“Jigsaw”

Tilbage i 2004 blev den første “Saw”-film lavet… Det var en overraskende lille genistreg indenfor horror-genren, og ud over et sublimt veldrejet plot var den både skræmmende, uhyggelig og blodig som bare pokker… Successen var stor og heldigvis fik man lavet yderligere seks film i serien i de efterfølgende seks år, som allesammen bød på masser af det samme, og som kvalitetsmæssigt kunne holde samme niveau som den første film… Film nummer otte måtte vi så vente syv år på, men det har bestemt været hele ventetiden værd… “Jigsaw” fortsætter i samme stil som de syv foregående film, og man både skræmmes og væmmes over det vanvid, der udspiller sig på skærmen… Det er drøngodt sat sammen, og selvom det også er virkelig makabert, så får man serveret en historie, som man bliver totalt opslugt af og som bare fungerer… Spændingsniveauet er sindssygt højt i “Jigsaw” og der bydes på isnende uhygge og intens rædsel og nervepirrende gru – Og dermed så sagt, at filmen bestemt ikke er egnet for det sarte publikum…

Den koldblodige og beregnende psykopatiske morder John Kramer er endelig død og borte… Tror man… For hans uhyggelige og morderiske spil, som han i sine levende dage har spillet med politiet, fortsætter også efter hans død… Det er med andre ord lykkedes John Kramer at planlægge og designe et efterspil, som kommer til at gribe ind i nye ofres liv, hvis skæbne er lagt i hænderne på en mand, som ligger i graven – og som reelt set ikke kan forhindre sine vanvittige planer i at folde sig ud… Som altid tikker uret, og ofrene kan kun håbe på, at de bliver forskånet for at ende deres dage på en grusom og drabelig måde…

“Saw”-filmene er makabre og blodige – Det kommer man slet ikke udenom, men der er med serien tale om filmhistoriens mest genialt udtænkte horror-franchisé, hvor vanviddet smelter flot og effektivt sammen med en fortløbende handling, som i hvert fald fik mig til at holde vejret i nærmest uudholdelig spænding… Det var instruktør James Wan, der satte det hele i gang tilbage i 2004, hvor han baserede handlingen på hans egen kortfilm fra 2003… Derefter har der været forskellige andre instruktører på serien, som alle har fulgt konceptet og opbygningen fra den første film – Og den ottende film i rækken har nu overdraget styrepinden til brødrene Peter og Michael Spierig, som har en lille række af andre gyserfilm lagt bag sig i de seneste par år… Man kunne have frygtet, at man på grund af den lange ventetid på film nummer otte, ville møde noget helt andet, end det vi var vant til fra de første mange film, men The Spierig Brothers fortsætter heldigvis også i samme spor – Og leverer gyset og horroren efter den forventelige målestok…

Ud over Tobin Bell i rollen som John Kramer er der ingen af de medvirkende, som har haft roller i de foregående film, og staben af skuespillere er forholdsvis ukendte i filmsammenhæng med få undtagelser… De leverer dog alle ganske overbevisende skuespilspræstationer, som jo især er præget af panik og angst for ikke at overleve de pinsler, som de bliver udsat for… De visuelle effekter er helt i top, og er også meget overbevisende udført af et hold, som har helt styr på, hvordan man kreerer sår, skrammer og afskårne lemmer på en måde, som får publikum til at væmmes… Det er dog ikke for blodet og det splatter-agtige, at jeg ser filmen (selvom det jo er en del af filmen) – Men derimod for det gennemført geniale plot, som er totalt overraskende i dens udvikling… “Saw”-filmene har fået en kæmpe fanskare, og jeg kan kun tilslutte mig – Og hvis man kan tåle mosten og ikke modstå at udsætte sin krop og sind for et sansebombardement, der går på angst og uhygge, så vil man med serien få en række rigtig gode filmoplevelser… Og “Jigsaw” er ingen undtagelse… Jeg kan kun håbe på, at serien ikke slutter her…

“Jigsaw” får 6 ud af 7 stjerner.

Gennemsnit
0 ud af 7 stjerner. 0 har stemt.

Skriv et svar