“Young Guns”

“Young Guns” hører uden tvivl til blandt mine yndlingsfilm… Den er på den tekniske side ikke så raffineret eller skiller sig ud fra det jævne – Men til gengæld leverer den en pokkers god historie, hvor de forskellige karakterer i filmen bliver super godt defineret, hvor man derved kommer godt ind under huden på disse, og hvor skuespillerne samtidig leverer totalt overbevisende og troværdige præstationer i deres respektive roller… Det er disse kriterier, der skal gøre en film til en ekstravagant og udsøgt fornøjelse at overvære, og som hæver kvaliteten af underholdningsværdien betydeligt – Og dette formår “Young Guns” at gøre til fulde… Jeg så filmen tilbage i starten af 1990’erne, (faktisk så jeg 2’eren først), og lige siden har den figureret på min liste over de bedste film, som nogensinde er lavet gennem filmhistorien… Den skiller sig også bare helt vildt ud fra de øvrige traditionelle westerns på flere måder – hvor man blandt andet allerede i indledningen bliver introduceret for et moderne stykke musik, som slår tonen an for filmen… Det er godt tænkt, og giver en ny og spændende dimension til genren, der først og fremmest løfter den ind i en moderne tid, og bryder med de gængse regler om at orkestral-musikken skal være en del af den auditive oplevelse under overværelsen af en film…

“Young Guns” starter med, at vi bliver introduceret for William H. Bonney, som en ung ballademager, der konstant får rodet sig ud i problemer, og som derfor også hele tiden må flygte for sit liv… Han bliver samlet op af en ældre herre ved navn John Tunstall, der tager ham med til sin afsides beliggende farm, hvor andre utilpassede yngre mænd har fået lov til at slå deres folder… William kæmper i starten med at blive accepteret i flokken, men da en tragisk hændelse vender op og ned på tilværelsen for samtlige mænd, viser William, at han er i besiddelse af nogle ganske fornuftige leder-evner… Gruppen bliver udpeget som vice-sheriffer, og får opgaven om at eliminere den trussel, som L.G. Murphy og hans mænd udgør i området, men da William og hans mænd viser sig at bruge ufine metoder, der teknisk set er i strid med loven, bliver de pludselig jagtet af både lovens mænd og Murphy’s mænd, hvilket gør, at de må leve som flygtninge i deres eget land og konstant kigge sig over skulderen…

“Young Guns” er både spændende og dramatisk, og man får bare en suverænt medrivende historie serveret, som er fængslende fra start til slut… Alene introduktionen af de seks hovedpersoner viser i sig selv, at der her er tale om en anderledes western, og forventningerne bliver også allerede på dette tidspunkt skruet op – og heldigvis bliver disse indfriet til fulde, uden at man på noget tidspunkt bliver skuffet eller kommer til at mærke kedsomheden komme snigende… Der er hele tiden fart på, og selvom handlingen også er præget af en masse dialog, så er replikkerne skarpe og skåret på en måde, som giver dem en helt særlig kant – Og så er der også indlagt en raffineret form for humor, der lige præcis falder i min smag… Action-scenerne er spændende og også ret heftige, hvor især skyderi udgør en stor del af disse… Christopher Cain har her iscenesat disse scener, så man mærker, at intensiteten breder sig samtidig med, at man også fornemmer panikken blandt de mænd, som holder de rygende revolvere i hænderne… Blodet får også lov til at sprøjte og visse af scenerne kan være lidt hård kost, men det er pokkers godt lavet, og igen er man bare vidne til at kvaliteten af denne film er i en klasse for sig selv…

Med “Young Guns” har man i sandhed formået at løfte western-genren ud af den lidt fastlåste bås, som den var landet i (og det jo ikke for første gang i filmhistorien), og jeg er helt sikker på, at instruktør Christopher Cain havde en fest under indspilningen af filmen, for den virker bare som den ultimative drengedrøm at få lov til at lave, og man kan da godt gå og være en smule misundelig… Dog har Christopher Cain ikke været alene om at have en fest, for det er jeg helt sikker på, at de medvirkende skuespillere også har haft… Alle som én leverer de suverænt gode præstationer, hvor Emilio Estevez i hovedrollen som William H. Bonney alias Billy the Kid giver sin figur uventede karaktertræk, som også bare er med til at gøre ham ekstra interessant… Estevez er forrygende i rollen som den fanden-i-voldske Billy the Kid, og han får suverænt godt følgeskab af de øvrige medvirkende, som tæller Kiefer Sutherland, Lou Diamond Phillips, Charlie Sheen, Dermot Mulroney og Casey Siemaszko, som alle er fantastisk velspillende i deres respektive roller… Ydermere bør jeg lige nævne, at både Terence Stamp og Jack Palance også har vægtige roller i filmen, og at de begge to også hver især leverer ganske fine præstationer…

“Young Guns” er en moderne western med et klassisk islæt – Og for mig vil den altid stå som én af mine yndlingsfilm… Jeg har hele mit liv elsket at se film fra western-genren, hvor jeg startede med John Wayne, Sorte Maske og Winetou og Old Shatterhand – og sidenhen har jeg set stort set alle klassikere, og nydt dem allesammen… Med Sergio Leone’s western-trilogi, samt hans “Once upon a time in the West” blev genren fornyet, da disse satte et helt nyt særpræg på genren, hvilket derefter skete op til flere gange i de efterfølgende år fra slutningen af 1960’erne, op gennem 1970’erne og i starten af 1980’erne – Og så oplever man igen en fornyelse af genren her med “Young Guns”, som er fra 1988, og som dermed cementerer, at western-genren hører til på film-markedet som en udødelig genre… Herfra min side kan jeg kun anbefale, at man giver sig selv lov til at nyde denne helt igennem fantastiske film…

“Young Guns” får 7 ud af 7 stjerner.

Trailer til “Young Guns” (advarsel: indeholder spoilers)…

Gennemsnit
0 ud af 7 stjerner. 0 har stemt.

Skriv et svar