“Gøg og Gokke på Atomøen”

Filmene med Gøg og Gokke, som de hedder på dansk, er indholdsmæssigt temmelig ens, og derfor bliver mine anmeldelser af disse film også ret ens – hvorfor jeg har valgt at anmelde alle filmene under ét, hvilket vil sige, at den første lange del af anmeldelsen er ens for dem alle… 
Som barn var jeg helt vild med de eskapader, som det umage komiker-par fremviste på film, og jeg slugte alle deres film og morede mig gevaldigt over de mange uheldige situationer, som de fik viklet sig ind i… 
På originalsproget hedder de Stan Laurel og Oliver Hardy, og det særlige ved deres film er, at de spiller sig selv i samtlige roller, som de har haft gennem de mange år, som de har lavet film sammen i… Deres karakterer minder også rigtig meget om hinanden i alle deres film, og dette gør også svært at skelne filmene fra hinanden… Gøg (eller Stan Laurel) er den uheldige og lidt klodsede figur, mens Gokke (eller Oliver Hardy) er den styrende og bestemmende type, som alligevel altid kommer galt afsted, selvom han tror, at han er ovenpå… 
Mange af de situationer, som de roder sig ud i, er stadig den dag i dag decideret morsomme og kan i visse henseender også fungere som et formidabelt forbillede for mange af de komiske film, som der bliver lavet i dag… Meget af det morsomme fremkommer ud fra de replikker, hvor der opstår misforståelser mellem de to figurer, men det er i langt højere grad det fantastiske samspil mellem Stan og Ollie, som gør filmene fantastiske at overvære – Og i overvejende grad er det især den sindsygt gode timing i de forskellige scener, som bare får det hele til at fungere og gå op i en højere enhed…

I “Gøg og Gokke på Atomøen” (“Utopia”) fra 1951 kan man opleve de to komikere arve en ø… De drager straks afsted for at starte et nyt liv op på øen, men deres evne indenfor netop det at styre et såkaldt “rige” er ikke helt så fantastiske… “Gøg og Gokke på Atomøen” er den sidste film, som de to fantastiske mennesker lavede sammen… Det er derfor deres svanesang, men den er desværre ikke specielt god… Det kan tydeligt ses og mærkes på de to skuespillere, at de er mærket af alderen, men også selve filmen ser bestemt ikke ud til at være lavet i 1951, men ligner nærmere et resultat fra slutningen af 1920’erne, hvor der er en kornet og grynet billedkvalitet, og hvor lydsiden virker meget stacatoagtig… Rent handlingsmæssigt er filmen også temmelig kedelig, og desuden er der ikke specielt mange situationer, som man sådan for alvor kan grine af… Herfra vil jeg ikke umiddelbart anbefale, at man kaster sig over denne film, med mindre man er inkarneret fan af netop de to herrer, Stan Laurel og Oliver Hardy…

“Gøg og Gokke på Atomøen” får 2 ud af 7 stjerner.

Gennemsnit
0 ud af 7 stjerner. 0 har stemt.

Skriv et svar