“Seje bøffer og hårde bananer”

“Seje bøffer og hårde bananer” er efterfølgeren til “Bankekød til slemme drenge”, og en endnu dårligere film, end tilfældet var med den første film… Der er tale om en action-komedie, som både er plat og intetsigende, hvor den samtidig er i besiddelse af en letbenethed og en irriterende form for falden-på-halen-komik, som bare slet ikke virker på mig… Den første film havde en lille smule af noget, som var værd at tildele den et lille kig, men film nummer to er bare slet ikke god på nogen som helst måde – og selv Clint Eastwood i hovedrollen kan ikke redde filmen fra rent oplevelsesmæssigt at blive en fiasko…

Clint Eastwood spiller endnu en gang lastbilschaufføren, som er på farten med sin uadskillelige ven – og som denne gang også har fået selskab af den kvinde, som han jagtede i den første film… Han tjener sine penge på arrangerede slagsmål, hvor han ikke er sen til at deltage for hurtigst muligt at sende sine modstandere til tælling… Motorcykelbanden “De sorte Enker” har dog ikke glemt ham, og de har endnu en gang valgt at gøre livet surt for ham – Og som dette ikke var nok, så får han også både mafiaen og politiet på halsen…

“Seje bøffer og hårde bananer” skal kun ses, hvis man ikke kan lade være – Og ellers bør man bare holde sig fra den… Filmen er ringe og egentlig kun værd at se for de ganske velkoreograferede slagsmålsscener, som også udgør det centrale omdrejningspunkt i filmen – Og her er især det klimatiske opgør ganske fint iscenesat, hvor det også samtidig er af en rigtig god længde… Det er dog bare ikke nok til at redde filmen fra generelt at være en kedsommelig affære – Og generelt er den som nævnt både plat og intetsigende… “Seje bøffer og hårde bananer” (som i øvrigt hedder “Any which way you can” på originalsproget) hører bestemt ikke til blandt Clint Eastwood’s bedste film…

“Seje bøffer og hårde bananer” får 2 ud af 7 stjerner.

Trailer til “Seje bøffer og hårde bananer” (advarsel: indeholder spoilers)…

Gennemsnit
0 ud af 7 stjerner. 0 har stemt.

Skriv et svar