“22 July”

Den 22. juli 2011 er en dato, som alle husker… Dette blev dagen, hvor et forfærdeligt angreb ændrede en hel nation og rystede resten af verden… Filmen “22 July” er en biografisk skildring af begivenhederne, og der er virkelig tale om en uhyggelig og barsk fortælling, hvor man i bund og grund slet ikke forstår, hvad det er, der kan drive et menneske til at begå en så frygtelig handling, hvor talrige uskyldige mennesker ender som ofre – enten døde eller sårede, og i hvert fald mærket for livet…

På Utøya, som er en lille ø cirka 40 km vest for Oslo, ligger der en en sommerlejr, som især bruges af unge mennesker, hvor sammenhold og fællesskabet bliver dyrket i stor stil… Men under et ophold i sommeren 2011 bliver idyllen pludselig brudt, da en ung mand ved navn Anders Breivik har udset sig øens gæster som ofre for et attentat… Forklædt som betjent træder han i land på øen, og intetanende er de første ofre allerede koldblodigt blevet skudt ned, hvilket får alle andre til at flygte i håbet om at kunne undgå de talrige projektiler, som ustandseligt bliver affyret… Anders Breivik bliver heldigvis anholdt, da politiet endelig dukker op, men da har han allerede myrdet 77 unge uskyldige mennesker og såret over 200 andre… Han fængsles og stilles foran en domstol, hvor han selv håber på, at kunne afsone sin straf i psykiatrisk forvaring – Men spørgsmålet er, om der kan forelægge beviser nok på, at han rent faktisk er psykisk utilregnelig i gerningsøjeblikket… Han har uden tvivl vidst, hvad han har haft til hensigt, da han med en nøje planlægning og en veltilrettelagt udførelse af sine nådesløse gerninger har handlet i en politisk overbevisning, hvor han vil fjerne demokratiet fra Norges styresystem…

“22 July” er en uhyggelig film… Og det er den naturligvis, fordi den skildrer en voldsomt uhyggelig begivenhed, som man gerne ville have været foruden… Jeg husker tydeligt, at jeg var rystet over, at det, der skete, kunne finde sted… Det var nærmest utænkeligt, at lade gæster på en sommerlejr blive uskyldige ofre i en gal mands planer om at revolutionere Norges måde at være nation på med de menneskelige værdier, som også er tillagt denne… Men det skete alligevel, og rystede ikke kun mig, men hele verden… “22 July” svælger ikke i sentimentale og rørstrømske scener, men skildrer begivenhederne, som de fandt sted – Og det hele er meget sobert iscenesat af Paul Greengrass, der også tidligere har instrueret biografiske spillefilm, som har været centreret omkring terroristiske handlinger med blandt andet “Captain Phillips” og “United ’93″…

Og så er de medvirkende i filmen også bare generelt meget troværdige og overbevisende i deres respektive roller, hvor Anders Danielsen Lie leverer en yderst skræmmende præstation som afstumpet attentatmand, mens Jonas Strand Gravli har den helt centrale rolle som et af ofrene, som dog heldigvis var blandt de overlevende… Historien om de forfærdelige hændelser, som fandt sted på Utøya kræver naturligvis at blive fortalt, og det bliver den gjort med filmen “22 July”, hvor man ikke pakker noget ind eller gemmer noget væk – Men leverer den uhyggelige sandhed… Man kan således umuligt kalde filmen for underholdende, men den er derimod et stykke uundværlig historie, som netop skal fortælles, fordi det slet og ret ikke må lykkedes for folk som Anders Breivik at komme igennem med deres vilje gennem voldelige handlinger… Vi lever i en verden, hvor krig og vold i forvejen fylder ret meget – Og vi bliver nødt til at lade demokratiet sejre i håbet om, at det på et tidspunkt kan overvinde den ufred, som finder sted og dagligt rammer talrige uskyldige mennesker… “22 July” er en film, som man bør se – Men lad det være sagt med det samme, at det virkelig er barsk kost at opleve (eller genopleve) det ubeskriveligt forfærdelige, som fandt sted på Utøya i sommeren 2011…

“22 July” får 5 ud af 7 stjerner.

Trailer til “22 July” (advarsel: indeholder spoilers)…

Gennemsnit
0 ud af 7 stjerner. 0 har stemt.

Skriv et svar