“Machete”

Machete 3

“Machete” udspringer af instruktør Robert Rodriguez’ Grindhouse-projekt (“Planet Terror” og “Death Proof”), hvor karakteren medvirkede i en såkaldt teaser indlagt i selve projektet…  Grindhouse-projektet var lavet for at genskabe de såkaldte trash-film, som havde deres storhedstid i 1970’erne, hvor man dyrkede overdrevet, og fik proppet både hårdkogt og bloddryppende action ind i filmene og tilføjede et element af nøgenhed for at tiltrække især det mandlige publikum…  Med “Machete” er Robert Rodriquez tilbage på dette territorium, og har endnu en gang lavet en trash-film, hvor alle elementer er tilstede…

Danny Trejo as Machete

Machete, spillet af Danny Trejo, er en eks-politimand, som strejfer rundt ved den mexicansk-amerikanske grænse og håber på, at få et job som daglejer…  Hans fortid kommer dog til at indhente ham, da han lige pludselig endnu en gang er indblandet i politiets opklaringsarbejde omkring den voldsome kriminalitet, der er opstået ved grænsen, hvor også senatoren for staten Texas er indblandet…  Machete øjner chancen for at gøre op med fortiden, men bliver taget godt og grundigt ved næsen…  Nu er hans vrede for alvor blevet tændt, og han helliger sig et hævntogt, hvor han nådesløst efterlader en række blodige ofre i sit kølvand…

In this film publicity image released by 20th Century Fox, Danny Trejo stars as a legendary ex-Federale in a scene from the 2010 film "Machete," directed by Ethan Maniquis and Robert Rodriguez. NYTCREDIT: Joaquin Avellán/20th Century Fox

‘”Machete” er en barsk og voldsom film…  Der er temmelig meget udpenslet vold og masser af blodsprøjtende scener, som nærmest tangerer over i horror-genren…  Derfor er denne film så absolut ikke egnet for et sart publikum, da man virkelig på alle måder får serveret såkaldt trash på en måde, hvor ingenting er pakket ind eller censureret bort…  Nogen vil måske kalde filmen for direkte usmagelig, mens andre vil kunne gennemskue, at Robert Rodriguez kun har til hensigt at skabe en film, som skal underholde…  Han har derfor gjort rigtig meget ud af, at få den til at fremstå flot og sprudlende, og har tilføjet et tykt lag humor til filmen, som gør, at man med de rigtige briller på kan undgå at skulle kaste sig ud i en masse forargrende floskler omkring filmen…  Man kan jo for så vidt også bare vælge at slukke eller springe den over, men hvis man er nysgerrig på, hvordan Robert Rodriguez har forsøgt at genskabe genren, så får man helt bestemt fuld valuta for pengene med “Machete”…

Machete 4

Personligt kunne jeg egentlig godt lide filmen…  Jeg kunne ikke så godt øjne al den indforståede humor, som efter sigende skulle være i filmen – hvor jeg mere kunne se det morsomme i det tykke overdrev, som præger filmen…  Selve historien er ganske udmærket og byder i hvert fald både på spænding og især masser af action…  Danny Trejo har hidtil haft en del biroller i forskellige film, hvor han ofte har spillet skurk – og her får han så lov til at udfolde sig i en hovedrolle, som egentlig også klæ’r ham ret godt…  Han får følgeskab af navne som Robert De Niro, Don Johnson, Jeff Fahey, Steven Seagal, Jessica Alba og Michelle Rodriguez – og der er derfor tale om en ret så stjernespækket film, hvor alle sejl er sat for at køre den hjem som en succes…

Machete 2

Så er man til hårdkogt action, vanvittige skudvekslinger, eksplosioner, seje sild, og masser af macho, så er “Machete” ikke en film, som man skal gå udenom…  Det hele serveres med flotte billeder, hvor der er gjort rigtig meget ud af både kameraføring og klipning – og hvor musikken helt sikkert også understøtter de vanvittige actionscener, som hele filmen er præget af…  Der er et hav af stunts i filmen og selve arbejdet med at få special-effekterne lavet er gennemført i alle detaljer…  Jeg var underholdt, men der er ikke nogen tvivl om, at der virkelig er tale om trash på højeste plan…

“Machete” får 4 ud af 7 stjerner.

starstarstarstar

Gennemsnit
0 ud af 7 stjerner. 0 har stemt.

Skriv et svar