“Manden de kaldte Hest vender tilbage”

Return 3

Tilbage i 1970 så den første film i serien om Manden de kaldte Hest dagens lys…  Den var banebrydende for sin genre, visuelt imponerende, og frem for alt særdeles realistisk i forhold til den udpenslede vold og tortur, som fandt sted foran øjnene på publikum…  Filmen vil især blive husket for Richard Harris, der leverer sit livs bedste skuespilspræstation, samt for den brutale og voldsomme ceremoni, der skal føre til, at blive optaget blandt Sioux-indianerne…

Return 2

Seks år senere sendte man så fortsættelsen på denne barske beretning ud på markedet…  Denne gang med Irvin Kershner ved roret – og han styrer uden tvivl projektet sikkert i havn…  Et rygte går på, at George Lucas var så imponeret over Kershner’s bedrift med filmen, at han besluttede sig for at hyre ham til at instruere fortsættelsen i “Star Wars”-sagaen: “Imperiet slår igen”…  I “Manden de kaldte Hest vender tilbage” får man lige som i den første film en visuelt flot og imponerende film, og det lykkedes på glimrende vis for Irvin Kershner at indfange den samme stemning, som var at finde i originalen…

Return 1

John Morgan er vendt tilbage til sit aristokratiske England efter sine begivenhedsrige oplevelser blandt Sioux-stammen, men han kan ikke rigtig finde ro i sin tilværelse…  Han fornemmer et udefinerbart savn til alt det, som han forlod i Amerika, og derfor beslutter han sig for at rejse tilbage…  Da han ankommer, opdager han, at hans elskede folk er blevet fordrevet fra deres territorium af en flok hvide mennesker, som har gjort krav på deres land…  Sioux-indianerne er blevet undertrykt og kuet, og stoltheden er for alvor blevet såret – og dette er blot med til, at det giver endnu mere mening, at Manden de kaldte Hest er vendt tilbage…

Return 4

Richard Harris spiller endnu en gang rollen som John Morgan med stor overbevisning – Og han viser med sin præstation, at denne rolle er den, som han uden tvivl vil blive husket for…  Generelt er filmen fyldt med alle de elementer, som gjorde den første film god…  Der er masser af spænding og drama, både når der udkæmpes kampe mellem indianerne og de hvide mennesker, men også når den brutale soldans udspiller sig på skærmen…  “Manden de kaldte Hest vender tilbage” er på alle måder en helt anderledes western, end dem som man normalt bliver præsenteret for – Og det især fordi man følger de dramatiske begivenheder fra indianernes synspunkt, hvor det normalt altid er de hvide mennesker, der fremstilles som dem, der har retten på deres side i kampen om prærie-land…

Return 5

Alt i alt er både “Manden, de kaldte Hest” og “Manden de kaldte Hest vender tilbage” to rigtig gode filmoplevelser, som man ikke må snyde sig selv for…  Enhver filmentusiast og inkarneret fan af det visuelle medie er simpelthen nødt til at have set disse to flotte værker, som markerer sig som helt særlige i filmhistorien…  Og hvis man har fået blod nok på tanden kan man ved samme lejlighed kaste sig over nummer tre over, som på dansk bærer titlen “Den hvide indianers hævn”…

“Manden de kaldte Hest vender tilbage” får 5 ud af 7 stjerner.

starstarstarstarstar

Gennemsnit
0 ud af 7 stjerner. 0 har stemt.

Skriv et svar