“The Greatest Showman”

Visse film får de stærkeste følelser frem i mig, hvor jeg så både griner og græder – Og én sådan film er netop “The Greatest Showman”… Hvis man skulle beskrive filmen med bare ét enkelt ord, så ville det være “fantastisk”… Filmen er gjort af et stof, som kun ganske få film er gjort af, og det er tale om intet mindre end et mesterværk indenfor den visuelle kunst… “The Greatest Showman” indeholder magiske øjeblikke og masser af dramatiske højdepunkter, mens en både gribende og fængslende handling udspiller sig for øjnene af én… Jeg var fuldstændig hengiven til filmen og helt og aldeles opslugt af at opleve disse fortryllende scener udspille sig, og ikke mindst var jeg ganske imponeret over de sindsygt velkomponerede sange, som akkompagneres af en koreografi, som fuldstændig slår benene væk under én… Film som netop “The Greatest Showman” hører til i en liga, hvor det filmiske medie kommer fuldt ud til sin ret i formidlingen af den gode historie, hvor der samtidig også er flere tematiske lag… Først og fremmest skinner budskabet om, at man aldrig skal opgive håbet og forfølge sine drømme i livet tydeligt igennem – Og her kan jeg ikke andet end være fuldkommen enig… Vi har kun dette ene liv, og vi skal sørge for at får det bedste ud af det…

Filmen starter med et brag, og fører os hurtigt tilbage til P.T. Barnum’s barndom, hvor han voksede op under kummerlige forhold… Han havde dog allerede fra barns ben en helt unik evne i at drømme stort, og lærte også hurtigt sig selv, at man skal gå efter at lade sine drømme gå i opfyldelse, og som voksen kommer idéerne om at lave noget stort væltende… Han kan ikke slippe tanken om, at ville lave sit eget såkaldte cirkus-show, og han begynder derfor straks at eftersøge artister, som kan fylde en plads ud i manégen… Hans show bliver hurtigt noget af et tilløbsstykke, men at holde en succes kørende kræver mere end bare talent og held og drømme…

Den bedste film, som jeg nogensinde har set, er musical-filmen “Evita” med Madonna i hovedrollen, og den har nu ligget på førstepladsen i over 20 år… For mig er der bare noget helt særligt over det kunne opleve, hvordan det visuelle smelter sammen med smagfuld musik – Og her i “The Greatest Showman” er dette absolut ingen undtagelse… Musikken er fortræffelig i sin komposition og opbygning, og den er fuldstændig smeltet sammen med de billeder, som bærer filmens handling fremad… Man kan ikke andet end at lade sine følelser løbe af med én, og ud over at grine og græde, så følte jeg gentagne gange, at kuldegysningerne skød op gennem min krop… Så alt i alt kan det, som jeg oplevede kun betegnes som yderst smukt…

Hugh Jackman i hovedrollen som P.T. Barnum leverer som altid en både troværdig og overbevisende præstation… Han bærer filmen hele vejen til målstregen, og der er ingen tvivl om, at hans medvirken helt bestemt også er med til at lande filmen på det kvalitetsmæssige høje niveau, som tilfældet er… Michelle Williams kan opleves i rollen som hans hustru, og også hun leverer en blændende præstation, som man slet ikke kan komme uden om at bemærke som eminent… Af kendte skuespillere kan man også opleve en velspillende Zac Efron, mens resten af de medvirkende er forholdsvis ukendte, men er bestemt alle som én med til at filmen må betegnes som mesterlig…

Jeg tænker ikke, at jeg er nødt til at sige så forfærdelig meget mere om filmen, for budskabet bør være trængt igennem til mine læsere – “The Greatest Showman” er én af den slags film, som man bare ikke må misse ud på… Med filmen får man en gave… En gave, som viser én noget om, hvordan man skal vælge at leve sit liv ved at forfølge sine drømme og aldrig opgive håbet… Kæmp kampen, og lad aldrig den indre drivkraft og motivation dø ud… Alle mennesker er unikke og har helt særlige talenter – Og her i livet handler det ikke om at skille sig ud, men at udnytte det talent, som man inderst inde ved eksisterer…

“The Greatest Showman” får 7 ud af 7 stjerner.


Trailer til filmen “The Greatest Showman” (advarsel: indeholder spoilers)…

Gennemsnit
0 ud af 7 stjerner. 0 har stemt.

One Comment

Skriv et svar