“Critters”

“Critters” er en fantastisk film… Den er simpel og banal i dens opbygning, og så er den bare indbegrebet af, hvad der kendetegner en klassisk gyser fra 1980’erne… Filmen er både spændende og uhyggelig, og samtidig også nervepirrende intens, hvor man nærmest sidder med tilbageholdt åndedræt, mens man oplever handlingen udspille sig på skærmen… Man kan næsten ikke andet end synes godt om denne film, som også bare indeholder fantastisk vellykkede special-effekter, der på overbevisende måde har givet liv til de blodtørstige små behårede bæster… Med rette kan man sige, at Steven Spielberg helt sikkert har inspireret til dette filmiske eventyr, hvor man oplever en blanding mellem “Gremlins” og “Nærkontakt af tredje grad” – Og så er den bare helt enormt godt filmet, hvor kameraet i visse scener er ret så levende og giver én indtrykket af, at man oplever scenariet udspille sig gennem monstrenes øjne… Ved første øjekast, (når filmen starter), tænker man umiddelbart, at der her er tale om en virkelig dårlig B-films-gyser, men efter den indledende optakt bliver man introduceret til et lille idyllisk landsted i USA, hvor man snart vil opleve, at freden og idyllen brat vil blive brudt…

Det hele starter på en fjerntbeliggende planet i et helt andet solsystem end det, som vi kender som vores eget… Planeten huser en fangekoloni, og der er netop blevet slået alarm, da det er lykkedes en gruppe fanger at undslippe i et fartøj med kurs mod Jorden… To såkaldte dusørjægere bliver straks sat ind for igen at indfange disse Krites, som er kendt for at tørste efter blod, og som desuden normalt vil skabe et spor af katastrofale ødelæggelser og tilfældige nedslagtninger – og disse starter på en lille gård i USA, hvor familien, som er bosiddende på selvsamme, på et ganske kort øjeblik bliver konfronteret med deres livs værste mareridt… Heldigvis er de dog ikke helt alene i kampen mod de fjendtlige critters, og det hele kommer snart til at ligne en slagmark, hvor kampen om at overleve nærmest synes umulig for den lille familie…

Jeg så filmen for første gang tilbage i slutningen af 1980’erne, og jeg husker tydeligt, at min begejstring for filmen allerede dengang var ret stor – og med mit gensyn her anno 2019 er denne begejstring bestemt ikke blevet mindre… Jeg må erkende, at der er tale om en lille filmisk perle, som desværre også hører til den oversete del af slagsen, hvilket sandsynligvis skyldes, at markedet med tiden er blevet oversvømmet med talrige gyserfilm, hvilket så har gjort, at en del af de rigtig gode fra tidligere tid er gået en smule i glemmebogen… Den originale film er fra 1986 og affødte også tre efterfølgere, som dog slet ikke indeholder den samme gode kvalitet, som man oplever i den første film – og så har man netop her i 2019 forsøgt sig med endnu en film i serien, som dog også umiddelbart ligner noget, som ikke er værd at kaste sig over… Min anbefaling er derfor, at man umiddelbart kun vælger at se den første film i serien, og her får man også bare en fuldstændig fantastisk filmoplevelse, hvor man uden tvivl vil blive beriget med en super-spændende historie, som vil indfrie alle ens forventninger til fulde… Den indeholder ikke helt den samme charme, som man fx oplevede i “Gremlins”, men er langt mere direkte i at få formidlet gyset, hvilket filmskaberne til filmen også formår at få gjort på en helt og aldeles superb facon…

Som nævnt er filmen både simpel og banal i dens opbygning, men det er et koncept, der fungerer – og der svælges ikke ved scener, som egentlig er uden betydning for filmens handlingsforløb… Man får historien serveret på den mest direkte måde, hvor man heller ikke er sen til at få implementeret de blodige scener, som her i denne film er et nødvendigt krydderi… Naturligvis kræver ens oplevelse af filmen, at man er i stand til at modtage en fantasifuld historie, som også helt og holdent foregår på et overdrev – Men kan man dette, så får man også bare en rigtig fed filmoplevelse, som især også er velspillet af de medvirkende, som kan opleves i rollerne som den uheldige familie, der er ramt af dette angreb fra de udenjordiske skabninger… Dee Wallace Stone gjorde sig særdeles godt bemærket i “Cujo”, og kan her i “Critters” opleves som indbegrebet af den amerikanske husmor, der forvandler sig til en decideret “scream-queen”, mens angrebet finder sted og afvikles… Billy Green Bush kan opleves som den handlekraftige faderskikkelse, Nadien Van der Velde kan opleves som familiens ældste datter, mens Scott Grimes kan opleves i rollen som den charmerende unge og lettere naive søn, som bestemt heller ikke er bleg for at tage kampen op for at beskytte familien…

Hele herligheden er iscenesat af Stephen Herek, som med denne film har sin instruktør-debut… Herek har en fantastisk sans for at tilføje de helt rigtige elementer til de forskellige scener, hvor han også gør brug af effektive filmiske virkemidler for at få fremmanet den maksimalt mulige spænding i filmen… Det er lykkedes helt exceptionelt godt for Stephen Herek at iscenesætte en film, som på alle måder er fængslende, og man kan som sagt ikke undgå at blive grebet af den intenst spændende handling, selvom man naturligvis også ved, hvordan det hele kommer til at ende til sidst i filmen… “Critters” vil for mig altid fremstå som en af de store filmiske gys, hvor underholdningsværdien er skruet helt i top… Der er ikke tale om en kunstnerisk flot og prangende film, men den leverer uden tvivl varen, og kan med rette også betegnes som et skoleeksempel på, hvordan man med simple virkemidler og med optimal fokus på det væsentlige kan skrue en film sammen, som bare fungerer på alle planer… “Critters” er en af den slags film, som man ikke bør snyde sig selv for…

“Critters” får 6 ud af 7 stjerner.

Trailer til “Critters” (advarsel: indeholder spoilers)…

Gennemsnit
0 ud af 7 stjerner. 0 har stemt.

Skriv et svar