“Hjem”

home 1

Jeg var i biografen her til eftermiddag for at se den nye animerede film fra DreamWorks, som har den simple titel: “Hjem”.  Det var en forfriskende og fornøjelig oplevelse, og skaberne har i den grad gjort sig umage med at lave en film fuld af detaljer med en handling, der også giver mening…

home 2
Vores planet bliver udset til at være hjemsted for nogle venligtsindede rumvæsener, og alle mennesker forvises fra Jordens overflade – bortset fra pigen Tip, der sammen med et charmerende fremmed væsen indleder sin søgen efter sin mor…

home 3
Filmen er gennemgående i sit tema om det at være fremmedgjort og samtidig have et stærkt venskab, som til stadighed udvikler sig… Det er historien om pigen, der leder efter sin mor – sin trygge havn – og som undervejs gennemgår en rejse, der flytter hende langt ud over grænsen for, hvad hun skulle kunne stå igennem, og som med mod og tapperhed modnes og vokser…
DreamWorks er kendt for at blande humor ind i deres gode historier, og det kammer aldrig over eller bliver plat, og derfor er deres film tilpasset en bred målgruppe, som ikke nødvendigvis behøves at være børn, men voksne “barnlige sjæle” kan sagtens hægte sig på, og få en god, underholdende og tilfredsstillende oplevelse med substans…

home 4
“Hjem” er både rørende, følelsesladet, varm og medrivende – og man keder sig ikke et øjeblik, mens filmen ruller hen over skærmen… Det er glædeligt at opleve at filmselskabet fortsat gør sig umage med at få skabt noget kvalitet, frem for bare at spytte et tilfældigt produkt ud på markedet for at høste noget profit… “Hjem” hører til i den gode ende, og selv om den har steder, hvor den rent handlingsmæssigt springer lidt frem, så er man underholdt hele vejen…
“Hjem” får 6 ud af 7 stjerner.

Gennemsnit
0 ud af 7 stjerner. 0 har stemt.

Skriv et svar