“Mudbound”

mudbound

“Mudbound” er et stykke beskidt amerikansk historie…  Det er en tragisk og ret så deprimerende fortælling om to familier bosiddende i Mississippi i årene omkring og efter anden verdenskrig…  Den er en fortælling om to familiers kamp for at få tilværelsen til at hænge sammen, og så er den en fortælling om, hvordan racismen vandt mere og mere ind blandt den hvide del af befolkningen…

mudbound 3

I Mississippi i 1940’ernes USA lever der en hvid og en sort familie side om side…  De sorte i samfundet var på det tidspunkt et underkuet og ikke-respekteret folk, og de levede samtidig i frygt for, at skulle blive udsat for overfald og andre ubehagelige oplevelser…  De hvide vil gerne have respekt og anerkendelse, og vil også gerne kunne hæve sig selv op af samfundets rangstige, hvor fine fornemmelser og velstand har første prioritet…  Desværre går det begge familier ret så skidt, og de må hver især kæmpe med deres respektive problemer uden at komme videre…  De lever i mudderet (i bogstaveligste forstand), og der er ikke udsigter til en bedre tilværelse for nogen af dem…  Da to af sønnerne (en fra hver familie) bliver indkaldt til at tjene i den amerikanske hær forandres tilværelsen for begge familier…  Nu lever de også med frygten for, at deres sønner ikke skal vende hjem…

mudbound 4

“Mudbound” er en flot iscenesat film, men den er ikke prangende…  Det er en nødvendig historie, der bliver fortalt, men den fortælles desværre ikke med den nerve og intensitet, som jeg havde forventet, at den ville blive fortalt…  Den er langsommelig og dvæler ved unødvendige detaljer – og i bund og grund mangler den bare grundlæggende de helt magiske øjeblikke, som ville gøre, at filmen ville slå igennem…  Den er mørk og deprimerende – og instruktør Dee Rees har valgt at svælge i elendighed og depressive billeder, hvor man ikke i bare enkelte øjeblikke øjner en udvej ud af denne negative formidling af historien…  Et enkelt opløftende moment eller to kunne have gjort en forskel, men der er stort set ingen af de forskellige karakterer, som formår at se bare en lille smule lyst på tilværelsen…

mudbound 5

De medvirkende leverer for så vidt ganske udmærkede skuespilspræstationer – men det er voldsomt svært at trænge ind i de enkelte karakterer…  Der er faktisk ikke nogen af de skuespillerne, som formår at levere en rørende eller gribende præstation til trods for, at det jo i bund og grund er en rørende historie, der fortælles…  Og det er grundlæggende filmens største problem – At man simpelthen ikke får hverken historien eller karaktererne ind under huden, men at man hele filmen igennem har denne distance til det, man oplever…

mudbound 6

“Mudbound” blev desværre ikke det store sus, som jeg ellers havde forventet…  Den har få øjeblikke, hvor man tænker, at nu kommer det…  Men de gribende scener og de følelsesladede momenter udebliver, og man får denne virkelig negative opfattelse af begivenhederne, der udspiller sig for øjnene af én – Var dét det…???  For nogle vil “Mudbound” sikkert høre til blandt højdepunkterne indenfor dette års udbud af film, men for mig er det bare en jævn oplevelse, som kan tåle at blive set, men også ikke at blive set…  Døm selv…

“Mudbound” får 4 ud af 7 stjerner.

starstarstarstar

Gennemsnit
0 ud af 7 stjerner. 0 har stemt.

Skriv et svar