“E.T.”

ET 3

Man kan nemt spørge sig selv, hvad det er Steven Spielberg er så god til…  Svaret er simpelt – For han er eminent til at fortælle en hamrende god historie…  Og for Spielberg handler det ikke kun om at fortælle – Det handler i høj grad også om at få fortællingen formidlet ud over rampen således, at publikum bliver udsat for et sansemæssigt bombardement, når han med teknisk snilde og raffinement forstår at skabe visuel kunst, som bringer historien helt ind under huden på én…  Det har Spielberg formået hele sit liv, og jeg kan kun udtrykke min dybeste respekt for ham som instruktør…  Han laver film med hjertet – Og med “E.T.” er det ingen undtagelse…

ET 4

Filmen starter med, at et lille rumskib er landet ude i skoven tæt på en lille amerikansk provinsby…  Et lille rumvæsen er nødlandet på Jorden, og han søger tilflugt hos en familie, bestående af en enlig mor med tre børn…  De får snart stiftet bekendtskab med den udenjordiske skabning, der heldigvis viser sig at være venligsindet – Og efterhånden går det op for familien, at der er blevet knyttet et helt særligt følelsesmæssigt bånd mellem E.T. og Elliott…

ET 6

Rent visuelt er “E.T.” en flot film…  Og handlingsmæssigt bliver man både grebet og rørt over den søde historie, der udspiller sig…  Steven Spielberg har brugt kameraet flittigt i forhold til at få skabt de helt rigtige virkemidler, for at gøre historien både spændende og interessant…  Der er masser af veltilrettelagte panoreringer, forskellige perspektiver og skæve vinkler…  Dette tilfører filmen et helt særligt touch, der sammen med klipningen, den velskrevne handling, og den iørefaldende musik hæver filmen op på et mesterligt plan…

ET 1

Steven Spielberg imponerede i 1977 med det flotte og imponerende science fiction-drama “Nærkontakt af tredje grad”, og da han i 1982 vendte tilbage til science fiction-genren, efter en fantastisk bedrift med “Jagten på den forsvundne skat”, var publikum både forventningsfulde og spændte på, om han kunne hamle op med sin egen succes…  Dette beviste han dog til fulde, og den dag i dag fremstår “E.T.” som et mesterværk, der har skrevet sig ind i filmhistorien som en uforglemmelig og betydningsfuld klassiker…  Filmen blev nomineret til at modtage ni statuetter under Oscar-uddelingen, og vandt de fire…  Disse fire var for bedste lyd, bedste visuelle effekter, bedste lyd-effekter og bedste musik (John Williams)…  De øvrige var for bedste film, bedste instruktion, bedste manuskript, bedste kameraføring og bedste klipning – Og disse har jeg stort set allerede nævnt i min anmeldelse…

ET 5

“E.T.” er en helt særlig film, som rammer ens filmhjerte på en helt særlig måde…  Den er lavet i en tid, hvor man ikke brugte computer-fremstillede effekter til at fremtvinge illusionen, og alene det tekniske arbejde med de visuelle effekter og de mekaniske effekter, som er brugt til at levendegøre E.T., er en imponerende bedrift i sig selv…  Med “E.T.” er der skabt en film, som uden tvivl vil blive elsket af alle de kommende generationer af fremtidige tilhængere af film…  Det er en film, som ikke er til at stå for – Og selvom den også indeholder en del dramatiske momenter, som kan virke skræmmende på de alleryngste publikummer, så er det en varm og kærlig historie om et unikt venskab, som går lige i hjertekulen på én…

“E.T.” får 7 ud af 7 stjerner.

starstarstarstarstarstarstar

Gennemsnit
0 ud af 7 stjerner. 0 har stemt.

Skriv et svar