“Kodenavn: Nina”

Point 4

I 1990 lavede den franske instruktør Luc Besson filmen “La Femme Nikita”, som gik rent ind blandt de fleste af biografgængerne verden over, samt hos både anmeldere, filmkritikere, filmnørder og entusiaster, som dyrker det visuelle medie…  Filmen var en brutal oplevelse, der blev serveret rå og upoleret, og naturligvis skulle Hollywood også have fingre i dette grandiøse europæiske materiale, og derfor blev der i 1993 udgivet en amerikansk genindspilning, som gik under titlen “Point of no return” eller “Kodenavn: Nina”, som den kom til at hedde på dansk…  Og efter min mening blev resultatet af denne genindspilning virkelig fantastisk godt, hvor der leveres spænding og action på et højt plan, og hvor dramatikken og intensiteten i handlingsforløbet kryber helt ind under huden på én…  Jeg har derfor ikke ligefrem nogen foretrukken favorit, hvad angår de to film, men kan kun sige, at jeg elsker historien, og er lige fascineret hver gang, jeg vælger at se enten den franske eller den amerikanske version…  Nu fik jeg endelig genset “Kodenavn: Nina” for anden gang, og gensynet var helt bestemt det hele værd…

Point 3

En narkoafhængig ung kvinde, spillet af Bridget Fonda, bliver under et røveri anholdt og dømt til døden for at have skudt en betjent i tjenesten…  Straffen bliver eksekveret, men den unge kvinde vågner op til et helt nyt liv…  For offentligheden er hun en død person, men for den amerikanske regering og CIA er hun fortsat i live, og hun bliver tilbudt at starte træningen som lejemorder med den krølle, at hvis hun afslår, så er det for alvor slut med at eksistere her på Jorden…  Hun har naturligvis svært ved at affinde sig med tanken om at skulle indordne sig under de nye normer, men da hun bliver stillet et ultimatum ændrer det hendes indstilling og tilgang til opgaven omgående…

Point 2

Der er rigtig meget godt at sige om “Kodenavn: Nina”…  For det første er den i hænderne på instruktør John Badham iscenesat efter alle kunstens regler i forhold til at få skruet en god gedigen actionfilm sammen…  Badham kender alle de rette tricks, der skal til for at få spændingen til at tegne sig som nervepirrende og så har han et sandt flair for at servere hårdkogte actionscener, hvor der i denne film er skuddueller, eksplosioner og likvideringer i massevis…  Filmen er på intet tidspunkt i nærheden af at blive kedelig eller ensporet…  Der er masser af bulder og brag, som også tillægges både tjubang og dramatik, og dermed sørger for at filmen hele vejen igennem holder et niveau, som tangerer det åndeløst spændende, og er både fængslende og medrivende…  Musikken, som er komponeret af Hans Zimmer, er helt igennem fantastisk og underbygger hele tiden handlingen…  Zimmer er en mesterlig komponist, der mikser det moderne med det klassiske, og her i “Kodenavn: Nina” fungerer det superfint…

Point 5

De medvirkende i filmen leverer også alle som én ganske upklagelige skuespilspræstationer, hvor Bridget Fonda i hovedrollen nærmest aldrig har været bedre end det, vi oplever her i “Point of no return”…  Hun leverer en helt suverænt troværdig og overbevisende præstation som koldblodig lejemorder, som samtidig kæmper rigtig meget med sine moralske begreber omkring eksekveringen af de mange sager, som hun skal operere med…  Fonda får følgeskab af en stab af rigtig gode skuespillere, hvor Gabriel Byrne, Harvey Keitel, Dermot Mulroney og Anne Bancroft især skal fremhæves…  Gabriel Byrne har jeg egentlig ikke altid brudt mig om, men her i “Kodenavn: Nina” leverer han en virklig solid præstation som den CIA-agent, der trækker i trådene, for at få Nina bedst muligt gennem de svære prøvelser og opgaver, som hun stilles overfor…  Harvey Keitel er old school og leverer gang på gang ganske fortrinlige præstationer med de roller, som han får tildelt, hvor han i denne film ikke gør nogen undtagelse…  Hans medvirken er ikke specielt fyldig, men i det omfang, hvor han får tildelt spilletid, leverer han den forventelige vare som såkaldt “cleaner”, som er et begreb, der dækker over en person, der rydder op på et gerningsted, inden politiet ankommer…  Dermot Mulroney er “cute boy” i filmen, og spiller ganske glimrende rollen som Nina’s kæreste, og Anne Bancroft er ret så overbevisende i rollen som Nina’s træner og læremester…

Point 4

Som det kan læses af ovenstående, så er “Kodenavn: Nina” en rigtig god film, som helt sikkert vil tilfredsstille et publikum, som er sultne efter noget hårdkogt action, hvor der samtidig leveres en virkelig fed historie…  Filmen er visse steder ret voldelig og måske derfor ikke egnet for det sarteste pubikum…  Min fascination omkring netop historien om denne stakkels unge kvinde, som bliver tilbudt en ny chance, er som nævnt lige stor hver eneste gang – Og jeg har derfor også med stor forventning om en fed oplevelse kastet mig over den tv-producerede serie, som er udsprunget af det oprindelige materiale…  “Kodenavn: Nina” er en fed film og helt uden tvivl en særdeles seværdig filmoplevelse…

“Kodenavn: Nina” får 6 ud af 7 stjerner.

starstarstarstarstarstar

Gennemsnit
0 ud af 7 stjerner. 0 har stemt.

One Comment

Skriv et svar