“The Devil’s Rejects”

“The Devil’s Rejects” er fortsættelsen til én af de absolut bedste (og mest syge) horror-film, der nogensinde er blevet lavet – Og her i fortsættelsen får man meget mere af samme skuffe, omend konceptet i filmen er lavet en hel del om i forhold til den første film i serien, hvor man blev præsenteret for en psykopatisk familie, som havde forskanset sig i et afsides beliggende landsted et sted i USA, hvor de levede af at kidnappe og torturere folk til døde… Her i “The Devil’s Rejects” er tre af de oprindelige karakterer nødt til at tage flugten fra politiet, og derfor bliver filmens omdrejningspunkt centreret omkring denne flugt, hvor man derfor rent geografisk flytter sig, men hvor horror’en så at sige flytter med… “House of 1000 Corpses” er i mine øjne ypperlig filmkunst, og fortsættelsen er knap at benævne på samme måde, men der er uden tvivl tale om en virkelig god filmoplevelse, hvor man får en suverænt spændende og ganske uhyggelig serveret, men hvor gruen og rædslen er at finde i form af fuldstændig absurde, voldsomt vulgære og gennemført forskruede handlinger, som de tre udstødte fra helvede står for…

Myndighederne blev alarmeret tilbage i 1977, hvor masser af morderiske aktiviteter tiltrak deres opmærksomhed… De ankommer til det lille afsides beliggende landsted, hvor begivenhederne fandt sted for at anholde gerningsmændene, men det lykkes for tre af disse at tage flugten, og dermed søge tilflugt på forskellige lurvede moteller, mens de forsøger at komme til Mexico… Politiet er dog lige i hælene på dem, og det gør det unægteligt meget svært for Otis og Baby Firefly, der sammen med Kaptajn Spaulding kun er interesseret i at overleve, så de kan fortsætte deres psykopatiske eskapader og udleve deres morderiske tendenser… De gør det dog rimelig nemt for myndighederne at forfølge dem, da de i deres kølvand efterlader et blodigt spor, som ikke er til at overse…

“The Devil’s Rejects” er i sandhed en film, der lever op til sit navn, da de tre hovedpersoner i dén grad kunne gå for ikke at være sluppet ind gennem porten til helvede… De spilles, som i den forrige film, af henholdsvis Bill Moseley, Sheri Moon Zombie og Sid Haig – Og de gør det endnu en gang med stor overbevisning, hvor de fremstiller tre totalt psykotiske psykopater, som absolut ingen moralske skrupler har i forhold til, hvordan man kan tillade sig at behandle andre mennesker… Det hele er skruet formidabelt godt sammen, men filmen er bestemt ikke egnet for hverken børn eller sarte sjæle, da der indgår et hav af virkelig vulgære replikker og serveres masser af grænseoverskridende og makabre billeder i de scener, der udspiller sig på skærmen… Det er uhyggeligt som bare pokker, og både blodigt og grusomt at overvære, men det er dette til trods et koncept, der fungerer – Og det netop fordi filmen er så eminent godt skruet sammen…

Det er endnu en gang instruktør Rob Zombie, der har stået for både manuskript og iscenesættelse – Og han har unægteligt forstået, hvordan man formidler en uhyggelig og skræmmende historie gennem det visuelle medie, så den kommer til at fungere på alle planer… Med “The Devil’s Rejects” får man en klam og ulækker filmoplevelse, men man får også en suverænt god film serveret, som i hvert fald vil falde i rigtig god smag, hvis man kunne lide den første film… Som en foreløbig afslutning på serien, lavede Rob Zombie en tredje film, som udkom i 2019 og som fik titlen “3 from Hell”, hvilket så kan få én til at gennemskue, at den formidabelt velfungerende slut-scene her i “The Devil’s Rejects” ikke er det endelige punktum for denne makabre saga… Det tangerer filmisk kunst, men mangler lige det sidste lille touch for at blive lige så gennemført som den første film – Dog er der med denne film tale om en særdeles voldelig og sindsygt ulækker filmoplevelse, hvor genren bliver dyrket fuldt ud, og som man derfor på ingen måde må misse ud på…

“The Devil’s Rejects” får 6 ud af 7 stjerner.

Trailer til “The Devil’s Rejects” (advarsel: indeholder spoilers)…

Gennemsnit
0 ud af 7 stjerner. 0 har stemt.

Skriv et svar