“When a stranger calls”

when 2

“When a stranger calls” er en af de små positive overraskelser, som man kan finde på filmmarkedet…  Altså især hvis man er på udkig efter et spændende og nervepirrende lille gys…  For netop her virker denne film forbløffende godt…

Camilla Belle spiller en ung high school-studerende, som bliver hyret som babysitter for en rig familie, der bor ret afsides ude i et skovområde…  Allerede den første aften oplever hun uhyggelige og skræmmende telefonopkald på husets telefon, og efterhånden som aftenen skrider frem, bliver hun mere og mere sikker på, at personen i den anden ende af røret vil hende noget ondt, og at han sågar holder øje med hendes færden i huset…  Hun føler sig fanget i det store hus, og snart indfinder vanviddet og desperationen sig hos hende, da panikken tager over…

when 4

“When a stranger calls” er en genindspilning af en film ved samme navn fra 1979…  Efter sigende skulle den originale film stå ret skarpt, og være ret uhyggelig og også ret gennemført…  Jeg har ikke set den, men genindspilningen er bestemt ikke ringe…  Tværtimod…  Den byder i den grad på isnenede uhygge og instruktør Simon West har gjort et meget fint stykke arbejde med at få filmens virkemidler til at underbygge og forstærke den desperate stemning i filmen…

Filmen er i bund og grund ret simpelt bygget op, og byder for så vidt heller ikke på de store overraskelser, men efter min opfattelse, så får man, hvad man kan forvente…  Et godt gys, der giver én kuldegysninger hele vejen ned af ryggen – (hvis man ellers har evnen til at leve sig ind i filmen)…

when 3

Camilla Belle fylder rollen som den forfulgte babysitter rigtig godt ud…  Hun leverer en overbevisende præstation, og rollen har helt sikkert været krævende – ikke mindst fordi hendes skærmtid udgør mindst 90% af filmens samlede spilletid…  Camilla Belle har den helt rigtige udstråling til rollen, og man fornemmer helt tydeligt desperationen vokse i hende i takt med at filmen skrider frem…  Tommy Flanagan spiller rollen som den fremmede, men hans medvirken er kun ganske kort…

Der er masser af såkaldte klichéer i filmen, men de fungerer godt og er uundværlige for netop denne type film…  Man er underholdt hele vejen igennem, og får også en passende mængde chok undervejs, der sammen med gåsehuden sørger for, at filmen lander på et forholdsvist højt niveau – og kommer til at fungere ret godt…  Så som sagt en af de mere positive overraskelser indenfor genren – og bestemt værd at se, hvis man savner lidt spænding…

“When a stranger calls” får 5 ud af 7 stjerner.

starstarstarstarstar

Gennemsnit
0 ud af 7 stjerner. 0 har stemt.

Skriv et svar