“Æsketroldene”

æske 1

Tja, lad det være sagt med det samme; der er intet at klandre den danske dubbing for – den fungerer fremragende (stor ros til Jette…) men selve filmen er bare generelt ikke særlig vellykket…

æske 2
På æsken (ha ha) er der påtrykt en tekst, hvor der står, at der skulle være tale om et fremragende eventyr… Jeg har bare svært ved at finde det fremragende ved “Æsketroldene”… Teknisk set er den godt lavet – det er saft-suseme godt håndværk, som ligger bag filmen, men at der ligefrem skulle være tale om et fremragende eventyr, kan jeg slet ikke se – Overhovedet…

æke 3
Jeg meldte mig frivilligt til at gå ud for at lave popcorn i mikroovnen, og der skulle ikke trykkes pause på fjernbetjeningen… (Jeg tænkte, at jeg ikke ville gå glip af så meget i de 4 minutter mit fravær ville vare…)
Jeg så da også filmen til ende, men jeg var på ingen måde begejstret… Det er ligesom om, at nogle helt særligt udvalgte anmeldere bare skal påtrykke teksten: “fremragende”, når der ikke er tale om en animeret film fra det store Disney-studie eller fra DreamWorks-fabrikken, og det er altså virkelig øv, at man forsøger at sælge filmen ved at påklistre den slags salgsgas, når det nu engang slet ikke passer… (Jeg har en teori om, at man udvælger sig de anmeldelser, som er gode og som omtaler filmen positivt – hvilket jo egentlig er logisk – og så vedhæfter man dette på filmens omslag). En ukritisk filmanskaffer vil uden tvivl købe den, men jeg må sige, at jeg ikke hopper på den slags gas mere (man er også begyndt at gøre det på bøger – og det er altså en skændsel for bogmarkedet, som på den måde bliver meget utroværdigt…) Det er ikke anmeldernes mening, der skal sælge en bog eller en film, men interessen hos læseren eller filmelskeren, som i højere grad skal være styrende for handlingen af anskaffelse…

æske 4
“Æsketroldene” får 2 ud af 7 stjerner.

Gennemsnit
0 ud af 7 stjerner. 0 har stemt.

Skriv et svar