“Ørneborgen”

Jeg har efterhånden fået set ret så mange film gennem mit liv, hvor jeg indtil nu har 46 år på bagen og set over 7000 film… Langt de fleste kan jeg huske, at jeg har set – og også hvordan de rent handlingsmæssigt udviklede sig, selvom der kan være mange år mellem min første gang og et gensyn… “Ørneborgen” hører dog til blandt de film, som jeg slet ikke husker noget som helst fra, selvom jeg er helt sikker på, at jeg har set samtlige film, hvor Clint Eastwood medvirker… Jeg har valgt at lave en lille kavalkade med Eastwood-film, hvor “Ørneborgen” var i blandt, men med mit “tror-jeg-nok” gensyn var der som nævnt intet genkendeligt i filmen overhovedet… Og det kunne måske tænkes, at det var fordi, at filmen ikke rigtig var det store sus, selvom den egentlig fremstår som én af de store krigsdramaer fra 1960’erne… Den mangler efter min mening en del spænding og især intensitet i handlingen til at den for alvor slår igennem, og helhedsoplevelsen bliver derfor en smule flad, hvor man sidder tilbage med en lidt skuffende fornemmelse, hvor man (i hvert fald jeg) havde håbet på et adrenalin-kick i stil med “Det beskidte dusin” eller “Navarone’s kanoner”… Dette udebliver desværre, og selvom filmen helt klart har potentiale i forhold til at levere en spændingsmættet og actionfyldt historie gennem den 158 minutters lange spilletid, så får man i stedet for en ret så middelmådig filmoplevelse serveret, hvor kun enkelte scener er af klassisk og nævneværdigt format…

Det hele starter med en flyvetur hen over Alperne, hvor en flok allierede soldater er ombord… De skal på en mission, hvor de skal infiltrere den tyske fjende, og invadere et slot, som ligger højt placeret på et sneklædt bjerg, for at befri en amerikansk general, som er i besiddelse af vigtig viden, som helst ikke må komme i tyskernes hænder… Soldaterne springer ud i faldskærm, og lander i sneen, og derefter er missionen ellers i gang – og uanset, hvor farligt det bliver, er der ingen vej tilbage…

De altoverskyggende hovedroller spilles af henholdsvis Richard Burton og Clint Eastwood, som begge to leverer udmærkede præstationer, men som ikke på nogen måde formår at lade deres karakterer skinne igennem og få dem til at blive oplevet som helte på skærmen… De kan naturligvis klare en hel del af de forskellige situationer, som de udsættes for, men der er en sjælden form for mangel på sympati, som man bare ikke lige kan finde i deres respektive figurer… Clint Eastwood har ellers for alvor fået slået sit navn fast efter at have gjort sig voldsomt populær ved at medvirke i Sergio Leone’s western-trilogi, hvor han medvirker i sin tredje spillefilm med indspilningsåret 1968… “Ørneborgen” er instrueret af Brian G. Hutton, som egentlig forsøger at levere en spændende historie efter den helt klassiske opskrift, men som desværre formår at fejle på lige præcis det område… De enkelte scener mangler slet og ret det rette momentum for virkelig at kunne slå igennem, og som nævnt er der kun ganske få af scenerne, som formår at levere den forventelige spænding… Så generelt må filmen siges at være en smule langtrukken og til trods for det klassiske islæt, så er der ikke tale om nogen mindeværdig film, der fortjener sin ophøjelse til netop denne status…

“Ørneborgen” får 4 ud af 7 stjerner.

Trailer til “Ørneborgen” (advarsel: indeholder spoilers)…

Gennemsnit
0 ud af 7 stjerner. 0 har stemt.

Skriv et svar