“Once upon a time in Hollywood”

Vi befinder os i slutningen af 1960’erne, hvor den populære skuespiller Rick Dalton tilsyneladende ser ud til at have haft sin storhedstid… Han begynder at få tildelt roller, som er mindre betydningsfulde i forskellige tv-serier – hvor han mest bliver brugt som skurk i westerns… Han er følelsesmæssigt meget påvirket af sin dalende succes, og sammen med sin stuntman Cliff Booth beslutter han sig for at forsøge at få vendt skuden… Det hele ser dog temmelig skidt ud, og efterhånden mister han fuldstændig troen på, at han kan fortsætte med at have en karriere i Hollywood… Eventyret virker som et overstået kapitel for Rick Dalton, men det viser sig heldigvis, at der stadig er mennesker indenfor filmbranchen, som har tillid til, at han fortsat kan indbringe en hel del kassesuccesser…

“Once upon a time in Hollywood” er instruktør Quentin Tarantino’s niende spillefilm, og det mest slående er, at den er temmelig meget anderledes end hans øvrige film… Tarantino er kendt for at lave underfundige fortællinger, hvor han i lange passager svælger ved detaljerne i både replikkerne og i de dertilhørende billedkompositioner for til sidst at lade pointerne falde – og dermed give en forløsende følelse hos sit publikum… Desuden har hans varemærke altid været præget af voldsom og uregerlig vold, hvor blodet i en mildest talt overdrevet grad har sprøjtet i stride strømme – og dette er ikke helt tilstede i denne film (bortset fra til allersidst, hvor vi får en smag på, hvad han formår at frembringe på film)… De fleste af Tarantino’s film er også bygget op i kapitler, hvilket “Once upon a time in Hollywood” ikke er – Her er der anvendt angivelser af dato og tidspunkt i stedet for…

Man kan dog ikke komme udenom, at Quentin Tarantino er en mesterlig instruktør, og han hører helt klart til blandt mine favoritter af filmskabere – Men med denne film fejer han desværre ikke lige benene væk under mig… Den fortælling, der ruller sig ud foran øjnene på én, er dog ganske underfundig og original, hvor man langt hen i filmens 2½ times lange spilletid endnu ikke helt har forstået, hvad historien går ud på eller hvor han egentlig vil hen med den… Mest af alt er der tale om en humoristisk og lettere komisk film, hvor det er rimelig svært at tage noget som helst af det, som man bliver vidne til særlig alvorligt… Det er fedt, at man bliver præsenteret for så sindsygt mange referencer indenfor den filmkunstneriske verden, og så er det hele krydret med masser af iørefaldende pop-numre fra tiden omkring starten af 1970’erne, hvilket på alle måder er med til at underbygge den lidt skæve stemning i filmen…

Rent skuespilsmæssigt bæres filmen flot over målstregen af Leonardo DiCaprio og Brad Pitt, der begge to leverer ganske fortræffelige præstationer i deres respektive roller som henholdsvis Rick Dalton og Cliff Booth… Dalton er den skæggeste karakter i filmen, hvor han med sin attitude hele tiden tror, at han er højt på strå, men som inderst inde har et svageligt sind og tuder over alt og ingenting… Pitt spiller den cool type, der altid har overblikket i enhver tænkelig situation, og rollen som Cliff Booth indbragte ham også en Oscar-statuette i kategorien bedste mandlige birolle under den årlige prisuddeling – Og til trods for, at han bestrider en birolle, er det under alle omstændigheder en fyldig én af slagsen, hvor han (næsten) har lige så meget skærmtid som DiCaprio har i hovedrollen…Al Pacino og Margot Robbie kan også opleves i filmen, ligesåvel som mange andre kendte ansigter, der mest bestrider nogle mindre roller…

Jeg havde personligt håbet på, at Quentin Tarantino havde leveret et pletskud med denne film, men det blev desværre ikke lige sådan – Men forhåbentlig er han ikke helt færdig med at lave film endnu, så man kan få chancen for at blive beriget med flere fantastiske filmoplevelser fra hans hånd… “Once upon a time in Hollywood” er ikke det filmiske eventyr, som der var lagt op til – Og det kan ske, at jeg har misset ud på et eller andet, men så har det været temmelig godt skjult… Måske har der også været lige lovlig meget hype omkring denne film, som faktisk er med til at skrue forventningerne op til noget stort – og dermed bliver skuffelsen jo også det større, når disse ikke bliver indfriede… Jeg vil dog stadig mene, at man skal se filmen… Det er en anderledes og ret så original film, men som nævnt så sker der ikke helt så meget – Og man sidder lidt og venter i spænding på, hvornår de forløsende afsløringer falder…

“Once upon a time in Hollywood” får 5 ud af 7 stjerner.

Trailer til “Once upon a time in Hollywood” (advarsel: indeholder spoilers)…

Gennemsnit
0 ud af 7 stjerner. 0 har stemt.

Skriv et svar