“3:10 to Yuma”

310 to yuma 4

Denne klassiske western fra 1957 er en solid og spændende karakter-baseret western, som er fortalt med den helt rette nerve og intensitet, som helt sikkert gør den til en seværdig filmoplevelse…  Sammen med “Sheriffen” er “3:10 to Yuma” uden tvivl en af de bedste westerns fra 1950’erne…

310 to yuma 1

En diligence bliver standset af en flok banditter ude på den støvede prærie…  De nøjes ikke med at plyndre diligencen, men skyder også kusken ned i koldt overlæg…  Da banditterne ankommer til den nærliggende by, melder de overfaldet til den lokale sherif, men foregiver at de kun har været vidner til overfaldet…  Uheldigvis for den forbryderiske bande har en lokal farmer set hele optrinnet – Og derfor bliver den retmæssige morder også meget hurtigt anholdt…  Det besluttes, at han skal sættes på toget til Yuma, hvor han stilles for en domstol – og da farmeren mangler penge, melder han sig frivilligt til at vogte over fangen og føre ham til toget, der kører klokken 3:10…

310 to yuma 3

Delmer Daves har stået for iscenesættelsen af denne spændende western…  Delmer Daves er ikke et navn, som på sin vis har slået sig specielt fast i filmsammenhæng, men han nåede af sin karriere som instruktør at lave 30 film, hvor “Flygtningen” fra 1947 med Humphrey Bogart og Lauren Bacall sammen med “3:10 to Yuma” nok er de mest succesfulde…  Der findes rigtig mange måder at iscenesætte film på, hvor man som instruktør typisk finder frem til sin helt egen særprægede stil…  Delmer Daves har med “3:10 to Yuma” mest iscenesat efter en helt klassisk standard, men netop fordi historien er så godt bygget op, så kan filmen også sagtens bære netop denne traditionalitet…

310 to yuma 2

De to hovedroller bæres af to garvede skuespillere, Glenn Ford og Van Heflin, som altid er varemærket for troværdige og overbevisende præstationer…  Særlig interessant er det netop i denne film at opleve dem sammen, hvor Glenn Ford i rollen som skrupelløs forbryder tilfører sin karakter en slesk og uberegnelig attitude, som gør ham ekstra skræmmende…  Van Heflin tilfører sin karakter det helt modsatte, hvor han med sin fremtoning uden tvivl vinder sympatien hos publikum…  Resten af filmens rollebesætning leverer også rigtig gode skuespilspræstationer, men særligt bemærket gør Felicia Farr sig, der spiller bartenderens hustru…  Hun får en ret central rolle i filmen, og har en helt særlig fremtoning i de scener, som hun medvirker i…  Der er masser af rigtig gode og nævneværdige scener undervejs i filmen, og netop scenerne med Felicia Farr er særlige for filmen…  Derudover er samspillet mellem de to hovedrolleindehavere også på alle måder med til at skabe en eksplosiv atmosfære i filmen, som udvikler sig stille og roligt for til sidst at bygge op til det uundgåelige klimaks…

310 to yuma 5

Alt i alt er “3:10 to Yuma” en western, som man ikke skal snyde sig selv for…  Om man er tilhænger af genren, filmnørd, kritiker, anmelder, eller blot har en helt særlig interesse i at lade sig underholde af det visuelle medie, så er denne film på alle måder anbefalelsesværdig…  Som en lille kuriositet kan det nævnes, at filmen blev genindspillet i 2007, hvor Russell Crowe og Christian Bale indtog de to store hovedroller…  Der blev ændret en lille smule i det oprindelige ophavsmateriale og tilføjet en hel del mere fejende flot action – Og resultatet blev efter min mening også til en virkelig solid og spændende western…  Der er dog også noget helt særligt over, at opleve de gode gamle klassikere, som i de seneste år har givet anledning til kraftfulde genindspilninger…  Begge film skal ses – De er bestemt tiden foran skærmen værd…

“3:10 to Yuma”  fra 1957 får 5 ud af 7 stjerner.
“3:10 to Yuma” fra 2007 får 6 ud af 7 stjerner.

starstarstarstarstar

Gennemsnit
0 ud af 7 stjerner. 0 har stemt.

One Comment

Skriv et svar