“Lagaan – Once upon a time in India”

Mit første møde med indisk film var her forleden, hvor jeg med forsigtighed, lave forventninger og samtidig med en vis form for nysgerrighed kastede mig over “Rangoon” fra 2017… Det viste sig at være en storslået filmisk oplevelse, som gav mig blod på tanden og en brændende lyst til at udforske mere af denne verden af film, som uden tvivl vil kunne byde på en række perler… Derfor var forventningerne allerede ret høje, da jeg begyndte at se “Lagaan” fra 2001, og efter 224 minutter måtte jeg sande, at jeg igen havde været vidne til et filmisk mesterværk, som slår benene væk under én, og til fulde står mål med de store film, som produceres på stribe i Hollywood… Man betages og tryllebindes af “Lagaan”, hvor man griner, græder og holder vejret sammen med de karakterer, som leverer en fantastisk medrivende historie til publikum… Det er en mageløs bedrift, som instruktør Ashutosh Gowariker har begået med denne film, som til trods for dens lange spilletid på intet tidspunkt slipper sit tag i publikum, og serverer en spændende og dramatisk historie, som man ikke kan andet end holde af…

Vi befinder os i en lille indisk landsby i slutningen af 1800-tallet… Indien er på dette tidspunkt stadig en del af det britiske imperium og underlagt et styre, hvor den lokale befolkning presses til det yderste i forhold til at betale de skatter, som den britiske regent forlanger… Én dag får en britisk officer den geniale idé at udfordre landsbyens indbyggere til et slag cricket… Officeren føler sig overlegen i forhold til de uerfarne og inkompetente beboere, som dog alligevel tager kampen op… Hvis de vinder slipper de nemlig for at betale skat i de næste tre år, hvilket vil vende op og ned på deres kummerlige tilværelse, så nu har de tre måneder til at lære spillet ordentligt at kende…

De første scener i “Lagaan” virker i første omgang en lille smule latterlige, hvor man på en lidt komisk facon bliver introduceret for de forskellige karakterer i filmen… Det virkede umiddelbart en smule overdrevet på mig, men så sætter filmen ind med den første iørefaldende sang – Og så er vi ellers i gang, og glemt er den lidt underlige start, som egentlig også bare giver et billede af, at landsbyens beboere er et naivt folkefærd med en sprudlende og positivt smittende holdning til livet generelt, også selvom det går dem lettere skidt… Filmen byder (som det sig hører til i film fra Bollywood) på masser af sang og dans, som er lagt ind som scener, der skal bære handlingen videre, og underbygge visse vigtige elementer i filmen… Disse musikalske indslag er en fest og en fryd både for ører, øjne og sind… De er mesterligt koreograferede og man glemmer både tid og sted, mens de udspiller sig på skærmen… Teksterne i sangene er dog en smule mærkelige, men det glemmer man hurtigt, for der er bare en smittende friskhed over dem, som man ikke kan undgår at blive indfanget af…

Én ting er dog musikken i filmen, som bare er vidunderlig, men filmen havde på ingen måde været den samme uden den formidable iscenesættelse fra instruktør Ashutosh Gowariker… Han udviser en kompetent sans for at skabe levende billeder, og formidle den gode historie på en sublim måde… Han gør eminent brug af kameraet, hvor storslåede panoreringer, klip, zoom og forskellige perspektiver og vinkler er med til at gøre filmen ekstremt levende, og sammen med musikken skaber de levende billeder et mesterligt velafbalanceret sammensurium af sanseindtryk, som i deres helhed kommer til at give publikum én helt igennem fantastisk filmisk oplevelse, som bestemt både er spændende og dramatisk…

Som i alle andre film fra Bollywood (vover jeg at påstå) er der indlagt et kærlighedstema, som bare ikke er til at komme udenom… I “Lagaan” er det igen (som i “Rangoon”) trekantsdramaet, som spiller en central rolle i filmen… Filmens hovedperson Bhuvan, som i øvrigt spilles fortrinligt af Aamir Khan, er omdrejningspunktet for den romantiske del af filmen, hvor to kvinder (henholdsvis en indisk og en britisk) begge er forelskede i ham… Bhuvan har dog kun øje for én af dem, men alligevel opstår der en vis form for jalousi de to kvinder imellem, som gør dem begge usikre på, hvor de egentlig har ham… Bhuvan har dog meget mere travlt med at få lært cricket-spillet at kende, og træne de udvalgte spillere til at blive gode til spillet, så for ham er kærligheden og romantikken lagt på hylden… Den indiske kvinde Gauri og den britiske kvinde Elizabeth, spilles af henholdsvis Gracy Singh og Rachel Shelley – Og de leverer også begge to rigtig gode præstationer… Generelt kan man kun sige om alle de øvrige medvirkende i de fremtrædende roller, at de leverer troværdige og overbevisende præstationer – Og man kan ikke andet end komme til at holde af de enkelte karakterer, som med hver deres særpræg også rummer masser af charme, som bare ikke er til at stå for…

Filmen er dog generelt slet ikke til at stå for, og minder i bund og grund om en blanding mellem “Rocky” og “De syv samuraier”, hvor folk mod umulige odds skal kæmpe sig til sejren… I “Lagaan” fungerer temaet på et sublimt niveau, og selvom der er tale om en cricket-kamp, så malkes der masser af spænding ud af denne, som i sidste ende også er med til at man holder vejret, hvor det bliver uudholdeligt spændende at overvære… “Lagaan” er bare en film, som man ikke må snyde sig selv for… Det er en berigende filmisk oplevelse, som fortjener en helt særlig plads i filmhistorien, og som helt sikkert kommer til at blive én af de bedste film, som jeg kommer til at se i 2019… “Lagaan” er historiefortælling på et mesterligt niveau, og visuel kunst af sublim kvalitet…

“Lagaan – Once upon a time in India” får 7 ud af 7 stjerner.

Gennemsnit
0 ud af 7 stjerner. 0 har stemt.

One Comment

Skriv et svar