den ældre eller den yngre udgave af de potentielt farlige kvinder…

spectre 7

“Spectre” er fyldt med rungende og storslåede special-effekter – og det virker på alle måder gennemarbejdet…  Da jeg læste om, at der skulle være en af de berømte ski-scener med i filmen, (dem har der jo været en del af i diverse film i rækken), tænkte jeg ikke over, at man kunne arrangere det på denne helt specielle og nye måde, som man gør det her i “Spectre”…  Det er rent ud sagt godt tænkt, nyskabende og voldsomt stort sat op…

I “Spectre” er nostalgien også til stede…  Man føres hen til de storslåede kulisser fra de første mange James Bond-film, hvor skurkene altid havde til huse (i grotter, under havet, i vulkaner mm.), og her i “Spectre” får vi igen et glimt af dette spektakulære sceneri, selvom potentialet i det desværre ikke udnyttes fuldt ud…

Og så ingen James Bond-film uden et titel-nummer…  I “Spectre” fremføres det af Sam Smith og hedder “Writing’s on the wall” – Et ikke videre fantastisk nummer, men der skal også meget til at overgå Adele’s altoverskyggende talent…

spectre 6

Én af de absolut fedeste ting ved “Spectre” er, at den samler trådene fra de tre første film med Daniel Craig og kæder alle tre film sammen, så meningen og helheden fremstår i rungende kontrast til det eventyr, der venter James Bond i film nummer 26…

“Spectre” får 6 ud af 7 stjerner.

starstarstarstarstarstar