“Moonraker”

“Moonraker” er den ellevte James Bond-film i rækken, og den er lige så underholdende og spændende, som de øvrige film i serien… Man kan sige meget om James Bond, og med Roger Moore i rollen som Agent 007 har der altid været tale om en drejning over i det lidt mere komiske, hvor diverse mindre platheder indfinder sig undervejs i filmene, men hvor der samtidig også bliver holdt den gode og sobre stil fra de tidligere film, hvor spændingen er i top, og hvor man rent kvalitetsmæssigt får en filmoplevelse, der ligger ret højt…

Det hele starter med at rumfærgen “Moonraker” bliver stjålet og forsvinder i det ydre rum… James Bond bliver naturligvis sat på sagen, som hurtigt leder ham på sporet af Hugo Drax, som er indehaver og bestyrer af Drax Airfraight Industries, og selvom han udadtil virker som en person, der vil gøre det bedste for menneskeheden, så har han skumle planer om at overtage verdensherredømmet ved med en laboratoriefremstillet nervegas at udslette hele befolkningen, men ved at transportere bestemte racer af menneskearten ud i rummet, vil han på samme måde som med Noah’s Ark nulstille verdenssamfundet… James Bond kommer dog på tværs af hans storstilede planer, og selvom opgaven ikke umiddelbart virker let, så ser det ud som om, at der godt kan blive sat en kæp i hjulet for planerne…

Der er fart og tempo på i denne spændende og actionfyldte agent-film, hvor Roger Moore i skikkelse af James Bond må være særdeles meget på mærkerne for at overvinde den modstander, som denne gang har sat sig ondsindede planer i hovedet… Moore leverer en fin og overbevisende præstation i rollen som Agent 007, og selvom karakteren er meget svær at slå ud af kurs, så er der en helt særlig form for troværdighed og charme over ham, som bare ikke lige er til at stå for… Ken Adam har endnu en gang stået for det overdådige produktionsdesign, hvor man i flere henseender betages af den detaljerigdom, der er lagt i kulisse-arbejdet, og med Lewis Gilbert ved roret kommer filmen til at blive kørt stilsikkert hjem præcis i den ånd, som James Bond er kendt for at være i…

Og hvad er det så, der gør, at jeg elsker James Bond..?
I første omgang kan man vel sige, at jeg langt fra er alene om dette, og det er for mit vedkommende, fordi man bliver henført til en fantastisk verden, hvor en spændende og actionmættet historie bliver fortalt – Og så er der naturligvis den evindelige kamp mellem det gode og det onde, som James Bond varetager på en både charmerende og elegant facon, hvor man også gennem et sofistikeret og fuldkommen velbearbejdet manuskript viser, at der med filmene virkelig bliver tænkt store tanker med filmene, og hvor man vil give publikum en helt særlig filmoplevelse, (hvilket så også lykkes til fulde hver eneste gang)…

“Moonraker” stiler også stort, og der er masser af flotte og memorable scener i filmen, hvor man allerede i indeledningssekvensen bliver overrumplet af en kamp på liv og død i frit fald fra en anseelig højde… Derefter overtager den ene scene den næste, hvor man på sædvanlig vis følger James Bond på hans mission i diverse eksotiske og glamourøse omgivelser, som denne gang er henlagt til både Venedig og Rio de Janeiro… Special-effekterne er overdådigt producerede – og for første gang i filmhistorien blev en Bond-film nomineret til at modtage en Oscar-statuette i kategorien bedste special-effekter… Det er en ren fornøjelse at overvære filmen, som også bare er i gang lige fra starten, og hverken M, Q eller Moneypenny behøves nogen nærmere præsentation – De er nemlig bare en fast ingrediens i film-serien, og uundværlige i den store sammenhæng…


Filmen har en spilletid på 126 minutter, og der er ikke ét eneste kedeligt øjeblik i filmen… Man er med andre ord underholdt hele vejen… Ud over de faste ingredienser får vi også endnu en gang fornøjelsen af en hårdtslående skurk, (Jaws), der igen spilles af den 218 centimeter høje Richard Kiel, og en række Bond-babes, der denne gang spilles af Lois Chiles og Corinne Cléry… Og som nævnt tidligere, så får vi en spændende og actionmættet historie serveret, hvor tempoet er højt… “Moonraker” var ikke i første omgang planlagt som efterfølger til “Spionen, der elskede mig”, hvor der også i slutningen af filmen blev annonceret, at James Bond ville vende tilbage i “Strengt fortroligt”, men i kølvandet på en populær science fiction-bølge med film som “Nærkontakt af tredje grad” og “Stjernekrigen” mente man, at man ville høste godt af, at lade den næste film om Agent 007 også skulle have et islæt af at tilhøre rækken af film, som foregik i rummet… En ægte fan af James Bond er for så vidt nærmest ligeglad, bare man får serveret en film, så man kan få sit hungrende filmhjerte tilfredsstillet for en stund – Og er man således Bond-fan, vil “Moonraker” i hvert fald ikke være til at komme udenom…

“Moonraker” får 6 ud af 7 stjerner.

Trailer til “Moonraker” (advarsel: indeholder spoilers)…

Gennemsnit
0 ud af 7 stjerner. 0 har stemt.

Skriv et svar