“Kapgang”

kapgang 1

“Kapgang” fra 2014 med Anders W. Berthelsen i hovedrollen var en ganske fornøjelig og underholdende film, omend temaet var ret tungt og trist, hvor en ung dreng på 14 år mister sin mor, og som derfor bliver en del af det, at skulle få familielivet til at fungere sammen med sin far og sin storebror… Samtidig er der en nærtforestående konfirmation, som skal planlægges og gennemføres – og så er der en masse rod med følelser og seksualitet…

kapgang 2
Instruktør Niels Arden Oplev er meget alsidig i sit film-repertoire, og med “Kapgang” er han endnu en gang ude i et tema, hvor han ikke tidligere har sat sine aftryk… Mest af alt ligner filmen en moderne fortolkning af Bille August’s film “Tro, håb og kærlighed”, og Oplev har ramt tiden fra midt i 1970’erne super flot…

kapgamg 3
Filmen er spækket med følelsesladede øjeblikke, men hvor der samtidig er implementeret et element af humor, der gør, at man ikke rigtig ved, hvor man skal lande filmen – (som et rørende drama eller som en sorthumoristisk komedie…?) Filmen tegner et godt og (tror jeg nok) et realistisk billede af, hvordan det er at vokse op i et virvar og et kaos af problemstillinger, som man skal lære at navigere rundt i… Desværre er hovedvægten af disse problemer lagt på det seksuelle og der er en del ret bizarre scener lagt ind i filmen, som man kan have det lidt svært med at forholde sig til – (hvor det lige bliver frit nok.) Jeg forstår ikke helt, hvorfor man i moderne dansk film skal indlægge så meget fokus på det seksuelle – det er som om, at man er bange for at folk ikke vil se filmen, hvis ikke der er et anstrøg (eller en overvejende del af filmen), der går under bæltestedet…??? (Måske er jeg bare gammeldags…!!!)

kapgang 4
“Kapgang” kan sagtens ses – og jeg er af den overbevisning at den var værd at se… Et filmisk kunstværk er der ikke ligefrem tale om, men den hører absolut til i den bedre ende af, hvad dansk film sommetider har vist sig at præstere…
“Kapgang” får 5 ud af 7 stjerner.

Gennemsnit
0 ud af 7 stjerner. 0 har stemt.

Skriv et svar