“Fredag den 13. part V – Det begynder igen”

Er Jason nu endelig død for bestandigt efter at være blevet slået ihjel af den unge Tommy..? Tja, det må i første omgang henstå i det uvisse, da det her i femte kapitel i sagaen om Jason Voorhees kan opleves flere mord begået af en hockey-maske-klædt fyr med en machete, som går efter at myrde uskyldige unge mennesker… Tommy er i mellemtiden blevet voksen, men er stadig meget påvirket af den forfærdelige hændelse, som fandt sted i hans tidlige barndom, og derfor anbringes han på en institution, der skal forsøge at sluse ham ud i samfundet… Folk dør rundt omkring ham, og hans livs værste mareridt står igen lyslevende foran ham…

Serien om Jason Voorhees serverer endnu en gang masser af grusomme mord, men selve historien er i sig selv en smule tyndere end de første film i serien… Man holder sig stringent til konceptet om at lade en masse mennesker dø på makabre måder, men gyset og spændingen udebliver desværre indtil selve slutfasen sætter ind… Her fornemmer man igen et glimt af det sus, som man helt tydeligt mærkede i de første par film – Og det er heldigvis også med til at redde filmen…

Man har proppet en hel del rimelig ukendte skuespillere ind i filmen, og nærmest alle må lide en grusom død… Drabstallet i denne film er helt oppe på tyve, og det skorter bestemt ikke på opfindsomhed i forhold til måder, hvorpå de forskellige medvirkende bliver slået ihjel på… Det er som nævnt makabert, hvor blod og splat bliver det mest fremtrædende element i filmen – og derfor må filmen også siges ikke at være egnet for det sarte publikum… Der er dog også puttet en smule humor ind i filmen, som dog efter min mening er helt upassende, og gør intet godt for filmen… Rent skuespilsmæssigt leveres der de forventelige præstationer, hvor især John Shepherd i rollen som Tommy viser, at han har sans for at agere overbevisende…

“Fredag den 13. part V – Det begynder igen” er rendyrket 80’er-nostalgi, hvor man slet ikke er i tvivl om, hvornår filmen er produceret… Desværre er filmen ikke specielt overraskende i sin opbygning, men kører efter den helt velkendte formel, hvor man dog fra manuskriptforfatternes side har forsøgt at chokere med en uventet afslutning på filmen… Man ser Jason-filmene på grund af den mængde blod og splat, der bliver udpenslet – og som gerne skulle have en kvalmende effekt på publikum – Og man får uden tvivl serveret det forventelige, hvor man gør klogt i at have en pude i nærheden, så man kan gemme ansigtet væk, når det bliver for meget… Filmen skal helt klart ses, hvis man er fan af serien – Og ellers også hvis man generelt er tilhænger af horror-genren…

“Fredag den 13. part V – Det begynder igen” får 4 ud 7 stjerner.

Trailer til “Fredag den 13. part V – Det begynder igen” (advarsel: indeholder spoilers)…

Gennemsnit
0 ud af 7 stjerner. 0 har stemt.

Skriv et svar