“Rosemary’s Baby”

“Rosemary’s Baby” er en af de mest omtalte klassiske gyser-film gennem filmhistorien… Det er en film, hvor gåsehuden kommer krybende, hvor man gennem en handling, der udspiller sig i en meget virkelighedstro verden, viser, hvordan et naivt og sårbart menneske kan lade sig forblænde af andre menneskers (tilsyneladende) godhed, for derefter at sande, at man befinder sig i sit livs værste mareridt… Filmen er horror på et helt andet plan end den slags film, hvor monstre, overnaturlige hændelser og morderiske psykopater hærger og giver skræmmende oplevelser til et publikum, som higer efter at konfrontere deres egen angst gennem det visuelle medie… Det er en film, hvor det uhyggelige bliver skildret som noget, der foregår lige her i den hverdag, som vi alle er en del af, og hvor man oplever, at et menneske bliver udnyttet og psykisk nedbrudt – Hvor man oplever, at ensomheden kan være ens egen værste fjende, og hvor man oplever, at det, som man betegner som sin trygge base, pludselig er forvandlet til en zone af bedragerisk had og fjendtlighed…

Det hele starter med, at et ungt par flytter ind i en kæmpestor lejlighed, som er beliggende i et stort kompleks af lejligheder… Det er nærmest en drøm, som er blevet til virkelighed for disse to unge mennesker, og snart er de også i venskabelige forhold med flere af deres naboer… Disse udviser en helt særlig form for omsorg for Rosemary og hendes mand, hvor de nærmest virker overbeskyttende overfor hende – Og det viser sig hurtigt, at de allesammen er med i en kult, der tilbeder Satan, og at de gennem Rosemary forsøger at fremme hans komme her på Jorden… Rosemary bliver gravid, men aner i første omgang ikke, at der er noget meget usædvanligt forbundet med hendes graviditet – og med naboernes påpasselighed omkring at pleje hende og hjælpe hende gennem den lidt hårde og smertefulde graviditet burde hendes bekymringer være fejet til side, og alt for sent opdager hun, at hun er en del af en større plan…

“Rosemary’s Baby” er iscenesat af Roman Polanski og baseret på en roman skrevet af Ira Levin… Polanski er af polsk afstamning og efter at have lavet en del polske filmprojekter i sit hjemland, besluttede han sig for i midten af 1960’erne at flytte til USA, hvor han i 1965 lavede filmen “Chok” (“Repulsion”), som blev én af de helt store publikumssuccesser og som også den dag i dag fremstår som et klassisk filmisk mesterværk… Derefter blev det til yderligere to film (“Blind vej” og “Vampyrernes Nat”) før han kastede sig over at filmatisere “Rosemary’s Baby”, som også på forhånd var dømt til at blive en succes… Roman Polanski har en meget afdæmpet måde at fortælle sine historier på gennem det visuelle medie, hvor han kun anvender ganske få virkemidler… Til gengæld er han meget bevidst omkring at arbejde i symbolikens verden, hvor han via forskellige elementer, som er relateret til den menneskelige psyke, får indblandet en kompleksitet af hentydninger i sine film, som den gængse filmseer nok ikke lige umiddelbart vil fange… Polanski minder for mig at se en hel del om Alfred Hitchcock, der også i hans film havde denne helt særlige afdæmpede måde at formidle historien på, hvor han også gennem symbolik havde mere på hjerte med sine film, end hvad der umiddelbart lå lige for, hvilket er et meget interessant studie, som vi troligt kan overlade til de virkelig inkarnerede film-nørder…

Jeg valgte at se “Rosemary’s Baby” for at få en god og spændende filmoplevelse – Og dette blev helt sikkert indfriet, hvor jeg både fik følt gåsehuden komme krybende og fik fornemmet uhyggen komme snigende… “Rosemary’s Baby” er en af den slags film, hvor man lige så stille bliver lullet ind i historien, og hvor man sammen med hovedpersonen på samme måde bliver overrasket over den måde, som tingene udvikler sig på… Som gyser fungerer filmen virkelig godt, og til trods for at der ikke er hverken blodige splatter-effekter eller deciderede monstrøse skabninger, som skal skræmme publikum med deres morderiske eskapader, så er der masser af horror-elementer blandet ind i historien, som dog blot (for det meste) foregår på det psykiske plan…

Rosemary spilles af Mia Farrow, som er hendes første rolle, hvor hun for alvor gjorde sig bemærket på film, og som affødte hende en status som en talentfuld ung skuespillerinde med masser af potentiale, som naturligvis efterfølgende har givet hende mulighed for en stor og betydningsfuld karriere indenfor den filmiske verden… Der er ingen tvivl om, at rollen som Rosemary har været krævende, hvor Mia Farrow også har skullet spille på nogle helt særlige tangenter i det menneskelige følelsesregister, som ikke umiddelbart er helt nemme at ramme hverken præcist eller med stor overbevisning – Men dette til trods lykkes det for Mia Farrow, at levere en overbevisende mindeværdig præstation… I rollen som Rosemary’s mand kan man opleve en ung John Cassavetes, som indtil hans medvirken i “Rosemary’s baby” mest havde haft succes med roller i diverse tv-serier… Cassavetes er ikke på samme måde så fremtrædende i filmen, som Mia Farrow, men leverer alligevel en ganske habil præstation…

Afslutningsvis vil jeg nævne, at “Rosemary’s Baby” bestemt ikke er egnet for det yngre publikum… Det er en skræmmende oplevelse, som man kommer til at blive vidne til, hvis man vælger at kaste sig over filmen, men ikke desto mindre er det også samtidig en rigtig god filmoplevelse, som man får serveret… Som nævnt er “Rosemary’s Baby” uden tvivl én af de helt store klassiske filmiske værker, og jeg har ved mit femte gensyn med filmen endnu en gang været vidne til en mesterlig bedrift, som kvalitetsmæssigt placerer sig rigtig højt… “Rosemary’s Baby” er en lettere langsommelig film, men den er hvert eneste lille scene værd, og man kan ikke andet end blive revet med af den intenst spændende handling,som udspiller sig for øjnene af én – Og derfor vil jeg slutteligt nævne, at man på ingen måde bør gå glip af denne milepæl i filmhistorien…

“Rosemary’s Baby” får 6 ud af 7 stjerner.

Trailer til “Rosemary’s Baby” (advarsel: indeholder spoilers)…

Gennemsnit
0 ud af 7 stjerner. 0 har stemt.

Skriv et svar