Min Top-40

Mortens Top-40:

Fik lige lyst til at offentliggøre min top-40 over mine yndlingsfilm…
Gennem mine 44 år i levende live har jeg set over 6000 film, og her er min top-40 – Kommenter gerne…  Nederst på siden her finder I min anmeldelse af mine 40 bedste film (stadig under udarbejdelse)…

 

1. Alan Parkers “Evita”

evita

2. James Camerons “Titanic”

Titanic

3. Lee Tamahoris “Once were warriors”

Once were

4. Denzel Washingtons “Fences”

fences

5. James Camerons “Aliens – Det endelige opgør”

Aliens

6. Peter Jacksons “Hobbitten – En uventet rejse”

Hobbit

7. Mel Gibsons “Braveheart”

rave

8. Steven Spielbergs “Jurassic Park”

Jurassic

9. Sergio Leones “Den gode, den onde og den grusomme”

the good

10. Quentin Tarantinos “Pulp fiction”

pulp

11. Steven Spielbergs “Dødens gab”

jaws

12. Robert Zemeckis’ “The Walk”

walk

13. Denis Villeneuve’s “Prisoners”

pris

14. “Udflugt med døden”

udflugt

15. “American Sniper”

american

16. “Saving Private Ryan”

saving

17. “Krigen”

krigen

18. “Forest Gump”

forest

19. “Poltergeist”

poltergeist

20. “Alien – Den ottende passager”

alien

21. “Warrior”

warrior

22. “Mary Shelley’s Frankenstein”

mary

23. “A time to kill”

a time

24. “Gladiator”

gladiator

25. “Heat”

heat

26. “Babel”

babel

27. “The Dark Knight”

the dark

28. “Bram Stoker’s Dracula”

bram

29. “De uovervindelige”

untouchables

30. “Jagten på den forsvundne skat”

indy

31. “Apocalypto”

apocalypto

32. “Mama Mia”

mamamia

33. “Livstegn”

livstegn

34. “The Martian”

martian

35. “Kill Bill vol. 1”

kill

36. “Die Hard – Mega Hard”

die hard

37. “Speed”

speed

38. “Et spørgsmål om ære”

a few good men

39. “Der kommer en dag”

der kommer en dag

40. “Nattevagten” 

nattevagten

Boblere:

“Cliffhanger”
“Die Hard”
“Die Hard 2”
“Enlig pige søger…”
“Flygtningen”
“Godfather”
“Indiana Jones og det sidste korstog”
“Indiana Jones og Krystalkraniets Kongerige”
“Indiana Jones og templets forbandelse”
“Lion”
“Miraklet på Hudson-Floden”
“The Shining”
“Vaiana”
“Whiplash”

 

 

Nummer 1 – Evita:

evita 2

“Evita” er en fuldstændig fænomenal, gennemført og fantastisk filmoplevelse, som for mig står som den absolut ultimative filmoplevelse gennem filmhistorien…  Der er intet overladt til tilfældighederne, hvad angår det kæmpe arbejde og setup, som ligger bag filmen, og som helhed kommer filmen til at fremstå som en formidabel pragtpræstation indenfor den visuelle kunsts formåen…  Det er intet mindre end en enestående oplevelse – en tour-de-force – og en mesterlig og velkomponeret komposition af levende billeder, som akkompagneres af en lydside, som brager igennem med en styrke og en kraft, der både pirrer, inspirerer og påvirker samtlige følelsescentre i det menneskelige korpus…  “Evita” er filmen, som for mig fremstår som det ypperligste indenfor filmens verden, og som ophøjer min hengivne lidenskab for historiefortælling til et spektakulært niveau, som kun ganske få film formår at løfte sig op på…

“Evita” er historien om en ung og ambitiøs pige fra landet, som rejser til Buernos Aires for at finde lykken…  Hun kæmper for berømmelsen, men snart er hun højt falleret blandt alle samfundslagets mange folk…  Hun ender med at blive præsidentfrue i Argentina, og redder landet fra forfald i slutningen af 1940’erne…  Efterfølgende bliver hun ophøjet til helgen, og dyrkes den dag i dag som et af de stærkeste symboler, der har levet gennem tiden…

evita 6

Jeg så “Evita” for første gang tilbage i 1996, da den gjorde sit indtog i landets biografer…  Jeg kendte historien i forvejen i kraft af, at jeg, sammen med min kone, havde overværet musical’en i Århus Musikhus kort forinden… Allerede tilbage i 1996 blev jeg slået voldsomt omkuld over at overvære så storslået en film, og nu i skrivende stund (2017), hvor et gensyn var på sin helt rette plads, var min begejstring ikke mindre…  Man lader sig fuldstændig forblænde af den historie, som ruller sig ud for øjnene af en, og lader sig opsluge og fortrylle af den kunstneriske ihærdighed og iver, som udfolder sig som skueplads med en ubeskrivelig gennemslagskraft…  Det er intet mindre et mesterligt…

For Alan Parker har vitterligt formået at udføre opgaven med, at lade et historisk drama udspille sig på lærredet/skærmen, som man på ingen måde vil kunne benægte at blive involveret i…  Hans sans for timing og for at skrue pompøse scener sammen, samt lave billedkompositioner, som med en ægthed og en realisme vækker historien om bondetøsen Eva Duarte til live, er intet mindre end beundringsværdigt…

EVITA, Antonio Banderas, Madonna, 1996

Én ting er dog de billeder, som massivt toner frem foran én, men uden den formidable musik, komponeret af Andrew Lloyd Webber, og de sofistikerede og gennemarbejdede tekster, skrevet af Tim Rice, ville oplevelsen ikke have været den samme…  Andrew Lloyd Webber og Tim Rice har arbejdet sammen på flere projekter, som alle er blevet landet som succesfulde musicals, men ingen af dem er landet på film, som tilfældet er med “Evita” – Her rammer man i den grad plet…  Sangene i “Evita” er alle meget iørefaldende – og jeg tænker, at man ikke kan undgå at blive en smule henfalden – eller i det mindste følelsesmæssigt berørt – af disse…  Nogle af musik-stykkerne er pompøse, mens andre er nedtonede – Alle som én er de dog bemærkelsesværdige på den ene eller den anden måde, og man kommer uden tvivl til at holde af den musikalske opsætning, som filmen jo i høj grad også bygger på…

Hovedpersonen Evita spilles af sangerinden Madonna, hvis vej til succes for så vidt godt kan sammenlignes med den, som Eva Duarte baner sig…  Madonna er af fattig italiensk afstamning, og ingen fra hendes familie troede på, at hun ville kravle til tops og blive hyldet som ikonisk pop-stjerne i den store stil, som hun er blevet…  Madonna har også talent som skuespiller på det hvide lærred, og rollen som Evita er heller ikke den første…  Hun leverer en fængslende og overbevisende skuespilspræstation – og synger ganske givet også helt igennem fantastisk…  Madonna ledsages af Antonio Banderas, der spiller rollen som Ché – som i bund og grund er fortælleren af historien om Eva Duarte… Antonio Banderas er på ingen måde bagud, hvad angår talent – hverken på det skuespilsmæssige eller det sangtekniske…  Hans tilstedeværelse er skarp, og man fornemmer med al tydelighed, at han lever sig fuldt ud ind sin rolle…

evita 5

Som nævnt i starten af denne anmeldelse, så står “Evita” for mig som den ultimative film-oplevelse…  Dermed ikke sagt, at der ikke findes formidable og yderst velstrukturerede filmprojekter derude på markedet – For det gør der i høj grad…  Det, der for mig kendetegner en film, som skiller sig ud for at være en helt usædvanlig og enestående oplevelse, er, når man kan mærke den entusiasme, den energi og den gennemsyrede passion, som filmskaberne – og især filminstruktøren – ligger i, at få formidlet en vedkommende, fængslende og gribende historie…  En historie, hvor handlingen ikke bare er til for at underholde, men hvor der ligger en dybere mening bag det, netop at lave denne film…  Sådan bliver det for mig en ultimativ film-oplevelse, og sådan er det med “Evita”…  Film er historier, som fortælles i ord og billeder, men når de samtidig går ind og påvirker ens sindstilstand, så man nærmest på meditativ vis forsvinder væk i handlingen, så er det, at de skiller sig ud i forhold til det, at man blot har en idé eller en tanke om at skulle fortælle en historie…  Dette fænomen er naturligvis også meget subjektivt – og heldigvis for det…

evita 3

Min anbefaling om, at “Evita” er den ultimative film-oplevelse, er hermed givet videre…  Jeg håber af hele mit hjerte, at man dybtfølt vil hengive sig til historien – og lade sig forføre af de velklingende toner og den gennemtænkte sammensatte række af ord, der akkompagnerer de talrige smukke og betagende billeder…  Tilbage er kun at sige: Rigtig god fornøjelse…

“Evita” får 8 ud af 7 stjerner (og sprænger dermed skalaen)…

starstarstarstarstarstarstarstar

 

Nummer 4 – Fences:

fences 2

Egentlig bør en filmanmeldelse være objektiv set med filmanmelderens briller…  Jeg bliver nødt til at indrømme, (hvis man ikke i forvejen har lagt mærke til det), at dette ikke ligefrem er tilfældet med den slags anmeldelser, som jeg får skrevet – og med denne aktuelle anmeldelse er jeg simpelthen nødt til at se mig fri for al form for subjektivitet…  “Fences” er en film, der rørte mig dybt – og ikke siden 1995, hvor jeg sad hjemme i min sofa i Århus som en ung studerende sammen med min dejlige kæreste og så det stærke new zealandske drama “Once were warriors” har jeg haft samme dybtfølte og helt igennem totalt forstummende følelse, efter at filmen er slut…  Jeg sad faktisk og vidste ikke rigtig, hvordan jeg skulle komme videre – Filmen havde ramt noget indeni mig, som er megte svært at beskrive, men som gjorde ondt og som jeg på en eller anden sælsom måde kunne relatere til…  Det er heller ikke tit, at jeg får vand i øjnene, mens jeg ser en film – men igen så ramte “Fences” også plet på netop dette punkt… “Fences” blev for mig en meget følelsesladet filmoplevelse, hvilket så naturligvis også kommer til at afspejle, at jeg placerer den øverst oppe på karakter-skalaen…

fences 3

Og “Fences” er ikke kun en rørende og følelsesladet film, men giver også et meget virkelighedstro billede af en sort familiefar, der i 1950’ernes USA forsøger at få familielivet til at hænge sammen, så alle kan være trygge og glade – og leve deres drømme ud…  I hovedrollen ses Denzel Washington, der gennem sin lange filmkarriere har leveret et hav af yderst troværdige skuespilspræstationer…  I “Fences” gør han ingen undtagelse…  Han har en meget overbevisende måde at leve sig ind i sine roller på, og man er ikke på noget tidspunkt i tvivl om, at han giver sig 100 procent til sin karakter…  Og ikke nok med, at han spiller hovedrollen i “Fences” – Han har sågar også instrueret filmen, som er baseret på et teater-stykke skrevet af August Wilson, der selv har omsat stykket til et filmmanuskript… Denzel Washington iscenesætter filmen med en god sans for at fortælle en historie, så den ikke på noget tidspunkt bliver kedelig…  Der er virkelig meget dialog i filmen – og stort set ingen action – og derfor bliver det en helt speciel udfordring at kunne formidle dialogen på en vedkommende og forfriskende facon, så den ikke kommer til at drukne i floskler og monoton brug af visuelle virkemidler…  Denzel Washington klarer opgaven bag kameraet som instruktør med glans, og har efter min mening formået at levere et mesterværk – og den blev også meget velfortjent nomineret til at skulle modtage en Oscar i kategorien bedste film…

fences 4

August Wilson blev også nomineret for sit arbejde med manuskriptet, og Denzel Washington blev også selv nomineret i kategorien bedste mandlige hovedrolle (meget forståeligt) – men filmen kunne kun høste én enkelt af de eftertragtede statuetter ved prisuddelingen, og den gik til Viola Davis i kategorien bedste kvindelige birolle…  Viola Davis spiller hustru til den karakter, som Denzel agerer, og hun gør det formidabelt…  Hun leverer simpelthen en storslået præstation, som helt velfortjent bliver belønnet med en Oscar…  Hun spiller på alle følelsesmæssige tangenter, og gennem hele filmen leverer hun talrige yderst glorværdige øjeblikke…

fences 5

Dybest set handler “Fences” om at komme godt igennem livet på godt og ondt, uafhængigt hvad det kan komme til at byde én – Og samtidig giver den et meget tydeligt billede af, hvordan man så ganske let kan komme til at træde forkert eller ved siden af…  Dette er ikke altid let at håndtere, og kan i høj grad såre de mennesker, som man er omgivet af, og derfor handler det hele tiden om, at man står ved sit ansvar og får gjort sit bedste for at forsøge at rette op på de fejl man uvilkårligt kommer til at begå…  Det koster dyrt, og det er bestemt ikke altid nemt – hvilket filmen med al tydelighed får vist – men man kommer rigtig langt med den rette opbakning og indstilling til tingene fra ens nærmeste, og selvom der af og til skabes nogle meget dybe kløfter mellem ens relationer, så er det aldrig for sent at angre, at beklage og at undskylde for sine dumheder eller ugerninger – bevidste eller ubevidste…

Jeg kan kun gentage, at “Fences” var en film, som rørte mig dybt – men jeg er sikker på, at jeg ikke vil være den eneste, som kommer til at føle det sådan…  “Fences” er på alle måder en vedkommende film, og giver man den en chance, så er man helt sikker på at få både en uforglemmelig oplevelse, men også en gave for livet…

“Fences” får 8 ud af 7 stjerner – og sprænger som én af de meget få film, som jeg har set, skalaen…

starstarstarstarstarstarstarstar

 

Nummer 5 – Aliens – Det endelige opgør:

aliens 1

Fortsættelsen på det uhyggelige sci-fi-epos, om de frygtindgydende og blodtørstige monstrøse aliens, som instruktør Ridley Scott levendegjorde tilbage i 1979 med titlen: “Alien – Den ottende passager”, er intet mindre end fremragende, forrygende og helt igennem fantastisk…  Med “Aliens – Det endelige opgør” har James Cameron begået en af de største filmiske bedrifter overhovedet i film-historien…  Det er en tung arv, som han skal løfte, efter at Ridley Scott i den grad fik høstet en masse succesfulde roser for sit mesterværk, men 7 år efter har James Cameron præsteret at følge op på successen og har ligeledes skabt et mesterværk, som tilmed topper og overgår den første film…

aliens 2

Instruktør James Cameron er uden tvivl en af de dyre drenge i Hollywood…  Han startede sin karriere med den floppede “Vampyrfiskene” fra 1981, som var en efterfølger til Joe Dante’s “Piranha”-film, og til trods for en katastrofal fiasko med denne film, fik han i den grad blod på tanden og kastede sig over et projekt, som dengang blev betegnet som et B-films-projekt, men som i dag fremstår som en milepæl i filmhistorien; nemlig “Terminator” med Arnold Schwarzenegger i hovedrollen…  Med tilblivelsen af denne film fik James Cameron for alvor sit gennembrud i det store Hollywood, og siden da har budgetterne ikke kunnet blive store nok…  Alt hvad han siden “Terminator” i 1984 har pillet ved er blevet til kæmpestore produktioner, som både har været succesfulde hvad angår at falde i publikums smag, men også rent indtjeningsmæssigt…  Efter min mening er James Cameron en af de største og mest betydningsfulde film-instruktører, der findes, og hans film har alle uden undtagelse (ja, bortset fra “Vampyrfiskene”) fået den absolutte højeste karakter i mine bedømmelser – To af hans film ligger på min Top-5; nemlig “Titanic” og så netop “Aliens – Det endelige opgør”, som begge også har sprængt min karakter-skala og fået tildelt 8 stjerner ud af 7 mulige…(!!!)

aliens 3

“Aliens – Det endelige opgør” starter, hvor den første film slap, og Ellen Ripley, som er den eneste overlevende fra den første “Alien”-film, bliver efter 57 år i hyper-søvn vækket af et bjergningsfartøj og bragt tilbage til Jorden…  Alt er forandret og hendes beretning om hændelserne på planeten LV-427 og mødet med de frygtindgydende morderiske skabninger, samt hendes beslutning om at tilintetgøre fartøjet Nostromo, får hende i den grad i fedtefadet, og hun stemples som psykisk ustabil, hvorved hun får frataget sin licens som løjtnant på fremtidige rumekspeditioner, hvilket især skyldes, at LV-427 uden problemer i mellemtiden er blevet koloniseret…  Da man mister kontakten med kolonisterne på planeten, får man dog bange anelser, og Ellen bliver bedt om at tage afsted til planeten som konsulent for et hold special-trænede elite-soldater, som er beordret til at undersøge årsagen til den mistede kontakt…  Dette bliver en skæbnesvanger mission…

aliens 4

Det bliver nærmest ikke mere uhyggeligt, end det man oplever i “Aliens – Det endelige opgør”…  Fra starten af er filmens handling i gang med at bygge op til det skæbnesvangre møde med de morderiske fremmede væsner, og selv om det tager lidt tid, så vil man som publikum opleve, at vi kommer sikkert gennem alle gear-skiftene indtil vi for alvor befinder os i sjette og sidste gear, hvor nerverne i sidste ende kommer til at sidde helt uden på tøjet, hvor kanten af sofaen er det eneste sikre sted at placere sin bagdel, og hvor man pludselig opdager, at man spænder stort set alle muskler i sin krop, for at kunne klare det ultimative intenst nervepirrende filmiske klimaks, der nogensinde er produceret til det store lærred…

aliens 5

Når man som instruktør på film, får den følelse frem hos publikum, så har man begået noget stort – og det er netop derfor at “Aliens – Det endelige opgør” må betegnes som et klart mesterværk…  Filmens handling tager fat om struben på én, og grebet slippes først igen, da rulleteksterne begynder at dukke op…  Det er formidabelt arbejde…

At man så tillige får serveret en spændende, delikat og uforudsigelig historie, som er krydret med masser af overbevisende og teknisk avancerede special-effekter, og at man har en hovedrolleindehaver i skikkelse af Sigorney Weaver, som overgår sin egen skuespilspræstation fra den første film, og hvor hele herligheden leveres med en formidabel lydside, komponeret af James Horner, og hvor selve det filmiske design når svimlende højder, så bliver det ikke en meget større film-oplevelse…

aliens 6

“Aliens – Det endelige opgør” er uden tvivl et af de største filmiske øjeblikke i mit liv – og for lige at slå en krølle på min lange indledningssekvens til denne anmeldelse, så ser man også i denne film, at James Cameron er en af de absolut dyreste drenge i Hollywood…  Maskinerne kan simpelthen ikke blive store nok, effekterne kan ikke blive for prangende og generelt er designet helt igennem gennemført og mesterligt udført…  “Aliens – Det endelige opgør” er en vinder…

“Aliens – Det endelige opgør” får 8 ud af 7 stjerner – (og sprænger dermed skalaen)…

starstarstarstarstarstarstarstar

 

Nummer 7 – Braveheart:

brave 1

Jeg har ikke set “Braveheart” i 20 år, men fik nu endelig genset denne fantastiske, spektakulære og vidunderligt gennemførte storfilm med en fantastisk veloplagt Mel Gibson både i hovedrollen, men også i instruktørstolen… “Braveheart” er intet mindre end et sandt filmisk mesterværk – og den ligger placeret i min top-10 på en sjette plads, hvilket ikke siger så lidt om filmen…
Man bliver underholdt og man bliver rørt i næsten tre timer, men med en film af denne kaliber kunne mindre spilletid så absolut ikke gøre det… Følelserne sidder helt uden på tøjet hele vejen igennem filmen, hvor William Wallace kæmper en indædt kamp for frihed og retfærdighed mod englænderne – og allerede 10 minutter inde i filmen sidder man med den første klump i halsen… Det er stærkt og det er unikt… Mel Gibson har forstået at indfange de rigtige øjeblikke og lade billederne fortælle historien, så man kan mærke den… Om han håndterer højdramatiserede scener, voldsomme og storslåede kampscener, eller følsomme scener med romantik, så gør han det med bravour – Det er virkelig flot og mesterligt lavet…

brave 2
Jeg så “Braveheart” for første gang tilbage i 1995, hvor jeg blev blæst bagover… Jeg havde på det tidspunkt ikke set noget lignende på film – og heller ikke oplevet at en historie kunne fortælles og udvikles på den måde som den gør i “Braveheart”… Filmen placerede sig derfor allerhøjest på min liste over de bedste film (i min optik), og har rumsteret rundt der lige siden… I de forløbne 20 år har jeg set mange storslåede og spektakulære film, men ingen tangerer “Braveheart” og den ligger derfor stadig urørlig i min top-10…

brave 4
Hvis man på nogen måde får mulighed for at læne sig tilbage og nyde dette mesterværk, så skal man gøre det… “Braveheart” er en film, som man på ingen måde må snyde sig selv for… Den er både rent visuelt forførende, men også på den lydmæssige side skinner den fuldstændig igennem, hvor (nu afdøde) James Horner har komponeret et fejende flot stykke underlægningsmusik, som skærer lige i hjertekulen og akkompanerer de flotte billeder og de smukt gennemarbejdede scener på en helt særlig magisk måde…
Skuespilspræstationerne er hele vejen rundt formidable, men det er især Mel Gibson, som brænder igennem og har en helt særlig karismatisk udstråling… Sophie Marceau i rollen som den engelske dronning leverer (især i slutningen) en markant og betydningsfuld præstation, hvor den betagende Catherine McCormack i rollen som William’s hustru leverer en formidabel og kraftfuld præstation især i starten…
Filmen vandt 5 Oscars – For bedste film, bedste instruktør, bedste kameraføring, bedste lydeffekter og bedste make-up, og blev yderligere nomineret til at skulle modtage en Oscar for bedste manuskript, bedste kostumer, bedste lyd, bedste klipning og bedste musik…

brave 3
“Braveheart” må man ikke snyde sig selv for – Det er en stor filmisk oplevelse, som næsten ikke fås bedre… Det er et flot og beundringsværdigt stykke kunstnerisk arbejde af Mel Gibson…
“Braveheart” får 7 ud af 7 stjerner…

starstarstarstarstarstarstar

 

Nummer 9 – Den gode, den onde og den grusomme:

 

good 1

Der findes et utal af film, der indeholder mange glorværdige og uforglemmelige øjeblikke, som bare printer sig fast i ens hukommelse, som på en uforklarlig måde efterlader et følelsesmæssigt indtryk – som man altså med andre ord bare aldrig glemmer…  “Den gode, den onde og den grusomme” er efter min mening et langt glorværdigt øjeblik, hvor den ene klassiske og uforglemmelige scene afløser den næste…  Det er filmisk kunst af ypperste karat, og et unikt mesterværk i filmhistorien…

good 5

Vi er hensat til USA midt i borgerkrigen, der hærgede fra midten af 1800-tallet…  Her møder vi den kolde og kyniske revolvermand Angel Eyes, som kun har et mål for øje – nemlig at få fingre i den kiste med guld til en værdi af 200.000 $, som han er blevet snydt fra at få fingre i…  Han kaldes Den Onde og hans jagt er nådesløs…  Samtidig møder vi Tuco, som snyder og bedrager alle, som han kommer i nærheden af…  Han er eftersøgt for en masse kriminelle handlinger og prisen på hans hoved vokser dag for dag…  Han har allieret sig med cowboy’en Blondie, som er ret ferm til at håndtere skydevåben…  Når Tuco (bedre kendt som Den Grusomme) er blevet afleveret til de rette myndigheder, dusøren er indkasseret, og den stakkels skyldige forbryder hænger i galgen og dingler, bliver rebet skudt i stykker af Blondie (bedre kendt som Den Gode), og sammen deler de byttet…  Da Tuco dog ved et tilfælde kommer i besiddelse af nogle hemmelige oplysninger om den selvsamme skat, som Angel Eyes er ude efter, og Blondie får den sidste brik i puslespillet, som er afgørende for, hvor skatten er gemt, så bliver de tre pludselig dødsfjender, som foragter hinanden, men som samtidig er dybt afhængige af hinanden, i hvert fald indtil skatten er fundet…

good 2

“Den gode, den onde og den grusomme” handler altså om en god gammeldags skattejagt, som dog foregår i et støvet og goldt landskab i midten af det nordlige Amerika…  Sergio Leone har med filmen begået en geni-streg, og da han tilbage i 1964 lavede den første western med Clint Eastwood i hovedrollen, og kaldte den første del i sin Dollars-trilogi, så var en ny undergenre af de klassiske amerikanske western født, nemlig de såkaldte spaghetti-western… Filmene foregår stadig i den samme tid, som de hidtidige westerns, men de er modificerede på en helt ny måde, hvor helten nærmest fremstilles som en anti-helt, og hvor et mere barskt og råt look præger filmene…  Desuden er de rent teknisk avanceret op på et kunstnerisk niveau, som man hidtil ikke havde set…  Der er en helt særlig stemning i Sergio Leone’s spaghetti-western, (der tæller filmene “En nævefuld dollars”, “Hævn for dollars”, “Den gode, den onde og den grusomme” og “Vestens hårde halse”), hvor lange intense øjeblikke dominerer billedet og hvor handlingen dvæler ved detaljer, som på en helt særlig måde tillægger filmen en helt særlig betydning…

good 6

Sergio Leone’s film fire spaghetti-westerns er også præget af en helt speciel lydside, hvor Ennio Morricone har komponeret nogle helt igennem fantastiske musik-stykker, som er med til at forstærke de stemninger, som instruktøren har ønsket at fremtvinge gennem sine kunstneriske visuelle fremstilling…  Ennio Morricone’s fængslende musik præger også mange af nutidens mange værker…

good 3

Fra starten i “Den gode, den onde og den grusomme” er man solgt og lullet ind i denne helt fantastiske stemning… Man får med det samme indtryk af, at med denne film er der tale om en helt særlig filmoplevelse…  Publikum bliver i den første halve time præsenteret for henholdsvis Den Gode, Den Onde og Den Grusomme i ubeskrivelige og meget stærke scener…  Derefter udvikler handlingen sig i to retninger, hvor man henholdsvis følger Angel Eyes og hans evindelige jagt efter det guld, som han er blevet snydt for at få del i, og hvor man samtidig følger Blondie og Tuco’s interne stridigheder omkring, hvordan deres fortsatte samarbejde skal fungere…  (Scenen, hvor Blondie trækkes gennem ørkenen af en hånende Tuco er et af de mest glorværdige øjeblikke i filmen)…  Derefter får de to rivaliserende partnere hver en del af en hemmelighed at vide, nemlig angående hvor den famøse skat er blevet gemt, og det går hurtigt op for dem begge to, at de hver især er dybt afhængige af hinanden, for overhovedet at have en chance for at finde skatten…  De involveres mere eller mindre ufrivilligt i den amerikanske borgerkrig, hvor de også ved et rent tilfælde støder på den barske Angel Eyes, der ret hurtigt får opsnappet, at de to kumpaner ved noget, som er af stor værdi for ham selv og hans søgen efter guldet…  Da de tre så endelig når målet, og står foran at skulle grave skatten op, intensiveres forholdet mellem de tre garvede revolvermænd, og stemningen bliver præget af, at der kun bliver én, som kommer derfra med livet i behold…  En psykologisk krig indledes og udspilles – og dette er selvsagt et af de største klimatiske øjeblikke på film overhovedet…

good 8

Sergio Leone har med sin eminente sans for at skabe den rette stemning formået at løfte filmens klimaks op på et niveau, som enhver anden instruktør vil misunde ham at være være i stand til…  Sergio’s brug af kameraføringen spiller her en særdeles afgørende rolle, hvor han først laver et stort panorama-billede af selve den anspændte situation mellem de tre kombattanter, for derefter at bruge zoom-teknikken og fokusere på deres hænder og deres ansigter, hvor man tydeligvis fornemmer den intensitet, der udspiller sig på skærmen…  Slutteligt benytter Sergio sig af en række super-nær-total-billeder, hvor man stort set kun ser øjnene hos de tre modstandere, hvor desperationen og håbet om det bedste udfald for den enkelte stråler ud af skærmen…  Forløsningen kommer, da der så endelig falder en række skud…  Det er filmisk kunst, som mange af de nyere instruktører har skelet til – og forsøgt (med mere eller mindre held) at få implementeret i deres egne film…  Kun få har haft succes med at få opnået samme effektive virkning, som den mesterlige Sergio Leone…

good 4

På rollelisten til “Den gode, den onde og den grusomme” ses navne som Clint Eastwood, Lee Van Cleef og Eli Wallach i de tre store roller, og de præger filmen med deres helt særlig karismatiske udtryk, og leverer alle tre stærke og overbevisende skuespilspræstationer…  Clint Eastwood er at finde i samtlige tre film i “Dollars”-trilogien, hvor han har hovedrollen…  Lee Van Cleef ses i de to sidste og Eli Wallach er kun med i denne ene film, men til gengæld er han også en uundværlig del af filmen – For “Den gode, den onde og den grusomme” havde klart nok ikke været det samme uden ham…

good 7

“Den gode, den onde og den grusomme” er en uforglemmelig og helt igennem fantastisk film-oplevelse, som altid vil have en helt særlig plads i mit film-hjerte…  Den er derfor også at finde på min top-10, hvor den har befundet sig siden jeg så filmen for første gang tilbage i starten af 1980’erne…

good 9

Filmen findes i fire forskellige klippede versioner på henholdsvis 142 minutter, 161 minutter, 179 minutter og 186 minutter…  Jeg har den forlængede 179-minutters version på DVD, og den vil resten af mit liv præge min samling som en af de helt store film, der nogensinde er blevet produceret i filmhistorien…

“Den gode, den onde og den grusomme” får 7 ud af 7 stjerner.

starstarstarstarstarstarstar

 

Nummer 10 – Pulp Fiction:

pulp 1

“Pulp Fiction” er en de mest ultimative film-oplevelser, som man kan få, hvis man ellers er til film, hvor dialogerne er skæve, hvor karaktererne er mere end en smule vanvittige, hvor manuskriptet både er intelligent og provokerende, og hvor volden er særdeles udpenslet, men raffineret udført…  Ovenstående får man i “Pulp Fiction” og det er derfor med god grund, at filmen er at finde på min Top-10…

To gangstere er på jagt efter en stjålen kuffert, gangsterbossens kæreste får rodet sig ud i noget snavs, en aldrende bokser bliver hvirvlet ind i en kaotisk situation, som kan koste ham livet, og et psykopatisk kæreste-par pønser på at røve og plyndre en landevejscafé…  Dette er i hovedtræk, hvad “Pulp Fiction” handler om, og alle fire handlingstråde vikles på fornemste vis ind i hinanden og skaber en helstøbt helhed, som aldrig tidligere er set på film…

pulp 2

Quentin Tarantino havde tilbage i 1992 sin debut med den blodige gangster-film “Håndlangerne”, hvor handlingens mange tråde på lignende vis vikles ud og ind mellem hinanden, men hvor det hele er centreret omkring et bankrøveri, hvor tingene går helt galt og udvikler sig i en skæv retning…  To år efter denne debut laver instruktør Quentin Tarantino geni-stregen “Pulp Fiction”, hvormed han formåede at føre filmkunsten til nye højder…

For det første er filmens manuskript meget flot udtænkt og skrevet af en raffineret hjerne, hvor sansen for skarpe replikker og underfundig dialog er fremherskende – noget som manus-forfatteren Tarantino i den grad behersker og formår at fuldføre til mesterlig karakter…  De langstrakte dialoger og de markant skæve anskuelser af forskellige facetter i vores verden kommer med rette til udtryk i filmen, og det er sidenhen også gået hen og er blevet et såkaldt varemærke for Tarantino’s film…

No Merchandising. Editorial Use Only. No Book Cover Usage Mandatory Credit: Photo by Moviestore/REX Shutterstock (2249121c) PULP FICTION (1994) John Travolta, Uma Thurman Pulp Fiction - 1994

Karakterne i “Pulp Fiction” er vanvittig interessante – og langsomt, men sikkert udrulles deres livshistorie, som både underbygger og understøtter det handlingsmæssige øjeblik for den enkelte af personerne her og nu…  Det er mildest talt formidabelt skrevet og rigtig godt udtænkt…

John Travolta og Samuel L. Jackson har en fest i rollerne som de to gangstere på jagt efter den stjålne kuffert… Deres samspil er formidabelt og afbalanceret, og til trods for den vanvid der lurer under overfladen på deres cool ydre fremtoning, så har de masser af tid og overskud til at overveje deres kriminelle og voldelige handlinger, så de kan udføres uden omsvøb og uden at den simple omverden fatter sammenhængen i det, der sker…  Det er brilliant bearbejdet filmmateriale…

pulp 4

Uma Thurman i rollen som gangster-bossens kæreste er ligeledes virkelig en festlig karakter at følge…  Hun er præget af en syret og gennemført intelligent personbeskrivelse, hvor hun konstant lever livet farligt og uvildigt formår at skabe farlige situationer for sig selv, som ofte også får hende ud i et uføre, hvor det er vanskeligt ikke at komme galt afsted…

Bruce Willis leverer en stærk og overbevisende præstation som afdanket bokser, der på beskidt måde får tilsjusket sig en ordentlig bunke penge, som naturligvis får ham i uføre…  Og slutteligt leverer Tim Roth og Amanda Plummer en ubeskrivelig overbevisende præstation, som det vanvittigt forskruede kæreste-par, der forsøger at planlægge den bedste måde at udføre et angreb på en restaurant på, og tilmed også slippe godt fra det…  Det er vildt lavet og hammer-godt skruet sammen…

pulp 5

Og som nævnt vikles alle fire historier sig ind i hinanden, og den sammenhæng og helhed den kommer til at udgøre, er for mig filmkunst af ypperste karat…  Og det hele krydres med masser af udpenslet og blodig vold, som ligeledes er blevet et varemærke for Quentin Tarantino – og et varemærke, som har fået flere sarte filmelskere til at tage afstand fra hans film…  Jeg er heller ikke stortilhænger af vold, men når det er brugt til at fortælle en fed historie i en film, hvor det hele bare er ren fiktion, og hvor man bare skal leve sig fuldstændig ind i et andet univers i den rum tid, som filmen varer – og når det tilmed er raffineret (det ord har jeg efterhånden brugt en del gange) gjort, så kan jeg godt se bort fra, at jeg i daglig gænge tager stærk afstand til voldelige handlinger…

“Pulp Fiction” er en milepæl i filmhistorien, og hvis man giver sig selv lov til at leve sig væk i de 2½ time, som spilletiden strækker sig over, så får man et sandt festfyrværkeri af en filmoplevelse, som med garanti vil forblive printet ind i hukommelsescenteret på sit publikum resten af ens liv…

“Pulp Fiction” får 7 ud af 7 stjerner.

starstarstarstarstarstarstar

 

Nummer 12 – The Walk:

walk-4

Hvis man har en drøm, så skal man følge den…  Det er nok det essentielle budskab i “The Walk”, som baserer sig på den autentiske fortælling om den franske Phillippe Petit, der i 1974 brød over 100 reglementer i byen New York, da han vandrede fra den ene af  de to tvillingetårne på World Trade Center til den anden på en line fastspændt i over 400 meters højde…  Dumdristigt vil nogen sige, sindssygt er der andre, der vil påstå…  Modigt kan man også sige, men farligt ud over alle grænser kan alle vel blive enige om…

walk-3

Og hvordan kan man lave en film med en spilletid på over 2 timer om denne bedrift..?  Det kan man, hvis man, som instruktør Robert Zemeckis, har en helt særlig evne til at fortælle en historie på en vedkommende, interessant og fængslende måde…  Og netop dette kan Robert Zemeckis…  “The Walk” er en historie, som fortælles på en af de mest vedkommende, interessante og fængslende måder, som tænkes kan, og efter min mening så tårner den sig op blandt de allerbedste film, som nogensinde er kommet ud af det store produktionsværksted, som Hollywood har været i rigtig mange år…

WALK_INTL_1SHT_TSR_LK2_3DIMX3D_02.indd

Det er fortællingen om en ung fransk mand, der har en drøm, og som forfølger sin drøm for at leve den fuldt ud…  Og da dette sker, så er forløsningen uforlignelig…  Men undervejs er der en del strabadser og forhindringer, som skal klares og ikke mindst er der en hel del planlægningsarbejde, som skal gå op i en højere enhed…

Fortællingen om denne helt særlige franske unge mand er yderst velfortalt og jeg var mere end bare opslugt af historien – Jeg var revet med, som jeg sjældent bliver det…

Undervejs er der kvalmende scener, som giver stærkt fysisk ubehag (især hvis man bare har en lille smule højdeskræk), og ens håndflader kan på ingen måde se sig fri for ikke at blive fugtige… Således lykkedes det for “The Walk” at fremkalde nogle af de samme følelsesmæssige øjeblikke, som er forbundet med gyser-genrens skræmmende facon…  Hvor virkemidlerne i horror dog er unaturlige fænomener, jump-scares og angstfremkaldende forfølgelsessekvenser, så formår “The Walk” at fremstille de samme ting, blot ved at fortælle en fantastisk historie om en mand og hans usædvanlige drøm…

walk-5

Joseph Gordon-Levitt spiller forrygende – og meget af filmens succes skyldes uden tvivl hans yderst kompetente måde at håndtere skuespilskunsten på…

“The Walk” er på mange måder en befriende filmoplevelse – Et yderst velkomponeret mesterværk…

“The Walk” får 7 ud af 7 stjerner.

starstarstarstarstarstarstar

 

Nummer 13 – Prisoners:

prison 1

“Prisoners” er en sublim film – En sjældenhed af den slags, som er særdeles kærkommen at overvære… “Prisoners” går over i filmhistorien som en af de film, som bare skal ses – Den er intet mindre end fabelagtig og fantastisk.
Mine forventninger til filmen var ikke særlig store, og jeg tænkte egentlig mest af alt, at 2½ time foran fjernsynsskærmen med en lidt tung film ville blive lidt af en prøvelse, men her måtte jeg sande, at jeg tog grueligt fejl – “Prisoners” leverer den filmiske vare, som efterlyses og må betegnes som et genialt mesterværk…

prison 2
Hugh Jackman spiller en familiefar, der til en Thanksgiving-middag hos et vennepar bliver udsat for det, som en familiefar (eller mor) vil betragte som et sandt mareridt, nemlig at ens datter (eller søn) forsvinder. Både hans datter og venneparrets datter forsvinder sporløst i den lille regnvåde, grå og søvnige by, og hele verden krakelerer… Faderen indleder en intens og målrettet eftersøgning på de to børn, og politiet sætter alle midler ind på at finde de forsvundne børn, men der er stort set ikke nogen spor at gå efter, og det virker totalt håbløst nogensinde at genfinde dem…
Lige fra anslaget i filmen er man solgt. Man bliver lullet ind i en stemning af ubehag, håbløshed, og sorg, der rækker ud over den grænse, som ingen ønsker at opleve. Instruktøren Denis Villeneuve har på en sober og sublim facon skabt et unikt mesterværk, og iscenesat en film, som virkelig gør ondt. I alle detaljer kommer følelserne frem, og han formår at fortælle historien på en så gribende og vedkommende måde, at man nærmest føler sig tilstede. Det er vitterligt unikt – og som sagt sjældent set…

prison 3
Hugh Jackman har vi tidligere oplevet som mutanten Wolverine i “X-men”-filmene plus to seperate film om selvsamme karakter. Der ud over har vi oplevet ham på dramatisk vis i den farverige “Australia” og kunststykket “Les Miserables”… I “Prisoners” giver han sit livs skuespilspræstation, og han formår at fremstille en karakter, som på en gang er voldsomt frastødende, men som man samtidig har stor stor medlidenhed med – Om nogen, så fortjener han kæmpe ros og jeg tildeler ham min ypperste respekt for det han viser i denne film.
Politimanden, som leder efterforskningen af de to forsvundne piger, spilles af Jake Gyllenhaal, og han leverer ligeledes en kraftfuld og overbevisende præstation, omend den er noget anderledes end Hugh Jackman’s. Respekt til ham også…
Ingen tvivl om at filmen er meget barsk at overvære. Alene temaet om bortførelse af børn er direkte forfærdeligt. Der er masser af rigtig ubehagelige scener i filmen – hvor udpenslet vold og psykisk smerte bliver meget svært at overvære… Filmen har dog en historie, som må fortælles, og den lykkedes rigtig godt…

prison 4
“Prisoners” er en af den slags film, som går rent ind – Det er en af den slags film, som absolut ikke må forbigås. Det er en af den slags film, som rører én dybt, og som vil blive printet ind i hjernebarken – Det er en af den slags film, som må betegnes som en moderne klassiker….
Overraskende og dybtfølt filmkunst – Den er for mig uden tvivl et sandt mesterværk.
“Prisoners” får 7 ud af 7 stjerner.

starstarstarstarstarstarstar

 

Nummer 14 – Udflugt med døden:

deli 6

“Udflugt med døden” er en kult-klassiker af de helt store… John Boormans fantastiske iscenesættelse af denne medrivende, ekstremt spændende og helt igennem uforudsigelige film er intet mindre end formidabel, og for hver eneste scene formår han at malke nøjagtig alt det ud den, som det der skal til, for at de enkelte scener kommer til at fremstå som ægte filmiske perler…

Tag bare scenen, hvor den unge retarderede dreng spiller banjo – det er ganske enkelt en udsøgt fornøjelse at overvære, og John Boorman forstår lige præcis at skabe den rette stemning – også med så enkel og simpel en scene som denne…

deli 1

Jeg så filmen tilbage i starten af 1990’erne og filmen indprentede sig på min nethinde, så da jeg her i 2015 genså filmen, kunne jeg huske stort set alle detaljer – men det til trods, så var det en ren og udsøgt fornøjelse ar at gense dette klassiske mesterværk…

Fire midaldrende mænd skal på mande-tur sammen i USA’s vildmark, hvor de over en weekend vil sejle ned ad en rivende og brusende flod… Det starter ud med at være en ren hygge-tur, men da et par jægere krydser deres vej, tager turen en drejning, som ingen havde kunnet forudse…

deli 2

De fire mænd spilles af henholdsvis Burt Reynolds, Jon Voight, Ned Beatty og Ronny Cox, og alle fire leverer en glimrende skuespilspræstation… Særligt bemærket gør især Jon Voight sig, der med rollen som nervøs anlagt familiefar bliver presset til det yderste i en situation, som har store omkostninger og konsekvenser for hans fortsatte liv… Voight har sit livs rolle i “Udflugt med døden”, hvor han på særdeles fremragende måde er yderst overbevisende i sin måde at indleve sig i sin karakter på

deli 4

“Udflugt med døden” handler om at håndtere det mest uventede – den handler om venskab og om hvordan venskabet kan blive til splid, når en uforudsigelig række af hændelser kommer til at vende op og ned på ens tilværelse, endog i en sådan grad, at man skal leve med konsekvenserne af sine valg resten af livet…

Der er masser af spænding og dramatik i “Udflugt med døden” og man sidder fuldstændig opslugt og klistret til skærmen, mens handlingsforløbet udspiller sig for øjnene af én… Allerede fra første anslag i filmen er man henlagt til en helt anden virkelighed – en fiktiv virkelighed, hvor et rædselsfuldt mareridt kommer til at udspille sig…

deli 3

Én af de ting, som gør “Udflugt med døden” til en helt særlig filmoplevelse, er netop også den helt unikke lydside, som understøtter handlingsforløbet… Her er lydsiden nemlig ikke fyldt ud med iørefaldende underlægningsmusik eller bragende musikalske temaer… Her består stort set hele filmens lydside af de naturlige lyde, der følger de fire mænd på deres udflugt (med døden)… Det er ganske enkelt et fortræffeligt fornuftigt valg af den kompetente filmskaber – og det er uden tvivl med til at skabe og forstærke den stemning, som præger filmen…

“Udflugt med døden” er ikke til at komme udenom… Den skal ses…!

“Udflugt med døden” får 7 ud af 7 stjerner.

starstarstarstarstarstarstar

Nummer 15 – American Sniper:

american 1

“American Sniper” er et biografisk krigsdrama, som på ingen måde skuffer sit publikum…  Filmen serverer en vedkommende og helt igennem gribende historie om, hvordan et menneske rent følelsesmæssigt kan blive ødelagt, bare fordi man vælger at ofre sig selv i en meningsløs krig…  “American Sniper” er fortællingen om Marine-infanteristen Chris Kyle, der bliver uddannet som snigskytte, og som redder utallige soldater-kammerater i Afghanistan, men som også betaler en meget høj pris for sin uvurdérlige indsats i de allermest alvorlige krigszoner…

american 3

Da jeg første gang stiftede bekendtskab med “American Sniper”, så jeg tilfældigvis forfilmen til den i forbindelse med, at jeg var i biografen for at se en anden film…  Jeg tænkte umiddelbart, at det ikke var en film, som jeg havde lyst til at kaste mig over, med den begrundelse at jeg havde på fornemmelsen, at den ville fremstille et amerikansk macho-billede af de soldater, som er sendt i krig i Afghanistan – og det havde jeg ikke sådan videre lyst til at skulle se… Efterhånden som filmen dog er blevet rost og taget godt imod af de fleste seriøse filmkritikere, blev min nysgerrighed også vakt – og jeg fik skrevet filmen på listen over film, som jeg skulle se…  Og nu er filmen så set – og jeg er på ingen måde på fortrydelsens rand…  Det er en fantastisk film, som på en realistisk og helt-nede-på-jorden måde skildrer de dramatiske begivenheder, som fører til, at snigskytten Chris Kyle krakelerer som menneske og bliver et ødelagt menneske, som ikke engang kan varetage at være familie-far i de perioder, hvor han er hjemsendt…

american 2

Clint Eastwood er manden, som har fat i styrepinden i “American Sniper”, og han har trods sine 84 år på bagen stadig fat i den lange ende, hvad angår at lave vedkommende film, hvor han viser sig særlig kompetent til at skildre den personlige udvikling, som finder sted i de karakterer som medvirker i filmen…  Clint Eastwood var med i sine første film som 25-årig, og har i sit lange liv skabt sig en karriere, som med rette kan kaldes legendarisk…  Han har været særdeles fremtrædende i nogle af de bedste spaghetti-westerns, som så dagens lys i midten af 1960’erne, han har givet os den hårdkogte strømer Dirty Harry op gennem 1970’erne og han har været aktiv både foran og bagved kameraet i talrige film – og i flere af hans film sågar på samme tid…  Clint Eastwood er blevet et varemærke på kvalitet, hvad angår at få skabt solide filmiske værker – og kun få er faldet igennem…

TA3A5741.DNG

“American Sniper” er en af de virkelig gode film, som har haft Clint Eastwood i førersædet – Det er et værk, som han kan være rigtig stolt over, at have fået skudt i kassen, og dens succes kan kun siges at være intet mindre end velfortjent…  Det er en film, hvor følelserne er i højsædet – og hvor man på alle tænkelige måder får en sandfærdig fornemmelse af, hvad det er filmens hovedperson gennemgår…

american 5

Bradley Cooper, der i løbet af de seneste par år er begyndt at vinde mere og mere frem – (og ganske velfortjent efter min mening) – har haft både dramatiske roller og komiske roller, og han er god til begge dele, spiller i “American Sniper” hovedrollen som Chris Kyle, og han leverer en kraftfuld og særdeles overbevisende præstation, som uden diskussion ville have været en Oscar værdig…  Med sin helt særlige karisma og sin særlige evne til at leve sig fuldt ud ind i en rolle, fylder han sin plads rigtig godt ud…  Chris Kyle fremstilles på ingen måde specielt helteagtigt, men er derimod blot en uddannet soldat, som forsøger at udføre sine arbejdsopgaver efter bedste evne – og det gør i særdeleshed rigtig ondt på publikum, at skulle overvære ham krakelere og blive fuldstændig ødelagt af det, han laver…

american 4

I en anden fremtrædende rolle – omend den er noget mindre end Cooper’s – kan Sienna Miller opleves som forsømt og frustreret hustru til Chris…  Hendes skuespilspræstation er ligeledes med til at løfte filmens niveau – og hun formår på alle måder også at få sin karakter til at gennemgå en udvikling, som er påvirket af, at hendes mand forvandler sig under krigens strabadser…

american 7

Filmen er som nævnt en biografisk skildring, hvilket gør den ekstra rørende…  Det er næsten ikke til at bære, at en mand som Chris Kyle har helliget sig sit liv i den gode sags tjeneste og betalt så dyr en pris for det, som han gør… “American Sniper” er en af de store filmoplevelser i nyere tid – En film, som man med garanti bliver opslugt af, og som holder én fast i et jerngreb frem til slutningen…  Det er en af de helt store bedrifter, som Clint Eastwood her præsterer, og en uvurderlig historie, som kræver at blive fortalt…  “American Sniper” er en af de film, som jeg med garanti vil huske langt ud i fremtiden…

“American Sniper” får 7 ud af 7 stjerner.

starstarstarstarstarstarstar

 

Nummer 16 – Saving Private Ryan:

ryan 1

“Saving Private Ryan” er stærk kost… Det er makabert, voldsomt og på mange måder kvalmende, men samtidig også gribende, rørende og pokkers intenst, når krigens rædsler udspiller sig direkte for øjnene af én…

ryan 2
Tom Hanks spiller Kaptajn Miller, som leder et kompagni under landgangen i Normandiet i 1944, som senere blev kendt som D-dag… Det starter ud som en regulær nedslagtning af de allierede styrker, men da de først er brudt igennem de tyske styrkers forsvarslinjer, lykkedes det dem at overtage området. Kaptajn Miller bliver udpeget til at skulle lede en lille enhed ind i Frankrig, hvor de skal finde en menig ved navn James Ryan, og det kommer bestemt ikke til at gå ufarligt for sig…

ryan 3
“Saving Private Ryan” er en beskidt fortælling om krig og de sider, som krigen fører med sig… Det er bestemt en barsk film, der på en realistisk måde skildrer krigen, og man både betages og bliver grebet af den intense handling, som løber hen over skærmen… Der er intet overladt til fantasien, når blod, indvolde og lemmer flyder rundt på slagmarken, og heller ikke i skildringen af hvor afstumpet og følelseskold mennesket bliver, når man kun kan tænke på at skulle overleve de rædsler, som man pludselig er en del af…

ryan 5
Steven Spielberg er mest kendt for at iscenesætte store bombastiske og overvældende action-eventyr, men med “Saving Private Ryan” viser han (og det ikke for første gang), at han ogsp har format, når det gælder de store dramatiske fortællinger… “Saving Private Ryan” er en mesterlig film og fantastisk flot skruet sammen, hvor samtlige medvirkende leverer overbevisende skuespilspræstationer, og hvor hele sceneriet omkring filmen er så professionelt udført, at man bliver fuldstændig slået omkuld af overvældelse – også selvom det man oplever på skærmen bestemt ikke er kønt eller kan kaldes underholdning…

ryan 4
Filmen vandt fem Oscars – bedste lyd, bedste lydredigering, bedste klipning, bedste instruktør (velfortjent), og ikke mindst for bedste filmfotografering… Det sidste er så mesterligt udført i samarbejde med instruktør Steven Spielberg, at man ikke kan beskrive udførelsen med ord… Der foregår så mange ting på én gang i de forskellige scener og kameraet fanger det hele – om det så skal forfølge soldaterne frem på slagmarken eller i udbombede bygninger, så lykkedes det definitivt flot for Janusz Kaminski at føre kameraet, så hele filmen fremstår levende og voldsomt nærværende… “Saving Private Ryan” er en af de film, som man bare ikke kommer udenom…

“Saving Private Ryan” får 7 ud af 7 stjerner.

starstarstarstarstarstarstar

 

Nummer 17 – Krigen:

krigen 1

“Krigen” er en virkelig barsk filmoplevelse…  På en gang sidder man med en følelse af frustration i forhold til det, som man været vidne til i filmen, og på samme tid sidder man med en klump i maven over de forfærdelige oplevelser og frygtelige situationer, som vores udsendte soldater bliver stillet i sigte…  Man er på en og samme tid både vred, harm, frustreret, lettet, og følelsesmæssigt påvirket, men først og fremmest er man blevet beriget med en indsigtsfuld filmoplevelse, hvor instruktør Tobias Lindholm på fornemste vis har givet publikum et billede af, hvordan Danmark og danske soldater er forholdsvis magtesløse i forhold til at løse en nærmest uløselig konflikt…

krigen 2

Pilou Asbæk spiller en kompagni-chef, som er udstationeret i Afghanistan, hvor de skal forsøge at etablere fredelige forhold for civil-befolkningen, som konstant bliver truet af Taliban’s oprørsstyrker…  Opgaven er både farlig og koster de danske soldater dyrt både fysisk og psykisk, men selvom kompagni-chefen talrige gange bliver presset, holder han hele tiden hovedet koldt og træffer mange livsvigtige valg på vegne af sine mænd – Én af dem får dog en skæbnessvanger konsekvens for ham…  Derhjemme i Danmark venter hans kone og tre børn længselsfuldt efter ham…  Dagene går deres vante gang, men ventetiden fylder rigtig meget i deres liv – og da deres far så endelig kommer hjem, viser det sig, at alting ikke er som de havde forventet det skulle være…

krigen 3

“Krigen” er en fængslende og gribende film…  “Krigen” er en rørende og tankevækkende film…  “Krigen” er en vedkommende og uundværlig film…  “Krigen” er fortællingen om de barske betingelser, som de danske soldater arbejder under, og om hvordan deres mangel på tilstedeværelse påvirker deres familier og hjemlige forhold…  Jeg var dybt optaget af filmen, og blev på mange måder også rørt over at opleve de mange følelsesmæssige øjeblikke, som man bliver præsenteret for i filmen…  Filmen er en milepæl i dansk filmhistorie, og er absolut en film, som har en historie, der skal fortælles – og som man gerne må tage stilling til…

A WAR, (aka KRIGEN), Pilou Asbaek (front), 2015. ©Magnolia Pictures

Tobias Lindholm har både skrevet og instrueret filmen, og med filmen tegner han et dybdegående portræt af, hvordan Danmarks indblanding i krigen i Afghanistan spænder af…  Det er virkelig et imponerende stykke filmisk arbejde, som han her får formidlet…  Det er et gennemarbejdet projekt – på alle måder velskrevet, men også fortalt på en måde, så man mærker de stærke følelser krybe helt ind under huden på én…  Tobias Lindholm har tidligere instrueret to andre film med Pilou Asbæk i hovedrollen (“R” og “Kapringen”), og har samtidig stået for talrige manuskriptarbejder på mange af de store danske successer i den senere tid (både film og tv-serier), og med sine bare 39 år må han siges at være en yderst kompetent skribent og filmskaber…  Med “Krigen” har han under alle omstændigheder begået et mesterligt stykke arbejde…

krigen 5

Pilou Asbæk, der ses i hovedrollen som Claus Michael Pedersen leverer endnu en gang en særdeles overbevisende præstation – Og han får godt følgeskab både af Dar Salim og Tuva Novotny, der henholdsvis spiller næstkommanderende i det udsendte kompagni og ung hustru til Claus…  Generelt er filmen dog velspillet af samtlige medvirkende, og især Søren Malling og Charlotte Munck brænder rigtig godt igennem i deres respektive roller…

krigen 6

“Krigen” er altså på alle måder en seværdig filmoplevelse, som fra min side kun stærkt kan anbefales…  Man skal dog, som man kan læse af ovenstående, være forberedt på, at filmen er voldsom, barsk, tankevækkende og følelsesmæssigt stærk…  Den omhandler et tema, som man bliver tvunget til at tage stilling til…  Den bringer spørgsmål om etik og moral på banen – og handler om, hvad man stiller op, når der til disse spørgsmål ikke er noget ordentligt (eller rigtigt) svar…  Den er spændende og dramatisk – og har talrige højdepunkter undervejs, hvor man nærmest holder vejret…  “Krigen” er med andre ord en milepæl i dansk filmhistorie – Og det er helt velfortjent, at den blev nomineret til at modtage en Oscar-statuette for bedste udenlandske film…

“Krigen” får 7 ud af 7 stjerner.

starstarstarstarstarstarstar

 

 

Nummer 19 – Poltergeist (1982):

poltergeist 1

Så kom turen til et gensyn med en af de absolut bedste film inden for genren af overnaturlige gys…
I 1982 så “Poltergeist” lyset for første gang og gik sin sejrsgang verden rundt… Det var nyt, det var banebrydende og det var en stor filmoplevelse… Filmen er af mange filmkritikere blevet betegnet som en klassiker og dens status er også ophøjet til kult – hvilket vil gøre filmen til en af de udødelige indenfor den kunstneriske udfoldelse af levende billeder…

poltergeist 2
Selv 33 år efter premieren fremstår “Poltergeist” stadig som en formidabel film, hvor den nervepirrende spænding kryber ind under huden på én, og hvor den desperate situation som familien udsættes for udspiller sig som et mesterligt kunststykke, som på ingen måde tåler sammenligning.
En helt igennem almindelig familie opdager pludselig, at deres hus bliver hjemsøgt af en ond poltergeist, som ønsker at fordrive dem. For familien bliver det rigtig svært for det første bare at acceptere den mærkelige situation, men endnu sværere bliver det at tage kampen op med de overnaturlige kræfter…

poltergeist 3
Manden bag filmen er selveste Steven Spielberg, der i starten af 80’erne høstede masser af succes med både “Jagten på den forsvundne skat” og “E.T.”. Han har med “Poltergeist” begået en genistreg inden for gyser-genren, som er blandt de allerbedste. Godt nok er det Tobe Hooper (manden bag “Motorsavsmassakren” fra 1974) som er kommet på credit-listen som instruktør, men den oser langt væk af Steven Spielberg, så selv de professionelle filmkritikere har været inde og grave i, hvem der egentlig står bag iscenesættelsen af “Poltergeist”. (Se fx indledningsteksterne, som er en tro kopi af de tekster, som præger Indiana Jones-filmene). Man er gået så langt, at man decideret har anklaget selveste Spielberg for at have snydt sig fra at høste successen, og i stedet har overladt roserne til Tobe Hooper, for at give ham et spark videre i filmverdenen (mest fordi han ikke har haft succes siden “Motorsavsmassakren”, og at han tilmed var i pengenød, da produktionen af “Poltergeist” var i gang)…  Hvad der er sandheden i denne historie, må lade stå hen i det uvisse – hvilket også er en ligegyldig detalje, da filmen er fremragende…

poltergeist 4
“Poltergeist” holder selv i 2015, hvor både handling, skuespillet, special-effekterne, kameraføring, klipning og historiens udvikling står mål med langt de fleste af nutidens store gys… “Poltergeist” forbliver en af mine store favoritter, og den bliver voldsomt svær at vippe af pinden… Så til trods for at der er tale om et overnaturligt gys, hvor man skal være udstyret med både fantasi og indlevelsesevne for at få maksimalt udbytte af filmen, vil “Poltergeist” for mig fremstå som en af de største filmoplevelser…
“Poltergeist” blev efterfulgt af 2 film mere, men de står på ingen måde mål med den første originale film… Suveræn underholdning…

“Poltergeist” får 7 ud af 7 stjerner.

starstarstarstarstarstarstar

 

Nummer 20 – Alien : Den ottende passager:

alien 1

Tilbage i 1984 var jeg 11 år gammel…  På tysk TV var der om lørdagen et program, som hed: “Das Grussel-Kabinet”, hvor de sendte gysere ved midnatstid…  Min interesse for film var på det tidspunkt blevet vakt, og da de en sommer-aften annoncerede, at de ville vise “Alien”, så blev jeg enormt nysgerrig – Den måtte jeg se…  Problemet var, at den skulle sendes klokken 00.55, hvilket er ret sent for en dreng på 11 år, men jeg gik tidligt i seng, for igen at stå op så jeg kunne nå at få set filmen…  Det lykkedes mig også at snige mig ind i stuen og få tændt TV’et, men det skulle vise sig at blive en lang nat…  Udsendelsen før “Alien” var nemlig en tennis-kamp af vigtig betydning, og den trak i den grad i langdrag…  Først klokken 03.10 kom filmen i gang, hvilket er over to timers forsinkelse…  Men da først den startede, så fik jeg også set én af de film, som efter min mening er fuldstændig formidabel og som placerer sig højt oppe på listen over alletiders mest seværdige film overhovedet…

“Alien – Den 8. passager” er en science-fiction-gyser, som, da den udkom i 1979, var totalt banebrydende for genren og det er samtidig en film, som holder den dag i dag…  Jeg genså filmen for femte gang her i starten af 2016, og det var stadig en stor oplevelse at se den – Man bliver decideret overrasket over, hvor uhyggelig filmen er, hvor fantastisk den er bygget op, og hvordan det kan isne ned ad ryggen på én, når den ene nervepirrende konfrontation med uhyret afløser den næste…  I sandhed har instruktør Ridley Scott skabt et mesterværk, som indenfor sin genre uden tvivl vil kunne betegnes som en udødelig og markant klassiker…

alien 2

På rumskibet Nostromo er besætningen underlagt hyper-søvn, da de er på vej tilbage til Jorden med lasten fuld af kostbare mineraler…  De bliver dog vækket, da auto-piloten modtager et uidentificeret radio-signal, som bliver sendt fra en planet i nærheden…  Bestemmelserne siger, at den slags signaler ikke må overhøres, men at de skal undersøges, og derfor tager en del af besætningen ned på planeten for at undersøge sagen…  De kommer dog bitterligt til at fortryde deres handling, da én af besætningsmedlemmerne tager en såkaldt snylter med ombord – Et væsen, som viser sig at være den ultimative dræbermaskine og som nu får frit spil ombord på Nostromo…  De syv ombordværende besætningsmedlemmer må nu ruste sig til kamp mod dette uhyre – En kamp, som på forhånd synes tabt…

Handlingen er bygget op ligesom børnesangen “Ti små indianere”, hvor indianerne én efter én bliver udsat for noget forfærdeligt, som gør, at der hele tiden bliver færre indianere…  I “Alien – Den 8. passager” er det lige sådan…  Én efter én mister besætningsmedlemmerne livet, hvilket for det første gør kampen mod dette fremmede væsen mere og mere vanskeligt, og samtidig gør det også situationen mere og mere anspændt for de resterende medlemmer af Nostromo…  Det er eminent godt tænkt af både manuskriptforfatter Dan O’Bannon og instruktør Ridley Scott, og som publikum får man en isnende uhyggelig og nervepirrende spændende historie serveret, hvor man følger en gruppe desperate menneskers nærmest umulige kamp for overlevelse…  Scenerne, hvor monsteret slår til er voldsomme og ret blodige – men de scener, hvor man sidder ude på kanten af sofaen, er dem, hvor besætningsmedlemmerne sniger sig rundt i de mørke gange på rumskibet for at lede efter deres modstander, så de kan gøre det af med den, før den gør det af med dem…

alien 3

Som nævnt var Ridley Scott’s film totalt banebrydende for genren tilbage i 1979, og det ikke kun for selve historiens skyld, men også for det tekniske design samt de fascinerende special-effekter, hvor især konstruktionen af den uhyggelige alien er helt igennem fascinerende udført…  Der er i filmen ikke brugt computer-grafiske effekter for at få fremstillet filmens spektakulære visuelle resultater, men derimod er der brugt håndværksmæssige og designer-mæssige arbejder, som virkelig på alle måder er gennemarbejdet – og det bedste af det hele er, at det stadig holder…

Der er kun ganske få medvirkende i filmen, da besætningen kun tæller syv mand, men alle gør de en fremragende indsats…  Særligt overbevisende er dog en ung (og dengang forholdsvis ukendt) Sigourney Weaver i rollen som Ripley…  Hun må siges at være den altoverskyggende figur i filmen, og blev af samme grund også omdrejningspunktet i de (foreløbig) tre efterfølgere af “Alien”…

alien 4

“Alien – Den 8. passager” er en fremragende sci-fi-gyser – og udgør hård kost for ikke-hærdede film-elskere…  Det er i sandhed en perle i min film-samling, og det er bestemt ikke uden grund, at den ligger på plads nummer 53 på IMDB’s liste over de bedste film overhovedet…  “Alien” er bare en uundværlig del af film-historien – Et mesterværk, som på alle måder er stor kunst indenfor det visuelle medie…  “Alien” må man ikke snyde sig selv for…

“Alien – Den 8. passager” får 7 ud af 7 stjerner.

starstarstarstarstarstarstar

 

Nummer 21 – Warrior:

warrior 5

Hvis man overhovedet kan finde noget dårligt at sige om “Warrior”, så skal man da i sandhed skamme sig… “Warrior” er en fantastisk film, som handler om, hvordan en splittet familie forsøger at redde sig i land igen og få genetableret deres tilværelse, som lige nu både er kaotisk og ødelagt…  Samtidig er det en film om to brødre, der hver især forsøger at få oprejsning efter deres fejlslagne forsøg på at få deres liv til at hænge sammen…  De melder sig begge to til en kampsports-klub, og får også begge to en plads blandt de 16 MMA-fightere, som skal kæmpe om æren og titlen som verdens bedste inden for genren…

Både Joel Edgerton og Tom Hardy leverer formidablt overbevisende skuespilspræstationer, som i sandhed også har været meget fysisk krævende…  Og i tillæg dertil får vi også lov til at opleve en helt igennem fantastisk Nick Nolte i rollen som deres afdankede far – En rolle, som fik ham nomineret til en Oscar…

warrior 3

Der er ingen tvivl om, at filmens niveau hæver sig højt op netop fordi skuespilspræstationerne kvalitetsmæssigt er så gode…  Dog er selve historien også både spændende, medrivende og gribende – hvor instruktør Gavin O’Connor ruller handlingen ud på fornemste vis, og hvor både intensiteten og det dramatiske islæt strammer sit greb om publikum efterhånden som filmen skrider frem…  Fortællerformen er helt igennem gennemført og hvor der i høj grad spilles på de dramatiske tangenter…  Desuden er der også blandet en del kampsports-scener ind i filmen, som både er spændende og nervepirrende – Og frem for alt meningsfulde…

warrior 4

Flere film, som har indeholdt kampsportsscener, har udelukkende haft fokus på den udpenslede vold, som kan malkes ud af netop dette omdrejningspunkt, men her skiller “Warrior” sig på fornemste vis ud, og hæver sig kvalitetsmæssigt op på et helt andet vedkommende niveau…  Vi har set noget lignende med film som “Rocky” fra 1976 og “The Wrestler” fra 2008 – Men hvor disse to film har haft udgangspunkt i den individuelle præstation, så fokuserer “Warrior” i langt højere grad på, at der er en hel familie, som er ramt af splittelse, sårbarhed, kaos og ødelæggelse, og til trods for at handlingen er centreret omkring deres individuelle kamp for at genoprette deres liv og få en ordentlig tilværelse til at fungere, så fornemmer man også tydeligt de stærke bånd, som familien har til hinanden – og det er også her de hver især henter deres drivkraft for at finde den rette viljestyrke og kraft til at gennemtrumfe en sejr…

warrior 2

“Warrior” har en spilletid på 140 minutter, men disse minutter flyver afsted, og undervejs glemmer man helt og aldeles tid og sted – Man lader sig fuldstændig lulle ind i filmens handling og lader sig forføre af den intensitet og følelsesladethed, som filmen er omgivet af…  Der er med andre ord tale om en helt igennem fantastisk film, som man på ingen måde må snyde sig selv for…  Det er en af disse sjældne øjeblikke, som vil smelte sig fast i ens hukommelse…  Her i januar måned i det herrens år 2017 var filmen et gensyn for mig – (Og jeg havde glædet mig til gensynet i over et år, hvor DVD-skiven har lagt på hylden) – og jeg var klart nok spændt på, om filmen igen kunne leve op til at give mig det velkendte kick, som den gav mig første gang, jeg så den…  Og det kunne den…!!!

“Warrior” vil for mig stå som en af de mest ultimative film i historien – og den er uden tvivl placeret på min top-25…

“Warrior” får 7 ud af 7 stjerner.

starstarstarstarstarstarstar

 

Nummer 22 – Mary Shelley’s Frankenstein:

Original Cinema Quad Poster - Movie Film Posters

“Mary Shelley’s Frankenstein” fra 1994 har en helt særlig plads i mit film-hjerte… Det er en helt igennem fantastisk film, som er lavet med masser af overskud af den energiske Kenneth Branagh, der også selv spiller hovedrollen som Victor Frankenstein. Alle tekniske detaljer er så raffinerede udførte, og hele fortællingen om en videnskabsmands besættelse om at skabe liv er fuldkommen tro mod det originale oplæg fra Mary Shelley…
Det er en film, som man bliver fuldstændig opslugt af, og som man ikke kan andet end holde af…

mary 2

Selve iscenesættelsen er eminent udført med masser af detaljer og viser virkelig flotte og gennemtænkte måder at få hver eneste scene skudt i kassen og efterbearbejdet, så de tager sig bedst muligt ud…  Fejende flot er resultatet blevet, og historien er både gribende, rørende og meget følelsesladet…   Jeg er dybt imponeret over Kenneth Branagh’s måde at håndtere denne klassiker på…  Historien er så gammel og så mange mennesker har en mening om den – og i hvert fald en holdning til den – og Branagh formår i dén grad at lade den gamle fortælling blive fortalt med respekt for sit ophav og ikke mindst til forfatteren Mary Shelley…

mary 3

Kameraføringen i filmen er voldsomt energisk, og den ene klassiske scene afløser den næste, og går dermed over i film-historien som noget man sent vil glemme…  Ydermere leverer samtlige medvirkende helt igennem formidable skuespilspræstationer, hvor især Branagh’s egen fortolkning af Victor Frankenstein er suverænt overbevisende, hvor den altid kompetente Robert De Niro leverer en vanvittig gribende præstation i rollen som uhyret, som er skræmmende og som man samtidig har medlidenhed med…  I en yderligere glansrolle ses Helena Bonham-Carter, som spiller Victor’s forlovede…  Hun leverer en både kraftfuld og overbevisende præstation…

mary 4

“Mary Shelley’s Frankenstein” vil for mig altid stå som en af de mest seværdige filmoplevelser overhovedet, og har (ligesom Francis Ford Coppola’s indspilning af “Bram Stoker’s Dracula” fra 1992) en helt særlig plads i mit film-hjerte…  Jeg betragter værket som ypperlig kunst, og – som nævnt i starten – er det en film, som jeg på alle måder betages af og imponeres over…  Jeg har nu (vi skriver 2015, da dette bliver skrevet) set filmen hele 3 gange, og vil helt sikkert gøre det igen…

“Mary Shelley’s Frankenstein” får 7 ud af 7 stjerner.

starstarstarstarstarstarstar

 

Nummer 24 – Gladiator:

gladiator 1

Ridley Scott’s klassiker fra 2000 er en formidabel og helt igennem fantastisk fortælling om mod og hævn og om hvordan livets tragiske hændelser kan ligge i hænderne på ondsindede mennesker, som på ingen måde fortjener at leve på bekostning af andres skæbner…  “Gladiator” er med andre ord en fremragende film, som både er gennemarbejdet til mindste detalje, som på manuskriptsiden leverer en storslået historie, som på billedsiden viser masser af flotte scener, som på lydsiden er et musikalsk orgie i smukt komponeret underlægningsmusik, og som med hensyn til de medvirkendes skuespilspræstationer er helt i top…

gladiator 2

Russell Crowe spiller general Maximus, der efter at have vundet det sidste store slag for romerne i det germanske rige, af en aldrende og døende Cæsar bliver udpeget til at skulle arve tronen og regere det romerske imperium… Cæsars søn, Commodus, er rasende over faderens beslutning, men meget belejligt dør Cæsar inden offentliggørelsen af nyheden og Commodus øjner nu chancen for at skaffe Maximus af vejen for stedse…  Dette fører til en absolut helt igennem ondskabsfuld handling, der får Maximus til at kæmpe med sit liv som indsats for at genvinde både sin frihed og opnå retfærdighed…

gladiator 3

Ridley Scott har altid været grundig i de projekter, som han kaster sig ud i, og med Gladiator gør han absolut ingen undtagelse.  Det er en absolut storslået fortælling, som Scott iscenesætter på mesterlig vis…  Det er en kæmpe produktion med masser af kulisser og masser af statister, og et kæmpe værk af et manuskript, hvor man skal have overblik og sans for at alle de vigtige detaljer ikke går tabt – og det alt sammen mestrer Ridley Scott til fulde, samtidig med at de storslåede slagscener og de voldsomme gladiator-kampe er iscenesat med bravour…

Manuskriptforfatterne til filmen har leveret et digert værk, og “Gladiator” er noget af et vovestykke at kaste sig over… Men med en mand som Ridley Scott ved styrpinden, er hele projektet i rigtig gode hænder – og selv skribenterne kan sænke skuldrene og tage det helt roligt i forhold til at se resultatet af deres arbejde lande et rigtig godt sted… Historien er rig på detaljer, og ikke mindst er den eminent i forhold til at få de menneskelige sider, reaktioner og følelser beskrevet, hvor især det intrigante net, der spinder sig om hovedpersonen Maximus, efterhånden som fortællingen skrider frem, bliver mere og mere komplekst og nærmest umuligt at finde en vej ud af…

gladiator 4

De enkelte scener er fantastisk bygget op og man fornemmer hurtigt at Ridley Scott er på hjemmebane i forhold til at få afviklet historien, så den også tager sig allerbedst ud…  Om det er lange dialog-scener, om det er følelsesladede scener, om det er kamp-scener, eller om det er overvældende slagsscener, så har Scott føling med hver eneste lille detalje – og det er (når man holder øje med det) virkelig noget af en præstation, som han formår at levere…

Underlægningsmusikken, komponeret af Hans Zimmer, er intet mindre end forrygende…  Der er scener, hvor musikken er tavs, og så er der scener, hvor musikken understøtter de mere (hvis man kan kalde dem det) rolige passager i filmen, og klart nok scener, hvor lydsiden brager derudaf og giver den fuld gas med storslåede kompositioner af toner, som præger scenerne og som på alle måder underbygger stemningen…  (Og hvis man lytter rigtig godt efter, så vil man kunne høre, at enkelte lydpassager er genbrugt i “Pirates of the Caribbean”-filmene)…

gladiator 5

De medvirkende leverer alle som én kraftfulde og helt igennem overbevisende skuespilspræstationer, hvor Russell Crowe klart nok overskygger sine medskuespillere med sin fremtræden og fortolkning af hovedrollen, der skal kæmpe en indædt og umulig kamp for at opnå retfærdighed…  Joaquin Phoenix i rollen som Commodus spiller gennemgribende og overbevisende ondskabsfuld, mens danske Connie Nielsen i rollen som hans søster Lucilla leverer en kraftfuld og storslået præstation, og som med sin fremtræden på skærmen nærmest får én til at holde vejret…  De øvrige medvirkende er bestemt alle som én også overbevisende i deres præstationer, hvor især Oliver Reed og Richard Harris skal nævnes som to af de mest fremtrædende…

gladiator 6

Filmen er spækket med masser af spændende og nervepirrende action-scener, og krydret med overvældende dramatiske højdepunkter – Så alt i alt bliver “Gladiator” til en af de storslåede mesterværker, som man kan blive totalt opslugt af at overvære…  Der er i hvert fald tale om filmisk fortællerkunst af ypperste karat…

gladiator 7

“Gladiator” vandt 5 Oscars og blev nomineret til yderlige at skulle modtage 7…  Den vandt for bedste film, bedste mandlige hovedrolle, bedste kostumer, bedste lyd og bedste visuelle effekter, mens den blev nomineret for mandlige birolle (Joaquin Phoenix), bedste instruktion, bedste manuskript, bedste kameraarbejde, bedste klipning, bedste musik, og bedste design af kulisser…

“Gladiator” er en af de film, som man bare må se – og som man må nyde i al sin storslåethed – Det er en fantastisk film.

“Gladiator” får 7 ud af 7 stjerner.

starstarstarstarstarstarstar

 

Nummer 25 – Heat:

heat 1

“Heat” er en fremragende film…  Ikke mindst fordi den er spækket med formidable og overbevisende skuespilspræstationer, men også fordi den indeholder en utrolig spændende historie og er flot og realistisk iscenesat…

Heat betyder egentlig strømer på slang indenfor den kriminelle verden, og i filmen spilles strømeren af Al Pacino, der leverer rollen som mere eller mindre hårdkogt og yderst kompetent politimand yderst fremragende…  Hans personlighed og karisma er til stede i samtlige scener, som han medvirker i – og man kommer ikke uden om, at han hører til blandt eliten af store stjerner indenfor skuespilsverdenen…  Hans præstationer kan man altid regne for gode varer, og han lever altid sine roller fuldt ud – hvilket også må siges om hans rolle i “Heat”…

heat 2

Når man så taler om en af de store stjerner indenfor film, så kommer man heller ikke udenom at nævne Robert De Niro (uden tvivl én af mine absolutte ynglingsskuespillere), der i “Heat” leverer endnu en glansrolle som skruppelløs og beregnende røver…  Hans blotte tilstedeværelse får alt andet til at virke ligegyldigt, og hans udstråling er unik…  I filmen har Al Pacino og Robert De Niro sammenlagt to scener sammen, hvor de direkte konfronterer hinanden, og disse scener er formidable, energiske og totalt spændingsladede – dog ikke på den måde, at de er spændende, men at man med al tydelighed fornemmer den spænding, der opstår mellem lovmanden på den ene side og forbryderen på den anden side…  Her kan man i sandhed tale om to giganter, der mødes…

Helt speciel er scenen, hvor Pacino’s og De Niro’s blikke mødes under en overvågning, (hvor den ene part faktisk kun aner, at den anden part ser med) – her slår gnisterne mellem dem for alvor…  Det er et fremragende filmisk øjeblik…

I diverse biroller finder man kun masser af store og yderst kompetente skuespillere, som fx Val Kilmer, Jon Voight, Tom Sizemore, Ashley Judd, Diane Venora, Amy Brenneman og Danny Trejo…  Alle som én leverer de fantastiske præstationer, hvor man samtidig oplever sand indlevelse i deres respektive roller…  Især gør Ashley Judd i rollen som Val Kilmer’s kæreste sig ret meget bemærket med en særdeles følelsesladet og realistisk præstation…

heat 3

I “Heat” spiller Robert De Niro en mester i at planlægge og udføre forskellige kup og røverier, men da en politikommissær kommer på sporet af ham og hans bande, bliver det pludselig til en farlig leg, som på mange måder minder om katten-efter-musen…  Begge får de en inderlig trang til at udfordre modparten til at det ikke skal lykkedes at få udført sit job – legalt eller ej…

Michael Mann har iscenesat et sandt lille mesterværk, hvor både action, spænding og hårdkogt kriminal-stof præger handlingen…  Hans evne til at få scenerne til at fremstå realistiske og rå er formidabel – og han forstår fuldt ud at få skabt et levende sceneri, som aldrig bliver kedeligt…

heat 4

“Heat” er en lang film med en spilletid på 165 minutter, men den bliver aldrig på noget tidspunkt kedelig…  Primært skyldes det en super velskrevet historie, som fra starten af får det helt rigtige afsæt, men som nævnt er det i den grad også de to store stjerners fortjeneste at filmen kører kurven stejlt opad…  Michael Mann er ikke en herre med mange større successer bag sig i sin film-karriere, men med “Heat” har han begået en helt særlig geni-streg, som på alle måder vil være seværdig for det brede publikum, men i høj grad også for det kræsne publikum…  “Heat” er filmisk guf for kendere, og på trods af den massive spilletid er det en tætpakket action-thriller, som man bare ikke kan få nok af…

“Heat” får 7 ud af 7 stjerner.

starstarstarstarstarstarstar

 

Nummer 28 – Bram Stoker’s Dracula:

bram 1

Min 13-årige kvalitetsbevidste søn klappede i sine hænder, da filmens rulletekster løb over skærmen, for at sætte punktum for “Bram Stoker’s Dracula”…
Jeg så første gang filmen tilbage i 1992, da den havde premiere i biografen, og jeg var begejstret – Gensynet med denne suverænt velkomponerede film var ikke ringere… Der er simpelthen tale om et mesterværk af dimensioner, som instruktør Francis Ford Coppola har iscenesat – Overdådig, flot og rig på detaljer, som man bliver fuldstændig slået omkuld af…

bram 2
I rollen som Dracula leverer Gary Oldman en af sine bedste skuespilspræstationer, og han bistås af talentfulde unge skuespillere som Winona Ryder og Keanu Reeves, mens en altid impossant Anthony Hopkins ses i rollen som vampyr-jægeren Van Helsing…
Alene for skuespillet er filmen værd at se – og hvis man dertil lægger den stilfulde kameraføring, de overbevisende make-up-effekter, den stemningsfulde underlægningsmusik, samt de mange betydningsfulde detaljer og klip mellem scenerne, så har man et helstøbt mesterværk, som efter min mening kommer til at fremstå som et af de største hovedværk i filmhistorien…

bram 3
At historien er centreret om myten om Dracula gør den bestemt ikke til en ringere film – Her ses for første gang en film, der skildrer historien sådan som Bram Stoker skrev den, og det klæ’r den legendariske skikkelse, der efter et utal af filmatiseringer er blevet skildret på både anderledes og utroværdige måder… Her får du råt for uforsødet den ægte fortælling om Fyrst Vlad, der i flere århundreder desperat forsøger at genfinde sin tabte kærlighed…

bram 4
Ligesom med “Mary Shelley’s Frankenstein” (som kom 2 år senere i 1994) har “Bram Stoker’s Dracula” en helt særlig plads i mit film-hjerte… Det her er vaskeægte kvalitet af den yderst delikate slags…

“Bram Stoker’s Dracula” får 7 ud af 7 stjerner.

starstarstarstarstarstarstar

 

Nummer 29 – De uovervindelige:

uover 0

“De uovervindelige” er filmkunst af ypperste karat…  En fantastisk film, som er iscenesat efter alle kunstens uskrevne regler om, hvordan man skaber et mesterværk indenfor mediet af levende billeder…  Fejende flot er filmen iscenesat af Brian De Palma, som må siges at have en særlig flair for sit håndværk, hvor han ikke går på kompromis med løsninger, som ikke er gennemtænkte og gennemarbejdede…  Tag fx bare scenen, hvor Kevin Costner møder Sean Connery på en bro – Her er kameravinkel og virkemåde nøje tilrettelagt – og for publikum bliver det en udsøgt fornøjelse at overvære scenen, frem for at den bare bliver flad og uinspirerende…  Tag så også scenen, hvor Kevin Costner og Andy Garcia afventer at gangsterne skal indfinde sig på banegården – Her er der kræset for alle detaljer i en sådan grad, at man nærmest holder vejret – og det ikke kun af spænding, men i høj grad også fordi scenen er så flot arrangeret…  Det er det, der efter min mening kendetegner en dygtig filmskaber og instruktør – Når man med sit håndværk viser, at man forstår at udnytte sine kompetencer fuldt ud og at det tydeligt fremgår, at man elsker at give sit ypperste for det bedste resultat…  “De uovervindelige” eller “The Untouchables”, som den hedder på original-sproget, er en af de mest markante filmværker, der nogensinde er blevet lavet – Flot og gennemført film, som allerede med 30 år på bagen med rette kan kaldes en udødelig klassiker…

uover 2

I 30’ernes Chicago hersker Al Capone i gaderne…  Han er gangster og mafiaboss, og hele hans slæng af håndlangere styrer byen og de omkringliggende områder med hård hånd og voldelige handlinger…  Spiritus-forbuddet er netop blevet en lovmæssig realitet og derfor har myndighederne ansat en special-enhed, som skal tage sig af, at optrevle ulovlig omgang med de våde varer…  Kevin Costner spiller den af myndighederne ansatte person, men kampen mod Al Capone, som mesterligt fortolkes af Robert De Niro, er slet ikke så let…  Derfor kan Kevin ikke modstå det tilbud, som han får fra en aldrende gadebetjent, spillet af Sean Connery, om at danne en gruppe og sætte alle kræfter ind på at sætte en stopper for Al Capones kriminelle løbebane en gang for alle…

“De uovervindelige” er en mesterlig film – hvilket, som nævnt, først og fremmest skyldes den formidable indsats fra Brian De Palma…  Dog er det også en mesterlig film, fordi der medvirker en stor håndfuld fremragende skuespillere, som allesammen yder deres ypperste og leverer således fuldt ud overbevisende skuespilspræstationer, hvor deres karakter-fremstillinger både bliver yderst troværdige, aldeles levende og særdeles formidable…

uover 3

Kevin Costner er i front som forkæmperen for at genoprette freden og bekæmpe kriminaliteten…  Han er, som altid, super troværdig…  I rollen hans hjælpere ses både Sean Connery og Andy Garcia, og førstnævnte toner frem på skærmen med en helt naturlig autoritet og leverer endnu en super præstation, som igen er helt igennem overbevisende, og som han fik en velfortjent Oscar for i kategorien bedste mandlige birolle…

I rollen som Al Capone ses Robert De Niro, og der hersker nok ingen tvivl om, at han med sin fremtoning og sine fantastiske evner indenfor skuespiller-faget leverer en perfekt præstation, som den fanden-i-voldske gangster-boss…

uover 1

Hvis man så oveni den fantastiske iscenesættelse og det talentfulde skuespilsensamble lægger en spændende og høj-dramatisk historie, som i visse henseender får sit publikum helt ud på kanten af stolen, og man i tilgift lægger et yderst velkomponeret stykke filmmusik (komponeret af selveste Ennio Morricone), så bliver filmoplevelsen stort set ikke større…  “De uovervindelige” er en stor film – et mesterværk, som for mig altid vil stå som en milepæl i filmhistorien, og som i min samling vil have en plads blandt de allerstørste filmiske oplevelser nogensinde…

“De uovervindelige” får 7 ud af 7 stjerner.

starstarstarstarstarstarstar

 

Nummer 30 – Jagten på den forsvundne skat:

indy 1

Indiana Jones er for mig den ultimative filmhelt, og filmene er klassiske ikoner på, hvad filmverdenen skal skabe for at lave fantastiske og topunderholdende film, som samtidig både er gennemførte i enhver detalje og helt igennem veldrejede i fortællerkunsten.
Den første af filmene i serien (der indtil nu – 2014 – tæller 4 film) hedder “Jagten på den forsvundne skat” og den er et klassisk eksempel på, at en mand (her instruktør Steven Spielberg) har haft en drøm om at lave det ultimative action-eventyr, og at selvsamme mand har haft høje forventninger til både sig selv og til hele filmhldet om at skulle yde det absolut bedste, som overhovedet muligt. Den drøm er i den grad blevet opfyldt for den ambitiøse Spielberg, og han har med “Jagten på den forsvundne skat” bevist, at man sagtens kan lave film med hjertet, hvor pengene (altså indtjeningen) ikke er det primære mål. (At filmen så står som en af de højeste på listen over film med bedste indtjening, kan man så alligevel godt forstå)…

indy 2
Indiana Jones er en universitetsprofessor med speciale i arkæologi, som i sin fritid er skattejæger, og selvsamme professor bliver hyret til at hjælpe til med at finde Pagtens Ark, som er den kiste, hvor De 10 Bud blev opbevaret i, da Moses bar dem ned fra Bjerget. Undervejs bliver Indy udfordret på sine evner indenfor det at skulle kunne navigere ud af umulige, kaotiske og yderst farefulde situationer, og han er heldigvis udstyret med både snilde, behændighed og en stor portion held. Jagten på den forsvundne skat er dog slet ikke let – selv ikke, når man hedder Indiana Jones…
Hver eneste scene i “Jagten på den forsvundne skat” udgør en perle i filmhistorien… Der er kræset for detaljerne i gennemført forstand, og filmen kommer i sin helhed til at fremstå som et mesterværk, som ingen vil kunne gøre Spielberg efter…

indy 3
Og hvad ville Indiana Jones-filmene have været uden Harrison Ford, den formidable underlægningsmusik og det helt igennem veldrejede manuskript…?
Harrison Ford er som skræddersyet til rollen som indy, og han skaber med figuren et ikon, som i filmhistorien vil blive husket og dyrket som helten over alle helte (hvor jeg fuldt ud tilslutter mig den store fanskare)…
Musikken, som er komponeret af John Williams, er et sandt mesterværk, og vil altid blive husket, som et af de mest iørefaldende temaer indenfor filmmusik…

indy 4
“Jagten på den forsvundne skat” er en helt igennem fantastisk film, som jeg aldrig bliver træt af at se… Det er bare at tænde for DVD-maskinen (eller trykke “PLAY” på en af de mange streaming-tjenester) – og så skal man bare læne sig tilbage og lade sig opsluge af filmen, mens en helt igennem spændende og nervepirrende handling udspiller sig for øjnene af én. Man kan kun udbryde; “Hurra, fordi jeg lever i en tid, hvor den slags film er blevet til…”

“Jagten på den forsvundne skat” får 7 ud af 7 stjerner.

starstarstarstarstarstarstar

 

Nummer 31 – Apocalypto:

apo 1

Mel Gibson’s action-prægede storfilm om Maya-indianerne, der skildrer deres indbyrdes stridigheder og kulturelle skikke, er et betagende mesterværk…  Det er et dramatisk, medrivende, voldsomt og spændingsmættet action-drama, hvor man i den grad bliver overrasket over den udvikling som filmen tager – og hvor man desuden bliver draget af den verden, hvor mystikken omkring den kulturforskel der ligger til forskel fra den verden, vi kender, er inddraget i filmen på en yderst interessant og spændende måde…

Rudy Youngblood (center), Morris Bird (right) "Apocalypto" Copyright: ©Icon Distribution, Inc., All rights reserved Photo Credit: Andrew Cooper, SMPS

En gruppe jægere fra en stamme fanger et vildsvin, som de bringer med tilbage til deres landsby…  Alt tyder på fred og fordragelighed blandt de indfødte Maya-indianere, som lever i junglen, men freden afbrydes brat af, at en fjendtligsindet stamme angriber landsbyen og tager alle de voksne til fange – Heriblandt Jaguar Paw, der ellers havde en god fremtid at se frem til, idet hans kone snart skulle levere deres barn nummer to…  Alle fangerne føres væk, og efter en lang, hård og pinefuld rejse opdager de, at deres sidste time er kommet…  Midt i fjendens landsby er der rejst et tempel, som strækker sig højt op mod himlen, og allerøverst oppe er der anbragt et offersted, hvor man ofrer mennesker i håbet om, at mildne guderne, så det kan regne og give mulighed for igen at dyrke afgrøder…  Det lykkedes dog helt mirakuløst Jaguar Paw at flygte, men han har ikke umiddelbart fået generobret sin frihed…  Han er nu jaget vildt, som må flygte over hals og hoved gennem junglen, med en opildnet og meget vred stamme i hælene…

apo 4

“Apocalypto” er en storslået film, som fortjener meget ros…  Den er yderst gennemført i sit produktionsmæssige design, og selve handlingen er voldsomt fængslende…  Det hele er sammensat med utroligt flotte billeder, hvor en yderst kompetent kameraføring indfanger både den prangende natur og de følelsesmæssige udtryk hos de medvirkende…  Dertil kommer, at selve lydsiden er formidabelt skruet sammen, hvor især James Horner’s fantastiske komposition af soundtrack’et er fuldt integreret i filmen…  Helhedsbilledet af filmen er så gennemført, at man på alle måder bliver betaget, og derfor må “Apocalypto” fremstå som en film, der på mange måder kan betegnes som et uundgåeligt mesterværk…

apo 3

Mel Gibson viser endnu en gang, at han er en yderst kompetent og meget seriøs filmskaber, og hans sans for at sammensætte levende billeder og prangende scenerier er misundelsesværdig…  Man kan med Mel Gibson ved roret være helt sikker på, at der er tale om et gennemført projekt, hvor filmoplevelsen er helt i top…

apo 5

Der er masser af voldsomme scener i filmen, hvor folk bliver udsat for diverse pinsler og hvor folk bliver nedslagtet på bestialske måder…  Det er derfor bestemt ikke en film for det sarte publikum…  Men hvis man står disse scener igennem, så vil man med “Apocalypto” stå med en virkelig flot filmisk oplevelse og på mange måder være beriget med en historie, som har slået benene væk under én…  Spændingsniveauet er ultrahøjt i “Apocalypto” og sammen med talrige dramatiske højdepunkter skiller filmen sig i den grad ud fra mængden af andre actionfilm, som sendes ud på filmmarkedet…  Herfra kan der kun lyde ros til “Apocalypto”…

apo 6

Som et lille kuriosum til filmen kan jeg nævne, at min 15-årige søn – der på visse punkter slægter sin far lidt på – med “Apocalypto” rundede sin film nummer 1000…  Med mine egne 43 år på bagen har jeg rundet 6000 film, så med det tempo den mellemste af mine drenge har i forhold til film-kiggeri, så indhenter han mig sikkert, inden jeg ender i sutsko på et plejehjem…

“Apocalypto” får 7 ud af 7 stjerner.

starstarstarstarstarstarstar

 

Nummer 33 – The Martian:

martian 1

“The Martian” er slet og ret en fantastisk film…  Så kort kan det siges, for den leverer til fulde en både medrivende, gribende og rørende fortælling om én mands ultimative kamp mod sig selv for at overleve de barske betingelser på Mars…

1E2FE3AD

Matt Damon – i en stjernerolle – spiller astronauten og botanikeren Mark Watney, der under en mission til Mars, hvor det rent faktisk også lykkedes at lande på planeten, bliver fanget af en voldsom storm, hvor han bliver efterladt af resten besætningen, der på det kraftigste (og med god grund) formoder ham død…  Mark er dog i live, men er nu i den situation, at han er alene på Mars, hvor han selvsagt skal lære at klare sig selv, både hvad angår mad og drikke og andre livsnødvendige ting, indtil han forhåbentlig kan blive undsat, (hvilket i første omgang jo kræver, at NASA får livstegn fra ham)…

martian 2

Ridley Scott har tidligere lavet fantastiske science fiction-film, og med “The Martian” begår han endnu en stor filmisk bedrift…  Det er et fantastisk stykke arbejde, der ligger bag filmen, og en tour-de-force-fortælling om en mand i en desperat situation, hvor hans odds for at overleve stort set er lig nul…  Det er meget velfortjent, at netop “The Martian” blev nomineret til at modtage 7 af de eftertragtede statuetter ved Oscar-uddelingen, for det er virkelig en flot og betagende film…  Filmen var nomineret i kategorierne bedste film, bedste mandlige hovedrolle, bedste manuskript, bedste lyd, bedste klipning af lyd, bedste visuelle effekter og bedste produktionsdesign…  Den vandt ikke i nogen af kategorierne, men det er uden betydning, for i mine øjne er det en vinder alligevel…

martian 4

Sjældent er man betaget og opslugt af en film i den grad, som tilfældet er med “The Martian” – hvilket klart nok først og fremmest skyldes, at historien er voldsomt spændende, og at handlingsforløbet hele tiden leverer overraskelsesmomenter og nye dramatiske øjeblikke, hvor man konstant oplever, at den desperate situation, som Mark Watney befinder sig i, bare forværres og bliver endnu mere umulig at gennemføre med livet i behold… Samtidig med at filmen hele tiden tilspidser forløber omkring én mands umulige kamp for overlevelse, har man krydret det hele med en del humor, hvilket er med til at bløde op for de ekstremt følelsesladede momenter, som finder sted filmen igennem…  Så både det dramatiske, det humoristiske og det følelsesladede er alt sammen med til at blande den cocktail, som udgør “The Martian”, og som er med til at løfte den op på et niveau, hvor man har stor filmisk underholdningsværdi…

martian 3

Matt Damon spiller måske også sit livs rolle, hvor han skal kæmpe en indædt kamp – ikke mindst mod sig selv – for at overleve…  Han formår med stor overbevisning og indlevelse at formidle sin karakters desperation og indædt psykologiske kamp ud til publikum, og samtidig er han placeret i en yderst krævende rolle, som han løfter op på et niveau, der på alle måder er en Oscar værdig…  Og apropos Oscar-statuetter, så kan det godt være, at filmen ikke vandt én eneste, men til gengæld tog den de tre største priser med hjem ved Golden Globe-prisuddelingen, hvor den vandt i kategorierne bedste film, bedste instruktør og bedste mandlige hovedrolle…

martian 5

Jeg var dybt imponeret over det flotte arbejde, der ligger bag filmen…  Selve det produktionsmæssige design er imponerende – Og man er på alle måder overbevist om, at man rent faktisk befinder sig på Mars…  Generelt er det, som nævnt tidligere en vanvittig flot film, som på ingen måder forsøger at heroisere Matt Damon’s karakter, men som giver et meget klart og realistisk billede af, hvad man kan stå overfor af problemer i en situation, som synes umulig at komme ud af…  Det er en spændende film, som fra min side af klart kan anbefales – Det er en film, hvor spilletiden (til trods for at den er over to timer lang) nærmest føles for kort…  Det er en film, hvor man som publikum bliver grebet og revet med…  Det er en fængslende fortælling om en mands kamp for overlevelse…  Kort sagt; det er en film, som man på ingen måde må snyde sig selv for…

“The Martian” får 7 ud af 7 stjerner.

starstarstarstarstarstarstar

 

Nummer 39 – Der kommer en dag:

der kommer 2

Den danske film “Der kommer en dag” er en virkelig barsk film…  Den er baseret på virkelige hændelser, som fandt sted på danske børnehjem i slutningen af 1960’erne, og skildrer begivenhederne omkring to brødres anbringelse på et sådant hjem…  Her bliver de udsat for psykisk tortur, hårdt arbejde og koporlig afstraffelse, som giver både fysiske og psykiske ar for livstid…

Filmen er fremragende på alle fronter – til trods for, at man næppe kan kalde den for underholdende – men i både produktionsdesignet, det fortællermæssige, manuskriptet (af Søren Sveistrup), instruktionen (Jesper W. Nielsen) og ikke mindst skuespilspræstationerne er filmen gennemarbejdet til mindste detalje og gengivet med så stor præcision og indlevelse, at man faktisk glemmer tid og sted, og bliver helt opslugt af de levende billeder, der udspiller sig for øjnene af én…

der kommer 4

Filmen er en uhyggelig og yderst forfærdelig beretning, og man bliver fuldstændig fanget af handlingen, hvor det, der sker, er helt ufatteligt…  Man bliver rørt og bevæget – og man håber på det bedste udfald for de stakkels børn, som er anbragt på et så forfærdeligt sted…

De to brødre spilles af henholdsvis Harald Kaiser Hermann og Albert Rudbeck Lindhardt, og de leverer begge to en meget overbevisende præstation…  Sofie Gråbøl er som altid sikker og helt igennem formidabel i sin rolle som lærer ansat på børnehjemmet, mens Lars Mikkelsen må siges at levere sit livs rolle som ondskabsfuld og ubarmhjertig forstander…  Lars Mikkelsen er fænomenal i rollen – og yderst skræmmende – og har fuldt ud fortjent både sin Bodil og sin Robert for årets mandlige birolle…

der kommer 3

“Der kommer en dag” er en af den slags film, som man ikke må gå uden om…  Det er en af den slags film, som har stor betydning for dansk film og kunstnerisk udfoldelse generelt…  Det er en del af et stykke Danmarkshistorie, som vi gerne ville glemme, men som vi alligevel må huske på, og tage ved lære af…  “Der kommer en dag” er en film, som jeg ikke vil glemme lige med det samme – En film, som gjorde indtryk, og som hermed stærkt kan anbefales videre…

“Der kommer en dag” får 7 ud af 7 stjerner.

starstarstarstarstarstarstar

 

Nummer 40 – Nattevagten: