“300” og “300 – Rise of an Empire”

300 4

Så fik jeg genset det spektakulære mesterværk “300” og samtidig set efterfølgeren (eller forgængeren om man vil, da den foregår før handlingen i den første film…) “300 – Rise of an empire”…
Den første af filmene er spektakulær på den måde, at selve billedbearbejdningen er banebrydende for det filmiske univers, da man har skabt et såkaldt tegnefilmsunivers, hvor figurerne er ægte skuespillere, men hvor alle er modificerede, således, at de ligner personer, som er tegnede… Denne teknik har så samtidig bibragt filmen muligheden for at gøre kamp-scenerne ekstra blodige og i selve iscenesættelsen af filmen er der blevet åbnet for muligheder i at lege med at gøre det visuelle indtryk yderst interessant, levende og mærkbart realistisk til trods for at filmen ligner en vellykket udgivelse af en tegneserie… Det klæ’r kun filmen, at dette er gjort, da den netop er baseret på en tegneserie af den berømte Frank Miller, der mest er blevet berømt for sine fortolkninger af Marvel-helten “Daredevil”…

300 6

At filmen så tillige bygger på en historisk begivenhed, som i bøgerne fremstår som en af de mere markante, gør kun filmen det mere interessant… Dog vil jeg tillade mig at pointere, at filmens handling er en anelse langtrukken og at sammenhængen er en lille smule ude af trit, hvor man i højere grad har fokuseret på det tekniske arbejde med at få filmen til at fremstå på den banebrydende facon, som den gør… Jeg husker, at jeg ikke blev fuldstændig blæst bagover første gang, jeg så filmen, og blev det heller ikke anden gang – men det er dæleme et solidt stykke filmisk håndværk, der serveres…

300 5
Forventningerne til “300 – Rise of an empire” var ikke just de højeste, da jeg lørdag aften streamede filmen på Netflix, men forventningerne blev da i den grad hurtigt gjort til skamme, da først filmen begyndte at rulle… For det første er “300 – Rise of an empire” også teknisk flot gennemarbejdet, til trods for at der her er tale om, at filmen i langt højere grad end forgængeren ligner en helt almindelig spillefilm, hvor det tegnefilmsagtige er pillet helt af den… Blodet sprøjter dog stadig til alle sider, når de store slag udkæmpes og her har teknikken virkelig nået nye højder, når man ser på, hvad der på det visuelle plan er muligt… Der er scener, der foregår i slow-motion og der er en kameraføring, som både er levende og visuelt interessant, hvor man som publikum både betages, imponeres og forbløffes… Dertil kommer, at man i fortsættelsen til “300” har meget mere fokus på en sammenhængende historie, og karaktererne er langt mere interessante – hvor især den kvindelige skurk Artemisia, fortræffeligt spillet af Eva Green, gør sig bemærket…

300 8

Med “300 – Rise of an empire” får man en film-oplevelse af den absolut mere positive slags – og sammenholder man begge filmene, så får man en helstøbt historie, som efter min mening kunne erstatte al nedskrevet antik-græsk historie-undervisning for voksne… 300 7
Begge film er fremragende på hver deres måde… Dog må “300 – Rise of an empire” fremstå som vinderen af de to – og det især fordi der her er blevet jongleret med både det visuelle, det handlingsmæssige og det tekniske, hvor alle boldene er blevet i luften…
“300” får 5 ud af 7 stjerner.
“300 – Rise of an empire” får 6 ud af 7 stjerner.

Gennemsnit
0 ud af 7 stjerner. 0 har stemt.

Skriv et svar