“Danser med ulve”

“Danser med ulve” er en laaaaaang film, men det er bestemt også virkelig bare en flot film… Jeg så den første gang tilbage i 1991, da den kom til Danmark, hvor jeg erhvervede mig filmen på VHS , og jeg husker, at jeg var ret så betaget af filmen dengang – Og ved et gensyn her i midten af 2019 var betagelsen ikke mindre… Der er stadig tale om en flot film, hvor man både bliver grebet af historien, men hvor man også bliver opslugt af den lidt skæve romantik, der opstår mellem den mandlige hovedperson og én af de kvindelige biroller, som spilles af henholdsvis Kevin Costner og Mary McDonnell… Desuden er både billeder og musik flot sat op, og som helhed kommer filmen derfor til at tage sig prangende ud, hvor man på ingen måde kan sige, at tidens tand har gjort sit indhug og ladet filmens kvalitative sider falde… “Danser med ulve” blev nomineret til at modtage 12 Oscars, og høstede 7 af dem i kategorierne bedste film, bedste instruktør, bedste manuskript, bedste kameraarbejde, bedste lyd, bedste klipning og bedste musik… De øvrige nomineringer var i kategorierne bedste mandlige hovedrolle (Kevin Costner), bedste mandlige birolle (Graham Greene), bedste kvindelige birolle (Mary McDonnell), bedste produktionsdesign og bedste kostumer… Det er lidt af en kraftpræstation i forhold til den årlige uddeling af den eftertragtede statuette, men helt bestemt velfortjent… Filmen udkom i biograferne verden over i en 181 minutter lang version, mens den på diverse reproduktive medier er blevet udgivet i en udvidet udgave med en spilletid på 236 minutter, hvilket også er den version, som jeg har set…

Kevin Costner spiller John Dunbar, som er løjtnant i den amerikanske hær under Borgerkrigen… Han såres i kamp, og udstationeres på en yderligt beliggende forpost, som han dog finder øde og forladt, da han dukker op… Han slår sig ned for at vende sig til de nye omgivelser, og pludselig begynder han at stifte bekendtskab med en indianer-stamme, hvor en gensidig nysgerrighed på kulturforskellene dyrkes… Desuden bliver han ved første øjekast også forelsket i en ung indianer-kvinde, hvilket hurtigt viser sig at være gensidigt… De forsøger at skjule deres kærlighed, men det lykkes ikke rigtig – Og da et forestående ægteskab forener deres følelsesmæssige bånd, får John Dunbar samtidig også følelsen af, at han langt mere tror på den måde, som indianerne vælger at leve livet, frem for at hellige sig den hvide mands værdier…

At filmen var nomineret til at modtage hele 12 Oscars siger i sig selv en hel masse om filmen, og som nævnt er det efter min mening fuldt ud fortjent… Der er bare en masse, som bare fungerer i “Danser med ulve” – Og selv om jeg ikke lander den endelige bedømmelse på den allerhøjeste karakter, så er der på alle måder tale om en virkelig gennemført film, hvor alt smelter sammen og går op i en højere enhed… Mit eneste kritikpunkt er selve spilletiden, som lige er en anelse for lang… Det ændrer dog ikke ved, at “Danser med ulve” er en flot og gennemført film, hvor der er kræset for detaljerne, og hvor jeg på alle måder kun kan udtrykke min dybeste respekt for Kevin Costner, der har instrueret hele herligheden, og som tilmed har sin instruktør-debut med denne fantastiske film… Filmens lange spilletid havde været helt i orden, hvis også handlingen havde appelleret en smule mere til mig… Generelt er der ikke specielt meget action i historien, og som sådan interesserer den amerikanske borgerkrig mig heller ikke synderligt, selvom den har stor betydning for, hvorfor USA er det USA, som vi kender i dag… Der mangler bare lige det lille element, hvor filmens handling og dens hovedperson kommer helt ind under huden på mig – Og det sker desværre bare ikke… For mig er det mest interessante i filmen uden tvivl fremstillingen af det som nævnt lidt skæve kærlighedsforhold, som opstår mellem de karakterer, som Kevin Costner og Mary McDonnell repræsenterer… De leverer begge to suverænt overbevisende skuespilspræstationer, hvor især Kevin Costner er i besiddelse af en troværdighed, som man ikke kan andet end anerkende som en stor bedrift indenfor skuespilsfaget…

Der kan siges meget om “Danser med ulve”, men jeg tænker, at man skal gøre sig selv den tjeneste bare at læne sig tilbage og lade sig indrulle i en fortælling om en mand og hans fantastiske oplevelser langt ude på prærien, hvor man tilmed er fjernt fra civilisationen og de værdier, som kendetegner det moderne menneske… Filmen har uden tvivl fortjent at få den store ros, som den har fået – Både under udgivelsen tilbage i 1990, men så sandelig også gennem årene, der er gået… Kevin Costner har skabt en film, som på alle måder er helt unik, og hans iscenesættelse af filmen er helt enestående, hvor han udviser et helt særligt talent for at formidle en historie på en vedkommende og fængslende måde – Og dette til trods har han ud over “Danser med ulve” kun instrueret to film efterfølgende, nemlig “The Postman” og “Open Range”… Manuskriptet er gennemarbejdet, og musikken, der er komponeret af John Barry, er gennemført flot og iørefaldende smuk… Særligt for kombinationen af kameraarbejde og klipning gælder, at der er gjort rigtig meget brug af at indfange de forskellige scener fra forskellige vinkler og også med forskellige perspektiver, samtidig med at der er brugt både nær- og fjernoptagelser for at skabe en dynamisk og levende filmoplevelse – Hvilket i høj grad lykkes til fulde… Der er enkelte barske scener i filmen og masser af dramatiske begivenheder, som blot er med til at tilføre filmens handling et vis moment af spænding – Dog skal filmen mest ses som en skildring af en historisk begivenhed, der førte til, at den oprindelige amerikanske kultur blev fordrevet og tilnærmelsesvis også glemt…

“Danser med ulve” får 6 ud af 7 stjerner.

Trailer til “Danser med ulve” (advarsel: indeholder spoilers)…

Gennemsnit
0 ud af 7 stjerner. 0 har stemt.

Skriv et svar