“Kong Arthur – Legenden om sværdet”

Hvem i det ganske land eller sågar i den store vide verden kender ikke historien om Kong Arthur og hans legendariske sværd Excalibur, som han egenhændigt hev ud af stenen, som det var placeret i… Der har gennem tiden været lavet en del film om denne sagnomspundne konge, hvor eventyrlige væsner, overnaturlige kræfter og ægte heltemod er de faste ingredienser i fortællingen – Og så har der altid i mit stille sind været en lille bitte tvivl tilstede omkring, hvad der har været sandt og hvad der har været det såkaldte krydderi på historien, som bare har gjort den ekstra spændende… Det kan sammenlignes lidt med den bibelske figur Jesus, hvor han i flere af de fortællinger, som han medvirker i, ikke i bogstaveligste forstand udfører de gerninger, som bliver beskrevet, men hvor billedsproget i høj grad bliver anvendt således, at ens egen tankevirksomhed kommer på spil i forhold til at forstå beretningen til fulde… “Kong Arthur – Legenden om sværdet” er her i hænderne på instruktør Guy Ritchie forsøgt fortalt på en ny og moderne måde, og mon ikke fans af selvsamme instruktør vil finde stor fornøjelse i især filmens fortællertekniske stil…

Arthur vokser op i en tid, hvor der er krig mellem menneskene og magerne, som er en slags overnaturlige væsner (såkaldte troldmænd)… Som helt lille oplever han, hvordan hans far og mor bliver myrdet af én af disse magere, men han selv overlever og bliver fundet af nogle af de lokale af byens damer, som tager ham til sig og tager sig af ham under hans opvækst… Arthur er en ilter unge, som gentagne gange får rodet sig ud i problemer, der også giver ham både sår og skrammer og af og til også en blodig tud… Men Arthur er hårdfør og en fighter – og da han bliver voksen oplever folk rundt omkring ham, at de står overfor en mand, som har helt særlige evner indenfor det at rede sig ud af diverse problemer… Arthur får også lov til at prøve kræfter med sværdet i stenen – Og da det lykkedes ham at drage sværdet, så forestår den afgørende kamp i forhold til at få kæmpet sig vej til sin retmæssige plads på tronen som England’s konge…

Rent billedteknisk er filmen en fryd for øjet, men der er også rigtig ofte, hvor det kammer lidt for meget over i lidt for meget computer-genereret kamp, som i hvert fald for mit vedkommende ikke appellerer til, at min endelige bedømmelse af filmen ryger helt til tops… I netop disse scener synes jeg, at filmen mister sit flair, og maner en forholdsvis god historie lidt til jorden… Selve filmen ender med at blive en middelmådig oplevelse, selvom den helt bestemt har visse øjeblikke, hvor man er henfalden til de små beretninger, der finder sted undervejs i filmen, hvor man med hurtige klip, og en helt særlig form for dynamisk panorering bliver lullet ind i det, der fortælles… Dette er en af de mest geniale ting ved filmen, og efterhånden også blevet et varemærke for Guy Ritchie, som han har anvendt i både hans film om Sherlock Holmes og hans meget anmelderroste film “Snatch” fra 2000… Der er også en hel del visuelle effekter fordelt undervejs i filmen, og disse er ret godt udarbejdet, men der kommer ingen tidspunkter i filmen, som overgår den fantastiske indledningssekvens, som får én til at lede tankerne hen på den gennemført fantastiske og mesterlige “Ringenes Herre”-trilogi…

Man fornemmer dog, at Guy Ritchie har lagt meget af sin entusiastiske energi i filmen, og det i sig selv er beundringsværdigt, hvor han også viser, at han ikke kun har tænkt på profit… Rent skuespilsteknisk er filmen dog ikke specielt prangende… Charlie Hunnam i rollen som Arthur er ganske god og overbevisende, men man kommer aldrig rigtig ind under huden på hans karakter – Og så er det for mig en smule irriterende, at han går rundt med en knivskarp frisure, som virker alt for moderne for den tid, som han lever på… Ligeledes er der ikke nogen af de andre karakterer i filmen, som man kommer rigtig ind under huden på – Og netop dette er én af de væsentligste kriterier for mig, når jeg skal have en fuldstændig fantastisk filmoplevelse…

“Kong Arthur – Legenden om sværdet” byder på masser af spænding, dramatik, action og eventyr – Men den mangler lige den sidste form for intensitet i afviklingen af selve historien, og det ender som nævnt samlet set med at blive en middelmådig filmoplevelse… Når man ser en film, skal man fanges… Man skal fængsles af historien, man skal røres og man skal gribes – Men først og fremmest skal den kunne tale til et indre jeg, som er indbygget i os mennesker, hvor man higer efter at få en god historie fortalt, som man kan bruge til noget i sit eget liv, eller måske sågar få følelsen af, at man bliver lullet ind i en drømmeverden, hvor man på en helt særlig måde bliver beriget… Disse ting er desværre ikke lige tilfældet med omtalte film, og den efterlader derfor blot en følelse af lidt ligegyldighed, selvom der naturligvis er lagt en hel del arbejde i at få projektet kørt sikkert i hus… At bedømme og anmelde en film er for mig altid subjektivt, og netop her med “Kong Arthur – Legenden om sværdet” lykkedes det ikke at få mig op at ringe… Måske der sidder én derude, der kan overbevise mig om noget andet – Eller måske så jeg den bare ikke lige på den rigtige dag..?? Døm selv…

“Kong Arthur – Legenden om sværdet” får 4 ud af 7 stjerner.

Gennemsnit
0 ud af 7 stjerner. 0 har stemt.

Skriv et svar