“Miraklet på Hudson-Floden”

sully 6
“Miraklet på HudsonFloden” (eller “Sully”, som filmen også hedder) er historien om den begivenhed tilbage i 2009, som gjorde piloten Chesley Sullenberger til en amerikansk folkehelt, da han nødlandede et stort Boing passagerfly på Hudsonfloden i New York…  Efterfølgende blev der iværksat en meget grundig og detaljeret undersøgelse af begivenhederne, der førte til, at en nødlanding var nødvendig, og i alt dette bliver Sullys dømmekraft sat alvorligt i tvivl…  Man er i undersøgelseskomiteen meget enige om, at Sully kunne have landet flyet i en nærliggende lufthavn i stedet for, og anklagerne mod ham og beskyldningerne om at placere et ansvar for de omfattende skader på flyet bliver pludselig til et rent og skært mareridt for den stakkels mand, som i 42 år har været pilot og som den uheldsvangre dag tilbage i januar 2009 reddede samtlige 155 ombordværende passagerers liv..
sully 3
Man kender historien og man kender udfaldet – og derfor er der ikke de store overraskelser, når det hele udspiller sig for øjnene af én…  Alligevel formår instruktør Clint Eastwood at genskabe begivenhederne på en helt særlig og yderst gribende måde – og han viser med filmen et forbilledligt flair for at få fortalt en historie på en fængslende facon…  Eastwood gør brug af flashbacks, hvor han opruller de enkelte detaljer mere og mere i løbet af filmens relativt korte spilletid…  Han formår at gøre historien vedkommende og interessant og gør også blændende brug af de visuelle virkemidler som klipning og panorering – og med filmen vinder han endnu en gang min dybeste respekt rollen som instruktør…
 Og så bliver filmen bestemt ikke ringere af, at både Tom Hanks i rollen som Sully og Aaron Eckart i rollen som andenpiloten begge leverer formidable og meget overbevisende skuespilspræstationer – og især Tom Hanks (der efterhånden har brillieret i et hav af film) leverer endnu en gang en virkelig stærk og følelsesladet præstation, som man bestemt må betegne som værende blandt hans allerbedste…
sully 4
“Miraklet på Hudsonfloden” er både spændende, intens, medrivende og yderst dramatisk – og så er det bare slet og ret historien om en mand, som handlede efter sin intuition og reddede 155 passagers liv…  Det er en gerning, der med rigtig god grund giver heltestatus til netop denne mand, som alle disse mennesker skylder den største tak…  En stor tak for stadig at være i live, og en stor tak for at turde tro på, at ens evner og instinkter i det lille cockpit ikke ville slå fejl…
Denne film bør man bare se…
“Miraklet på Hudsonfloden” får 7 ud af 7 stjerner.
 starstarstarstarstarstarstar
Gennemsnit
0 ud af 7 stjerner. 0 har stemt.

Skriv et svar