“Ben-Hur”

Ben Hur 1

Genindspilning af historien om jøden Ben-Hur er helt igennem fantastisk på sin helt egen måde – og når man nu kan/skal sammenligne med den spektakulære indspilning fra 1959, hvor Charlton Heston havde hovedrollen, så må man sande, at versionen anno 2016 ikke indeholder samme storslåethed, men den falder bestemt heller ikke helt igennem med dens gennemgående kvaliteter…

Ben Hur 4

Ben-Hur lever i en tid, hvor der sker mange omskiftelser…  Vi befinder os lige på den anden side af år nul, hvor romerne har magten i det meste af Europa og også i den mellemøstlige del af verden…  Folket er undertrykt og fattigt, og med den eskalerende magt ønsker den romerske kejser kun endnu mere magt…  Ben-Hurs bedste ven bliver romersk soldat og dermed også hans fjende, og det går helt galt, da Ben-Hur senere uden skyld bliver anklaget, dømt og straffet for at have opildnet til oprør mod den romerske magt…  Fem års slavearbejde forvandler den ellers meget godmodige Ben-Hur til et menneske fyldt med had…

Ben Hur 3

Jeg var faktisk okay begejstret for denne version, og heldigvis også upåvirket af al den negativt kritiske omtale, som den har fået af diverse anerkendte filmanmeldere – Efter min mening glemmer man generelt, at den nyeste version langt fra er den eneste genindspilning af filmen fra 1959, og selv denne verdensberømte og Oscar-vindende storfilm er også i sig selv en genindspilning af tidligere versioner…  Nogle film kan ikke genindspilles, men ser man bort fra, at historien kan tage drejninger og få foretaget små kosmetiske operationer i forhold til tidligere versioner, så kan en genindspilning i visse tilfælde bestemt være kærkommen, og det er helt bestemt tilfældet med “Ben-Hur”…  Jeg har hele tiden været stor fan af versionen fra 1959, men synes faktisk, at versionen fra 2016 er både smidig og lækker i dens helhed – og man får en fed historie fortalt, som både er gribende og voldsomt dramatisk…

Toby Kebbell plays Messala Severus and Jack Huston plays Judah Ben-Hur in Ben-Hur from Paramount Pictures and Metro-Goldwyn-Mayer Pictures.

Filmens special-effekter er gennemarbejdede og rige på detaljer, og de medvirkende leverer kraftfulde skuespilspræstationer…  Jack Huston i rollen som Ben-Hur er ikke nogen Charlton Heston, og karakteren er mere svagt fremstillet, end tilfældet var tilbage i 1959 – men dette til trods leverer han en ganske fin og respektfuld præstation i rollen…  Toby Kebbell i rollen som Messala og især Nazanin Boniadi i rollen som Esther leverer de mest intense præstationer…

Ben Hur 5

Jeg må tildele min dybeste respekt til instruktør Timur Bekmambetov af to grunde…  For det første for at have kastet sig over dette vovede projekt og for at have fuldført det uden at misse ud på det originale materiale – Og for det andet for at have haft det vanvittigt store mod at skulle stå for skud for alverdens anklager om at bringe historien til skamme, og om at ødelægge og ruinere den klassiske fortælling…  Efter min mening er der ikke hold i disse anklager, da “Ben-Hur” anno 2016 er en fin og kvalitetsmæssig velproduceret film, som man bliver fanget af og underholdt af – og som samtidig også er tankevækkende…

“Ben-Hur” får 5 ud af 7 stjerner.

starstarstarstarstar

Gennemsnit
0 ud af 7 stjerner. 0 har stemt.

Skriv et svar