“Passengers”

pas 2

“Passengers” er en virkelig spændende og interessant science fiction-film, som bare leverer en fængslende (og rørende historie), om to menneskers ensomme kamp for overlevelse i det store stille rum…

pas 5

Ombord på rumfartøjet “Avalon” befinder der sig omkring 5.000 mennesker i hypersøvn, som skal transporteres til en fjerntliggende planet, Homestead II, som er blevet koloniseret af menneskene…  Rejsen tager sammenlagt 120 år, men under en meteor-storm opstår der en fejl i nogle af rumfartøjets programmer, og én af de mandlige passagerer bliver vækket 90 år for tidligt…  Han forsøger i starten at affinde sig med sin noget klemte situation, men efterhånden som månederne går, så begynder desperationen at sætte ind, og hans ensomhed efterlader kaotiske tilstande i hans hjerne…  Han forelsker sig tilmed i en ung kvinde, og pludselig sættes fornuften over styr, da han beslutter sig for at vække hende også…

pas 6

“Passengers” er på mange måder en ret gennemført film…  Den er virkelig velskrevet, hvor også forskellige dilemmaer behandles tematisk undervejs i filmen, og så er den bare flot og smuk i sit elegante produktionsdesign…  Kameraarbejdet er gennemtænkt og er med til at højne den fulde oplevelse af filmen, ligesåvel som både underlægningsmusikken og de teknisk flotte visuelle effekter er gennemarbejdet til perfektion…

pas 4

Norske Morten Tyldum har iscenesat filmen med den helt rette nerve og intensitet, og har formået at slå sit navn fast for alvor i det store Hollywood…  Men der, hvor filmen i allerhøjeste grad vinder sine største point er i præstationerne fra de to fremtrædende skuespillere…  Chris Pratt er helt igennem uovertruffen i rollen som den ensomme Jim Preston, og viser en mangfoldighed, som han ikke har udvist på samme måde tidligere…  Men mest af alt skinner Jennifer Lawrence totalt meget igennem…  Hendes præstation er intet mindre end fantastisk, hvor hun også rent følelsesmæssigt formår at brænde igennem, og tilføjer med sine helt eminente skuespilstalenter et helt særligt element i “Passengers”…  Jeg blev rent faktisk helt benovet over hendes fuldstændig blændende fortolkning af hendes karakter i filmen – og hvor kan Hollywood være stolt over at have erhvervet sig et talent som hende…  Vi (film-entusiaster) har helt sikkert stadig masser af gode skærmoplevelser til gode, hvor vi kan nyde godt af hendes fuldstændig eminente talent…

pas 3

“Passengers” er en af den slags film, som man bare ikke må snyde sig selv for…  Den kommer ikke helt op i feltet blandt de største filmoplevelser, men den er bestemt et kig værd…  Den er desværre lige en anelse for forudsigelig, men man er helt sikkert underholdt hele vejen igennem, hvor både spændingsmomenter og dramatiske scener vil tilfredsstille filmnørder og science fiction-fans til fulde…  Flere af scenerne er virkelig fængslende og flere af dem er sågar så gribende, at man mærker gåsehuden krybe op af både arme og ryg…  Og så er det indbyggede kærlighedstema slet ikke til at stå for…

“Passengers” får 5 ud af 7 stjerner.

starstarstarstarstar

Gennemsnit
0 ud af 7 stjerner. 0 har stemt.

Skriv et svar