“Drishyam”

“Drishyam” er en fantastisk film… Kort og godt – Mere præcist kan det nok ikke siges… “Drishyam” var endnu én af de mange indiske film, som jeg havde stillet mig i udsigt at skulle få set inden for den nærmeste fremtid – Og af de efterhånden 10-12 film, som jeg her i 2019 har fået set produceret dette asiatiske land, har der kun været to lidt halvdårlige filmoplevelser, mens resten bare har overrasket meget positivt og beriget mig på en måde, som jeg ikke havde troet var muligt med mine langt over 7000 film, som det er blevet til gennem mit 46 år lange liv… Jeg er på ingen måde færdig med at udforske den filmiske verden fra dette eksotiske sted, og både håber og forventer at få kastet mig over en hel masse rigtig gode filmoplevelser… “Drishyam” er bare rigtig godt fortalt – Og man kan ikke lade være med at blive draget af den spændende handling, som udspiller sig for øjnene af én gennem hele filmen… I starten skal man lige introduceres for de forskellige medvirkende, hvilket tager en rum tid, men efter godt en times tid tager handlingen for alvor fat, og tager publikum med på en rejse, hvor man både oplever dramatiske øjeblikke og intenst spændende momenter, mens historien folder sig ud… På det tekniske område er filmen ikke videre prangende, (som set og oplevet i andre film fra Bollywood), men der er alligevel en helt særpræget stil over det, at instruktør Nishikant Kamat bruger flashbacks og gennemtænkte klippeprocesser, for at gøre hele oplevelsen ekstra interessant…

Hele filmen starter med, at vi bliver introduceret for en familie bestående af en far, en mor, en teenage-datter og en yngre datter… Faren arbejder på en kabel-tv-station, hvor han sørger for at sende film ud til de betalende kunder… Moderen passer hjemmet, og de to piger passer deres skole… Én dag sker der dog en uventet begivenhed, som vender hele familielivet på den anden ende, og pludselig er de alle fire i politiets søgelys, hvor den kvindelige chef for det lokale politi leder efterforskningen af sin forsvundne søn… Politiet kører hårdt på den lille familie, og der bliver lagt et vanvittigt pres på dem for at gå til bekendelse i forhold til den viden, som de forsøger at skjule – Og det hele udvikler sig til et psykologisk spil, hvor det for familien handler om at bevare overblikket, selvom tilbøjeligheden til at bukke under for det enorme pres er svær at modstå…

Jeg var vild med “Drishyam”, der til trods for sin lange spilletid på 163 minutter bare flyver afsted… Jeg var totalt opslugt af den spændende handling, og selvom man som publikum kender sandheden om, hvad der er foregået, så er det alligevel intenst nervepirrende at følge kombattanterne spille deres respektive spil mod hinanden… Man kan på indisk film have lidt svært ved at se bort fra den lidt stive præstation, som især mange af de mandlige hovedrolleindehavere har en tilbøjelighed til at tillægge deres roller, hvor Ajay Devgn i rollen som faderen i filmen ikke gør nogen undtagelse… Hans mimik og gestik er meget underspillet, men dette til trods passer han fint ind i rollen som familiens overhoved, som for alt i verden forsøger at beskytte sin familie og kæmpe for privatlivets fred…

I indisk film oplever man også ofte, at de medvirkende bryder ud i sang og dans, hvor dette er med til at drive handlingen videre frem – Men her i “Drishyam” er dette ikke tilfældet, og det er på sin vis også ganske overflødigt for filmens kvalitetsmæssige niveau, der i forvejen er ret høj… I de film, hvor man oplever fænomenet, at der bliver sunget og danset undervejs, passer det (tro det eller lad være) ganske fortræffeligt ind i filmen, og i de fleste tilfælde er det (efter min mening) også med til at tilføje en ekstra dimension til filmen og dens underholdningsmæssige og visuelt kunstneriske niveau…

“Drishyam” er en af den slags film, som man bare ikke må snyde sig selv for at se… “Drishyam” er båret frem af en virkelig god og velskrevet historie, hvor manuskriptforfatterne leverer en fortræffelig præstation i forhold til at udtænke et sindsygt velfungerende plot, som både fængsler én og imponerer én med sin simplificerede genialitet… Filmen ligger nummer 235 på IMDB’s liste over de bedste film nogensinde, hvilket i virkeligheden siger rigtig meget om dens kvalitative sider… “Drishyam” er en genindspilning af den samme film, som indenfor få år fik set dagens lys på mange forskellige sprog i det østasiatiske områder, og således foreligger der talrige versioner af den samme film, men ingen med samme internationale anerkendelse som denne indiske version fra 2015… Fra min side kan kun lyde den varmeste anbefaling at kaste sig over filmen – Og er man hurtig, kan man nå at se den på dansk Netflix inden de fjerner den…

“Drishyam” får 5 ud af 7 stjerner.

Trailer til “Drishyam” (advarsel: indeholder spoilers)…

Gennemsnit
0 ud af 7 stjerner. 0 har stemt.

Skriv et svar