“47 meters down – Uncaged”

Hvorfor er det nu lige præcis, man vælger at se en film om glubske og angrebslystne hajer, der smæsker sig i stakkels uskyldige ofre, som udelukkende befinder sig i havet for at give sig selv en hyggelig oplevelse af den undersøiske verden..? Svaret er ret enkelt og ligetil, hvilket er, at man simpelthen ønsker at få en oplevelse, hvor man bliver skræmt til døde, hvor nakkehårene de rejser sig i stive børster, og hvor kuldegysningerne risler gennem ens krop… Dertil kommer, at man nærmest udsætter sig selv for en potentiel blodprop, når de mange jumpscares forekommer, og så er det bare for at opleve et blodigt gys folde sig ud på skærmen… Der skal dertil siges, at der findes virkelig elendige haj-film, men der findes heldigvis også rigtig mange suverænt gode af slagsen – Og netop “47 meters down – Uncaged” hører til blandt de allerbedste af slagsen… Her får man en sindsygt spændende historie serveret, som er uhyggelig af pommern til og klaustrofobisk nervepirrende ud over alle grænser… Historien er for så vidt ganske banal, men filmen er pokkers godt skruet sammen – og bliver som helhed til en virkelig isnende fed oplevelse…

Fire unge piger beslutter sig for at tage på en ekspedition, hvor de vil udforske en nedsunket mayansk by… Forventningsfulde på det eventyr, der venter forude, drager de afsted, og snart dykker de ned i dybet, hvor et imponerende og storslået syn venter dem… Gamle flot udsmykkede bygninger og gudelignende statuer skyder op på havbunden, og en masse labyrintiske grottesystemer udfolder sig foran dem… De er allesammen enige om, at dette er en oplevelse for livet, hvilket så bliver sandt i mere end én forstand, da de pludselig bliver angrebet af en evolutioneret haj, der har været indespærret gennem mange hundrede år, og derved udviklet superskarpe sanser… De ældgamle bygninger og grottesystemer begynder med ét at styrte i grus, og de fire piger er nu fanget alene under vandet med en dødbringende haj i deres nærvær – og dermed begynder en kamp mod tiden for at overleve denne temmelig skæbnesvangre situation…

“47 meters down – Uncaged” er en fantastisk spændende film, hvor nerverne hele vejen gennem dens 90 minutters lange spilletid sidder helt uden på tøjet… Filmen er en fortsættelse af “47 meters down”, som udkom i 2017, men kan ikke siges at være en direkte fortsættelse, da handlingen er centreret omkring nogle helt andre personer og dermed slet ikke relaterer sig til den første film… De har kun det tilfælles, at de begge foregår under vandet, hvor de kæmper en indædt kamp for overlevelse med en masse glubske hajer, som er mere end meget interesseret i at smæske sig i deres kød… Den første film var eminent godt skruet sammen, og film nummer to er (imod de fleste odds) skruet endnu bedre sammen – og leverer et af de mest uhyggelige gys i nyere tid… Begge film er instrueret af Johannes Roberts, der på sin vis avancerer her gennem sin filmiske karriere, som han indtil videre har helliget sig gyset, hvor det klaustrofobiske element er det mest fremtrædende i hans film… “Uncaged” er iscenesat med masser af snilde og opfindsomhed, og har naturligvis krævet et meget stort planlægningsarbejde forud for optagelserne, da de stort set allesammen foregår under vand… I 1980’erne blev slasher-filmene født, hvor man i disse kunne opleve en morderisk person, der på bestialsk og makaber vis fik myrdet de mange uskyldige karakterer i filmen – Og Johannes Roberts har på sin vis taget skridtet videre, hvor han har centreret handlingen omkring de samme elementer fra slasher-filmene, men hvor omgivelserne (her vandet) og morderen (her hajerne) er blevet omdefineret… Det fungerer upåklageligt godt, og giver det helt rette sus, når man vælger at hengive sig til den ellers meget banale handling, der udspiller sig for øjnene af én…

Alt det med hajernes angreb på uskyldige mennesker startede for alvor tilbage i 1975, hvor Steven Spielberg lavede “Dødens Gab”, der også den dag i dag fremstår som et ubestridt mesterværk, og som uden tvivl må betegnes som en udødelig klassiker – og en milepæl i filmhistorien… “Dødens Gab” (eller “Jaws”, som den hedder på originalsproget), skræmte nærmest folk til døde og gjorde også, at man i længere tid som minimum i hvert fald kunne holde sig væk fra havet som badegæst, og afspandt både en række efterfølgere og en hel del film, hvor konceptet omkring de angrebslystne hajer blev brugt… Disse film har gennem årene været produceret i talrige udgaver, hvor som nævnt nogle er af mindre god kvalitet, mens andre er forrygende filmoplevelser… Op gennem det nye årtusinde er der opstået et helt klart og tydeligt skel mellem disse to grupper af film, hvor kvaliteten enten er af den ene eller den anden karakter, og man fik produceret en laaaaang række nærmest katastrofale haj-film, hvor komiske aspekter blev fremtrædende… Her kan nævnes “Sharknado”, “Sand Sharks” og “Snow Sharks”, hvilket kun er et ganske lille udpluk af disse film, hvor det i dén grad kammede over… Sjovt nok fik disse film en større fanskare, og vandt dermed en stor popularitet blandt det filmelskende folk… Personligt har jeg selv set en del af disse mildest talt forfærdelige film, hvor man virkelig sidder og krummer tæer, og hvor fonøjelsen har været mindre udtalt… Heldigvis er der så gennem tiden også udkommet en hel del sindsygt gode haj-film, hvor “Shark night”, “The Meg” og “The Shallows” blandt andet kan nævnes – Og så hører begge “47 meters down”-film unægteligt også til blandt disse…

Skuespilsmæssigt er der ikke tale om de helt store eller forrygende præstationer, hvor de medvirkende mest har skullet optræde som panikslagne unge mennesker, som er fanget i en desperat situation, hvilket de så må siges gør ret så overbevisende, samtidig med at rollerne har krævet enormt meget af dem hver især, da de foregår under vand… De fire unge piger spilles af Sophie Nélisse, Brianne Tju, Corinne Foxx og Sistine Rose Stallone – hvor de to sidstnævnte er døtre af henholdsvis Jamie Foxx og Sylvester Stallone… Special-effekterne er virkelig godt lavet, hvor hajerne er fremstillet på særdeles overbevisende facon, og hvor de blodige angreb er helt igennem gennemførte i deres udformning… Man bliver virkelig bange her i filmen, hvor man både mærker den klaustrofobiske angst komme krybende, og samtidig mærker den paniske angst være tilstede, når man kæmper kampen for at overleve sammen med de fire hovedpersoner… Alt i alt er “47 meters down – Uncaged” en yderst vellykket film, som uden tvivl hører til blandt årets absolut mest positive overraskelser…

“47 meters down – Uncaged” får 6 ud af 7 stjerner.

Trailer til “47 meters down – Uncaged” (advarsel: indeholder spoilers)…

Gennemsnit
0 ud af 7 stjerner. 0 har stemt.

Skriv et svar