“Niagara”

Niagara 4

“Niagara” er (efter min mening) den film, hvor Marilyn Monroe for alvor fik sat skub i sin filmkarriere, som hun i årene efter fik høstet masser af rosende ord, smeltet temmelig mange mandehjerter, og fik sågar den ophøjede status som en ikonisk figur, der blev et forbillede for rigtig mange unge mennesker…  “Niagara” er uden tvivl en underholdende og spændende lille film, som man med rette ville kunne kalde en domestic noir hensat til et setup i de flotte og prangende natur-omgivelser, som Niagara-vandfaldene udgør…

Niagara 2

To par besøger uafhængigt af hinanden de berømte vandfald, og skæbnen vil, at de har lejet den samme hytte…  Her starter forviklingerne, hvor den ene part foregiver at have rent mel i posen, men som i virkeligheden har en dagsorden, der er aldeles kriminel…  Et trekantsdrama med mord til følge kommer til at udspille sig for øjnene af det andet par, som med deres naivitet fuldt og fast tror på, at politiet klarer skærerne, men snart viser det sig, at tingene udvikler sig i en langt mere faretruende retning for parret, end først antaget…

Niagara 5

Først og fremmest skal instruktør Henry Hathaway have stor ros for sin iscenesættelse af filmen…  Han har formået at skabe en spændende og dramatisk historie, hvor de det hele er centreret omkring de medvirkendes indbyrdes forhold til hinanden samtidig med, at det brusende vand skaber rammen for at lade begivenhederne udspille sig med en helt særlig intensitet…  Man er på intet tidspunkt i tvivl om, at de store vandmasser kommer til at spille en central rolle for historien – men jeg kan godt afsløre, at det bliver på en måde, som man ikke vil have forudset på forhånd…

Niagara 1

Marilyn Monroe leverer en meget overbevisende skuespilspræstation, hvor hun med stor overbevisning skifter mellem forskellige personligheder for at behage (eller rettere snøre) sine omgivelser…  Hun viser med rollen som Rose Loomis, at hun uden tvivl er rigtig godt på vej til at opnå en velfortjent stjernestatus – Og bliver efter min mening til én af de mest betydningsfulde skuespillerinder i 1950’erne…  Joseph Cotten leverer ligeledes en overbevisende skuespilspræstation i rollen som George Loomis, hvor han med sin gestus og mimik tildeler sin karakter den helt rette pondus som uberegnelig ægtemand…  Jean Peters i rollen som Polly Cutler, der kommer i klemme mellem de to nævnte karakterer leverer tillige også en helt igennem troværdig præstation – og hun matcher fuldt ud sin rolle som den lidt ængstelige og ganske forsigtige kvinde, som helst ikke ønsker sig problemer på halsen…  Og pudsigt er det, at netop Jean Peters har det meste skærmtid sammenlignet med de andre medvirkende, hvilkry hun dog ganske nemt kan bære…Niagara 3

“Niagara” kan helt sikkert få den garvede Alfred Hitchcock til at klappe i hænderne af begejstring, da der helt sikkert er masser af elementer i filmen, som ret beset kunne være skabt af mesteren selv…  Her har Henry Hathaway på alle måder fortjent et stort skulderklap, for at køre filmen hjem på denne overbevisende facon…  Marilyn Monroe er mest kendt for sine roller i komedier – (og hun har helt sikkert leveret helt igennem fantastiske præstationer i disse) – Men hvor det også virkelig bare klæder hende i en seriøs rolle, som den vi ser her i denne film…  Er man til klassisk krimi, hvor trekantsdrama, mord og intriger er hovedingredienserne – Eller er man slet og ret blot stor tilbeder af Marilyn Monroe, så må man på ingen måde snyde sig selv for at se “Niagara”…

“Niagara” får 5 ud af 7 stjerner.

starstarstarstarstar

Gennemsnit
0 ud af 7 stjerner. 0 har stemt.

Skriv et svar