“Yojimbo”

Yojimbo 5

Jeg kan ikke tillade mig at være andet end ærlig og tro mod min egen overbevisning i forhold til bedømmelsen og anmeldelsen af denne klassiske samurai-film, som af stort set alle filmkritikere bliver fremhævet som én af instruktør Akira Kurosawa’s absolutte mesterværker…  Og selvom filmen har opnået kultstatus i visse kredse og har været inspirationskilde til en pæn mængde film efterfølgende, så må jeg desværre sige, at tidens tand også har indhentet den og gjort den til til en mindre god filmoplevelse, når man nu (som jeg) har valgt at kaste sig over den anno 2018…

Yojimbo 2

Filmen starter ellers ganske godt ud, hvor man møder den ensomme samurai (spillet af Toshiro Mifune), som vælger at gå en helt tilfældig vej, for at se om lykken vil tilsmile ham på hans færd…  Han ankommer til en lille landsby, hvor to familier har en indbyrdes fejde, og hvor bølgerne af og til går så højt, at det kommer til kamp mellem de to klaner og deres tilhængere…  Den ensomme samurai tilbyder sin hjælp til den ene af familierne og viser hurtigt, at hans færdigheder indenfor sværdkunsten er alle pengene værd – men efterhånden, som tiden går, opdager han, at han er nødt til at være mere snedig som så, hvis han vil problemet til livs, og derfor begynder han at anvende list og snilde i tilgift til hans i forvejen særdeles dygtige kundskaber med sværdet…

Yojimbo 3

Hvor end jeg gerne ville, så kan jeg desværre ikke give en særlig positiv eller opmuntrende anmeldelse af “Yojimbo”…  Langt hen af vejen er der tale om en kedsommelig og yderst langsommelig affære, hvor der simpelthen sker alt for lidt til, at man kommer op på mærkerne som publikum…  Først hen imod den sidste halve time vågner man lidt op og tænker, at det forestående klimaks helt sikkert vil blæse én bagover, men heller ikke det er tilfældet…  Skuffelsen er desværre en kendsgerning fra min side af, og det til trods for, at jeg har den dybeste respekt for Akira Kurosawa som filmskaber…  Han har været forgangsbillede for rigtig mange af de spirende instruktører, og har også allerede i en tidlig tid gjort brug af et (for tiden) unikt kameraarbejde, som gør hans film ekstravagante og meget stilfulde…  I “Yojimbo” sker dette kun ganske få gange, mens man resten af tiden får billeder serveret, som er ganske traditionelle i deres opbygning…

Yojimbo 4

Toshiro Mifune er uden tvivl ham, som løfter niveauet i “Yojimbo”, hvor han med sin stærke og karismatiske fremtoning stjæler billedet i samtlige scener, som han medvirker i…  Desværre forholder det sig dog sådan, at han kun ganske få gange træder i aktion og trækker sit sværd for at hugge sine modstandere ned i drabelige stød…  Mifune kan dog ikke trække hele læsset og overmandes desværre af en historie, som ikke bliver serveret med nok power og filmisk attitude til, at man får det forventelige kick…

Yojimbo 1

Så jeg er ked af, at jeg må skuffe alle de mange fans derude, som er helt vilde med filmen – men for mig bliver den desværre ikke til den uforglemmelige filmoplevelse, som jeg havde håbet på…  Derimod vil jeg hellere anbefale “Sanjuro”, som udkom året efter i 1962, hvor der er tale om en film af en helt anden støbning, som også har et helt andet tempo…  Alt dette er naturligvis en smagssag – og jeg ved godt, at jeg kan risikere at blive sablet ned med negative kommentarer til mine skrevne ord, men må desværre stå ved dem…

“Yojimbo” (aka. “Livvagten”) får 3 ud af 7 stjerner.

starstarstar

Gennemsnit
0 ud af 7 stjerner. 0 har stemt.

Skriv et svar