“Octopussy”

“Octopussy” er den trettende film i rækken af officielle James Bond-film… Den er produceret tilbage i 1983, og dette var året, hvor der kom hele to James Bond-film, idet Hollywood havde fået en idé om, at de også måtte tjene lidt penge på den populære filmhelt, og derfor genindspillede filmen “Agent 007 i ilden” under titlen “Never say never again”, hvor begge to har Sean Connery i hovedrollen… Konkurrencen fra Hollywood blev dog nedtonet igen efter dette ene forsøg, og rettighederne tilfaldt udelukkende det oprindelige britiske produktionsselskab… “Octopussy” er den sjette James Bond-film med Roger Moore i hovedrollen som Agent 007, og det, som har været kendetegnende for udviklingen af disse film, hvor han har medvirket, er, at de med tiden er blevet drejet over i en retning, hvor komikken spiller en større og større rolle… Derfor er der også i “Octopussy” væsentlige elementer, som virker meget overdrevede og decideret farceagtige… Jeg husker, at, jeg var ret begejstret for filmen, da jeg så den første gang, men her ved mit tredje gensyn anno 2019 er begejstringen knap så stor, hvor jeg stadig godt kan lide filmen, men hvor jeg godt kunne have været foruden de platheder, som hele tiden indfinder sig undervejs i filmen… Filmen havde uden tvivl været en fortræffelig oplevelse, hvis man havde valgt at holde tonen på et seriøst niveau, hvilket også ville have gjort de actionfyldte scener langt mere intense… Filmen er dog stadig spændende, og jeg synes især, at man hen imod slutningen, hvor både helte og skurke lander i Karl Marx-Stadt i Tyskland, får drejet filmen hen i en retning, hvor oplevelsen også bliver ret så nervepirrende…

Filmen starter med, at vi er vidne til, hvordan Agent 009 brutalt bliver myrdet, og derfor bliver James Bond sat på opgaven at opspore hans morder… Det eneste spor er et forfalsket Fabergé-æg, som i en ægte udgave er af en betydelig værdi, og dette fører ham til en auktion, hvor disse æg sælges til den højestbydende køber, og dette bringer ham lige lukt ind i favnen på rigmanden Kamal Kahn, som viser sig at stå bag en nederdrægtig plan, hvor han har allieret sig med en afhoppet russisk general, som med en stjålen atombombe vil forsøge at overtage verdensherredømmet… Missionen bringer ham også til et bekendtskab med den iøjnefaldende Octopussy, som er en nær ven af Kamal Kahn, og som lettere uskyldig er blevet et brugbart led for skurkenes skumle planer…

Det mest kendetegnende for en James Bond-film er de overdådige action-sekvenser, som man bliver mødt med i løbet af filmenes spilletider… De er oftest produceret efter en nøje gennemtænkt og veltilrettelagt plan, hvor resultatet i sidste ende bliver til en både interessant og intenst spændende oplevelse for publikum… Dette er også tilfældet med “Octopussy”, som serverer talrige sekvenser, som præges af action og spænding, men som nævnt i indledningen, så er der også indsneget sig en del komik i filmen, som både kommer til udtryk gennem handlinger og gennem de replikker, som bliver anvendt undervejs i filmen… Helt tilbage i 1962, hvor den første James Bond-film (“Agent 007 – Mission Drab”) så dagens lys, forsøgte man også at skabe overdådige baser til skurkene, hvor produktionsdesignet i stor stil slog benene væk under publikum, og så indførte man ret hurtigt, at James Bond skulle udstyres med en masse forskellige gadgets, som skulle hjælpe ham gennem missionerne… Her i “Octopussy” er alt dette ligesom nedtonet, hvor man mere har satset på at lade filmen foregå i eksotiske lokationer, og dertil smidt en masse halsbrækkende stunts ind i handlingen for at krydre hele herligheden…

Som ægte fan af James Bond er det svært at omtale filmene i negative betoninger, men selvom “Octopussy” virker på rigtig mange områder så er der alligevel visse mangler i filmen, som vil gøre filmen til den ekstravagante og udsøgte kvalitetsmæssige fornøjelse, som vi har været vant til med de tidligere film… I den forrige film “Agent 007 – Strengt fortroligt” døde Ernst Stavro Blofeld, som var leder af forbryderorganisationen Spectre, som indtil daværende tidspunkt havde været James Bond’s ærkefjende… Og med Blofeld’s død, måtte Spectre også dø… Desuden blev instruktionen overtaget af John Glen, som (måske lidt bevidst) valgte at omlægge stilen for filmene…

Roger Moore kan endnu en gang opleves i hovedrollen som James Bond, og han leverer en ganske udmærket præstation, men er (efter min mening) på ingen måde i besiddelse af den samme charme og karismatiske udstråling, som gjorde sig gældende hos Sean Connery… Moore er mere vittig i sine replikker, og så er han fremstillet som en mere distingveret gentleman uden Connery’s mere mandige fremtræden… Roger Moore er dog rigtig god i rollen som James Bond, da han passer rigtig godt ind i den trend og drejning, som filmen har taget op gennem 1970’erne og ind i starten af 1980’erne – Men personligt er jeg ikke helt så meget tilhænger af, at humoren fylder så stor en del af filmen, som tilfældet især er her med “Octopussy”… Og en James Bond-film er ikke en rigtig James Bond-film uden en ægte James Bond-Babe – Og her i “Octopussy” får man hele to af slagsen, hvor både Kristina Wayborn og Maud Adams kan opleves i deres respektive roller som endnu to kvinder, som det lykkedes for Agent 007 at nedlægge…!!!

James Bond vil altid stå for mig som den ultimative filmserie, hvor jeg de fleste gange (heldigvis) kan få en fuldstændig sublim filmoplevelse under overværelsen af filmene… “Octopussy” hører ikke til blandt de allerbedste film i serien, men er stadig underholdende og spændende på sin helt egen måde… Som et plaster på den måske lidt negative omtale af filmen, så kan det nævnes, at titel-sangen “Nobody does it better” er en af de mest iørefaldende numre for en James Bond-film… “Octopussy” blev Roger Moore’s næstsidste film i rollen som James Bond – Og hans sidste blev naturligvis i efterfølgeren, som bærer titlen “Agent 007 i skudlinjen”…

“Octopussy” får 5 ud af 7 stjerner.

Trailer til “Octopussy” (advarsel: indeholder spoilers)…

Gennemsnit
0 ud af 7 stjerner. 0 har stemt.

Skriv et svar