“I dragens klør”

Bruce Lee blev på ganske kort tid en legende indenfor filmens verden, hvor han især med sine sidste seks film, som han indspillede i perioden 1971-1973 inden han på ganske tragisk vis døde som følge af en allergisk reaktion fra nogle hovedpinepiller, blev et ikon indenfor den genre, som kaldes for kung fu-film… Filmene kom på dansk til at hedde “Karatenæver af stål”, “Dragens knytnæve”, “Dragen slår til igen”, “I dragens klør”, “Leg med døden” og “Dragen i dødens tårn”, hvor de to sidstnævnte udkom i henholdsvis 1978 og 1981, og altså dermed efter Bruce Lee’s død, hvor man dog havde valgt at færdiggøre filmens scener med en dublet… Alle seks film indeholder spektakulære kamp-scener, hvor der i stor stil bliver udøvet kung-fu og karate, og indenfor netop disse sportsgrene var Bruce Lee en sand mester, som vi også kom til at opleve i hans film… Jeg kan ikke decideret udpege min favorit blandt Bruce Lee’s film, da de alle indeholder gode scener, som kvalitetsmæssigt overgår selve helheden af de enkelte film – Og således er det desværre også med “I dragens klør” eller “Enter the Dragon”, som den hedder på originalsproget… Det er fortrinsvis kampscenerne, som gør filmen værd at se, hvor selve historien er en biting, og desværre er handlingsforløbet i “I dragens klør” heller ikke specielt fængslende…

På en isoleret ø ud for Hong Kong skal der udkæmpes en turnering, hvor særligt udvalgte eller kvalificerede skal deltage… Øen ejes af Han, som driver en karate-skole på øen, og han har gjort det til en tradition at indbyde karate-udøvere fra hele verden til at deltage i hans farverige og temmelig anderledes form for turnering… Lee, der spilles af Bruce Lee, er en af de inviterede, og han har tilfældigvis en skjult dagsorden, da han skal spionere på øen for at finde ud af, om Han rent faktisk dyrker lyssky forretninger, som kan bringe ham bag tremmer – Og selvsagt bliver det en yderst farlig opgave for den gode Lee…

Der er ingen tvivl om, at “I dragens klør” er Bruce Lee’s film… Ikke fordi hans evner indenfor skuespillerkunsten er specielt prangende, men han er så sandelig yderst velvalgt til rollen, som spion med færdigheder indenfor kung-fu… Det er helt bestemt også en fornøjelse at overvære de scener, hvor Bruce Lee for alvor folder sig ud, og slår de mange modstandere ud, hvor nogle er langt mere hårdføre end andre… Det er helt klart også for disse scener, at filmen skal ses, men desværre går der rigtig lang tid i starten, før vi for alvor får lov til at opleve det, som vi forventer… I filmens sidste halvdel tager kampene dog for alvor fat, og især den afgørende kamp, hvor Bruce Lee kæmper mod Han er helt sikkert ventetiden værd… Her får Bruce Lee en hel del blødende sår, og rigtig mange ungdomsværelser var i 1970’erne pyntet med disse ikoniske billeder af en blødende Bruce Lee, der med sine spændte muskler og sit ansigt forstrukket i et skrig, som skulle indgyde frygt hos modstanderen, blev dyrket som et stilistisk idol…

Ud over Bruce Lee, kan man i filmen opleve John Saxon, som også folder sig ud med færdigheder indenfor karate… Jeg stiftede første gang bekendtskab med Saxon, da jeg så gyseren “The Bees”, som blev lavet i slutningen i 1970’erne, hvor der var en bølge af film, som handlede om dyr og insekter, som pludselig kom til at udgøre en trussel mod menneskeheden… Derfor forbinder jeg ikke umiddelbart John Saxon med karate, og han bliver heller ikke udpræget brugt i den slags film, selvom det forlyder at han skulle have det sorte bælte indenfor netop denne kampsportsgren… Lidt pudsigt er det også i filmen at kunne få øje på et meget hurtigt klip, hvor Jackie Chan får et slag, der sender ham til tælling… Jeg opdagede ham i klippet, og kan nu udfordre alle andre interesserede filmelskere til at gøre det samme… Jackie Chan blev i årene efter Bruce Lee’s tid på film også til et ikon, hvor han både viser sine færdigheder indenfor kung fu og karate, men hvor han også udfører vanvittige halsbrækkende stunts i sine film… Chan’s film har mere eller mindre også allesammen et islæt af komik blandet ind i handlingen, og kommer derfor til at minde en del om de mange falden-på-halen-komedier, man lavede i 1920’erne, hvor Buster Keaton også udførte mange utrolige stunts i sine film…

“I dragens klør” er iscenesat af Robert Clouse, der netop også er mest kendt for lige præcis selvsamme film… Iscenesættelsen er dog ikke på nogen måde specielt prangende, men underholdningsværdien og filmens kvalitetsmæssige niveau løftes betydeligt af den gennemført imporende koreografi, som man kan opleve i kampscenerne… Filmen minder en del om de tidligste James Bond-film, hvor en excentrisk skurk også lagde planer på isolerede og hengemte steder, og hvor det eksotiske islæt prægede selve produktionsdesignet… Instruktør Robert Clouse blev, efter successen med “I dragens klør, (der for alvor også brød igennem i de vestlige lande), inviteret til Hong Kong for at færdiggøre optagelserne til “Leg med døden”, hvilket var helt naturligt, da man øjnede profit – Også selvom Bruce Lee på tragisk vis havde måttet lade livet under netop indspilningerne til denne film… Jeg husker, at jeg så Bruce Lee’s film som barn, og at jeg var meget optaget af dem – Men i dag (som voksen) ser jeg dem med lidt andre øjne, og selvom de mange kampscener er det hele værd, så er filmene som helhed egentlig kun af middelmådig værdi… Der er dog ingen tvivl om, at Bruce Lee har en fanskare fordelt rundt om i hele verden, og alle er helt sikkert enige i, at den unge kineser desværre måtte forlade denne jord alt for tidligt – Men heldigvis lever hans film stadig…

“I dragens klør” får 4 ud af 7 stjerner.

Gennemsnit
0 ud af 7 stjerner. 0 har stemt.

Skriv et svar