“Coogans Bluff”

Man kan starte med at spørge sig selv, hvad det er “French Connection” har som “Coogans Bluff” ikke har..? De to film minder en hel del om hinanden, men der er naturligvis tale om to vidt forskellige film… Det er dog ikke så længe siden, at jeg så “French Connection” med Gene Hackman i hovedrollen, hvor han leverer en fortrinlig præstation som den hårdkogte betjent, der jagter en narko-producent… Filmen blev berømt for sit rå look og for at lave optagelser direkte i bymiljøet, i stedet for i studiet – Men umiddelbart har “Coogans Bluff”, der blev produceret 3 år før “French Connection” en hel del af det samme… Der er lidt af det samme rå look, hvor en hårdkogt betjent fra Arizona jagter en forbryder, som skal bringes for en domstol… Der er masser af gode action-scener i “Coogans Bluff”, hvor man er optaget af den spændende måde, som de bliver afviklet på, og som sågar leder tankerne hen på film som “Dirty Harry”, der også udkom tre år senere,,, Med andre ord, så er der kvaliteter i denne film, som på en eller anden måde er blevet oversete, og der er ingen tvivl om, at man med “Coogans Bluff” får en god filmoplevelse…

Det hele starter ude i Arizonas støvede ørken, hvor Coogan på sin helt egen uortodokse måde anholder en undvegen kriminel, som er anklaget for at have tævet sin kone halvt til døde… Efter at opgaven er afsluttet får han hurtigt en ny opgave, hvor han bliver sendt til New York for at eskortere en fange tilbage til staten, hvor han skal stilles for en dommer for at modtage sin straf… Det viser sig dog, at det ikke er helt så ligetil at få udleveret fangen, da han netop er blevet overført til en mental afdeling, hvor han skal på afvænning efter indtagelse af eurofiserende stoffer… Coogan skal således have tiden til at gå i The Big Apple, men hans tålmodighed rækker ikke helt så langt, og derfor tager han sagen i egen hånd, hvilket selvsagt også giver ham helt andre problemer på halsen…

Clint Eastwood er nu for alvor trådt helt ud af rollen som den tavse revolverhelt fra Sergio Leone’s spaghetti-westerns, og viser med rollen som en mere moderne revolverhelt i skikkelse af en lovlydig betjent, at han ikke skorter på talent… Eastwood har en helt naturlig karismatisk udstråling på skærmen, og han indtager sine roller med en troværdighed og overbevisning, som er helt enestående… I rollen som Coogan spiller han en hårdkogt betjent iført Stetson-hat og cowboy-støvler med spidse snuder, og man fornemmer hurtigt, at man ikke skal lægge sig for meget ud med hans karakter… I filmen er han også en sand kvindebedårer, hvor han indvilliger sig i et mere end ét forhold i løbet af filmens forholdsvis korte spilletid, og det er en kunst, som udelukkende James Bond hidtil har haft eneretten til at kunne præstere…

Med “Coogans Bluff” fornemmer man naturligvis stadig, at man har villet give Clint Eastwood en rolle, som ligger forholdsvist tæt op af de velkendte roller, som han har haft som cowboy, men det klæder ham helt sikkert også at betræde en rollen af et mere moderne format… Iscenesættelsen har Don Siegel stået for – (Manden bag den første “Dirty Harry”-film”) – Og han har på alle måder lavet en film, hvor han viser stor ekspertise indenfor det at gøre de enkelte scener spændende, hvor de bliver fremstillet på måder, der bringer dem ud af det traditionelle… Der er ikke decideret anvendt forskellige kameravinkler og panoneringer i selve optagelserne, men der er tydeligvis blevet arbejdet meget detaljeret omkring planlægningen af, hvordan scenerne skal afvikles, hvilket skaber et helt særligt flow omkring filmen… Selve historien er også fængslende og velskrevet af de tre manuskriptforfattere, som har været knyttet til film-projektet…

Er man film-fan eller er man bare inkarneret fan af Clint Eastwood’s film, så bør man ikke gå udenom “Coogans Bluff”… Det er, ligesom “Klyng dem op” fra samme år, én af Eastwood’s oversete film, men den er efter min mening helt bestemt værd at få set… Filmen er ikke helt nem at opdrive derude på markedet, men jeg fandt den på Google Film til en rimelig pris, og den var bestemt pengene værd…

“Coogans Bluff” får 5 ud af 7 stjerner.

Trailer til “Coogans Bluff” (advarsel: indeholder spoilers)…

Gennemsnit
0 ud af 7 stjerner. 0 har stemt.

Skriv et svar