“Ted”

Normalt er jeg ikke umiddelbart til komedier, for jeg synes ofte, at humoren er en smule søgt… Der findes dog heldigvis undtagelser, og som værende helt humorforladt vil jeg heller ikke betegne mig selv… “Ted” er ikke nogen super fantastisk film, men den er dog heller ikke helt tosset… Lad mig dog slå fast med det samme, at filmens humor kører rigtig meget på det absurd perverse, hvor der bliver kørt meget på seksuelle temaer, som helt bestemt ikke er egnede for det helt unge publikum… Enkelte gange kammer det også fuldstændig over, men for det meste kan man da heldigvis tage sig selv til hovedet og ryste over de pinlige sjofelheder, som kommer frem på skærmen enten i form af levende billeder eller i form af de replikker, som bliver fyret af…

John er en outsider i skolen og har ingen venner… Derfor er hans mest inderlige ønske at få sig en ven, som han kan have det sjovt sammen med og som han kan betro sine hemmeligheder til… Han får sig en bamse og kalder den for Ted, og skæbnen vil, at bamsen pludselig bliver levende… John og Ted bliver uadskillelige venner, men da John bliver voksen og får sig en kæreste og et job, begynder bamsen at blive en smule triviel… Ted er nemlig møgforkælet og super-egoistisk, og han forstår sig ikke på almindelig pli og god opførsel… Han både ryger hash, drikker og omgås såkaldte ludere, og evigt og altid er det hans bedste ven, som skal redde ham ud af de forskellige dumme situationer, som han havner, hvilket betyder, at både Johns job og hans forhold pludselig er i overhængende fare for at løbe ud i sandet…

Jeg grinede en del, da jeg så “Ted”, men lige så tit krummede jeg tæer… Ted er egentlig på mange punkter en ganske charmerende lille bamse, men han har bestemt også en side, som er decideret forfærdelig… Han er egentlig ret så overbevisende lavet, og mange af scenerne er gennemsyrede af en rendyrket humor, som rent faktisk er ret morsom, men i de mere perverterede scener kommer det ofte så langt ud på et overdrev, at charmen i filmen forsvinder et kort øjeblik… Det kan sagtens tænkes, at jeg er sart, men jeg mener, at der også bør være grænser for, hvad der skal vises på film og især også hvilket sprog, der bliver anvendt… Så hermed er alle mine læsere advaret – “Ted” er ikke egnet til et sart publikum…

Mark Wahlberg leverer (som altid) en ganske stabil skuespilspræstation i hovedrollen som John, hvis problemer hober sig uhjælpeligt op… Han forsøger med alle midler at få tingene til at glide, men hele tiden kommer det til at køre af sporet for ham… Hans kæreste spilles af Mila Kunis, og også hun leverer egentlig en ganske habil præstation… Man kunne sagtens have forestillet sig en langt mere overdrevet og karikeret fremstilling af netop hendes karakter, men her i filmen bliver den fremstillet ganske fin og sober, som et fornuftigt tænkende menneske (af hunkøn), som bare ikke vil finde sig i, at en bamse skal styre hendes liv…

Seth MacFarlane har instrueret filmen, og slipper egentlig ganske godt afsted med det… I hvert fald får han sat en film sammen, som på et eller andet plan er ganske seværdig, selvom der ikke er tale om en wauw-oplevelse… Han har også selv skrevet manuskriptet, og lægger tilmed stemme til Ted… Som tidligere skrevet, så er “Ted” temmelig pervers og vulgær, men kan man tåle mosten, så er filmen ganske underholdende – og leverer også en del gode grin, hvor man kan få rørt lattermusklerne lidt…

“Ted” får 4 ud af 7 stjerner.

Gennemsnit
0 ud af 7 stjerner. 0 har stemt.

Skriv et svar