“12 Strong”

12 strong 1

Instruktør Nicolai Fuglsig gør et imponerende og flot stykke arbejde med filmen “12 Strong”, som er baseret på virkelige hændelser, som fandt sted tilbage i 2001 lige efter, at Al-Queda fik tvillingetårnene i World Trade Center til at styrte i grus, efter en grusom og nådesløs terrorhandling…  Dette angreb blev opfattet som en krigserklæring mod den vestlige verden – og fra den dag forandrede alt sig…

Titlen “12 Strong” henviser til en lille amerikansk special-enhed på netop 12 mand, som lige efter angrebet bliver sendt til Afghanistan for at eliminere Taliban-styret…  Gruppen ledes af en handlekraftig kaptajn, som spilles ganske fortrinligt af Chris Hemsworth, og deres aktion er gået over i historie-bøgerne, som en af de mest beundringsværdige nogensinde…  Til trods for at alle odds peger på, at opgaven er helt umulig at gennemføre uden massivt tab, så lykkedes det for de 12 tapre soldater at vende helskindede hjem – men fordi missionen var underlagt så meget hemmelighedsklammeri, så blev de aldrig nogensinde officielt hyldet…

12 strong 4

Filmen er sprængfyldt med masser af actionfyldte og spændende krigs-scener – og imellem alle de drabelige slag er der heldigvis tid til lige at genvinde pusten uden at det på noget tidspunkt bliver kedeligt…  Man burde egentlig kunne sige, at man har set det hele før – og det har man for så vidt også…  Men skildringen af lige præcis denne aktion skiller sig alligevel en del ud, idet den på ingen måde glorificerer det heltemod, som soldaterne er i besiddelse af, men præsenterer en barsk og voldsom virkelighed, som også til tider kan betragtes som direkte vulgær, når man slet ikke forstår, at disse grusomme og umenneskelige handlinger finder sted i en moderne tid, hvor man egentlig burde have lært, at krig er beskidt og ikke fører til noget egentlig godt…

12 strong 2

Nicolai Fuglsig har virkelig et godt tag på filmen – og har iscenesat sin første spillefilm meget overbevisende, hvilket er meget beundringsværdigt…  Der er både kræset for detaljerne, og gjort godt brug af fortæller-tekniske virkemidler…  Det er virkelig godt gået af den forholdsvis unge dansker…

I rollerne som de 12 modige soldater dominerer Chris Hemsworth helt tydeligt i den altoverskyggende hovedrolle, og jeg må også tilstå, at han rent faktisk leverer en ret så hæderlig skuespilspræstation – underforstået, at jeg normalvis ikke har den store fidus til hans (manglende) talent indenfor sit fag…  I de senere år har han været meget fremtrædende som Marvelhelten Thor, som på ingen måde har vundet point fra min side, men i “12 Strong” viser han rent faktisk lige præcis det potentiale, som jeg har efterlyst i mange af hans andre film…  Han bærer sin rolle i filmen rigtig godt, og hermed er der givet et skulderklap videre til den gode Chris Hemsworth…

12 strong 3

Alt i alt er “12 Strong” en rigtig spændende film, hvor man (til trods for det meget alvorlige tema) er godt underholdt – og selvom man også kender udfaldet af aktionen, så er der masser af åndeløst spektakulære scener undervejs, hvor man nærmest glemmer at trække vejret…  Jeg kan kun anbefale, at man ser filmen – og så kan man jo selv dømme bagefter…

“12 Strong” får 5 ud af 7 stjerner.

starstarstarstarstar

Gennemsnit
0 ud af 7 stjerner. 0 har stemt.

Skriv et svar