“XXX – Return of Xander Cage”

xxx 2

Hold da op for en pinlig omgang…  “XXX – Return of Xander Cage” er virkelig en ringe film…

Man husker den første film, som egentlig var ganske okay og helt hæderlig – og ikke mindst actionfyldt til bristepunktet…  Film nummer to var et flop og en film, som ingen rigtig husker…  Men nummer tre er virkelig pinlig…  Man har forsøgt at genoplive en succes, som blev grundlagt tilbage 2002, men det er lykkedes i så ringe grad, at jeg var nødt til at krumme tæer…  Allerede i åbningsscenen, hvor Samuel L. Jackson har sin sædvanlige lange monolog overfor en uforstående Neymar, hvor de begge efterfølgende brænder op i en total lam eksplosion, fornemmer man, at linjen er lagt…  Og det bliver absolut ikke bedre på noget tidspunkt i filmens knap to timers lange spilletid…

xxx 3

Efter at chefen for organisationen Triple X er blevet erklæret for død, opdager den nye chef, at der er brug for en mand, som kan håndtere en sag af yderst risikabel karakter – Og denne mand er Xander Cage…  Han er ellers formodet omkommet under en af sine talrige missioner, men han har helt frivilligt valgt at gå under jorden…  Han opspores dog af nogle af de andre agenter, og overbevises om at hans ekspertise er påkrævet…  Og herfra går det bare som forventet…  Masser af eksplosioner og overrakende mange hyper-overdrevne action-scener, som kører lige efter bogen…

Jeg er ikke sikker på, at Vin Diesel er specielt stolt over sin medvirken i denne film…  Jeg har efterhånden stemplet ham som en ganske hæderlig skuespiller med en del gode kvaliteter, som kan udnyttes til det yderste i de film, som han medvirker i, men i “XXX – Return of Xander Cage” er selv hans medvirken pinlig…  Han har en god statur i forhold til, at blive castet i roller, som kræver en muskuløs fysik, men i denne film er selv dette bare fremstillet som en latterlig karikatur…

xxx 4

Det værste i filmen er, at den har en overdreven mængde af totalt latterlig humor blandet ind i handlingen…  Stort set alt mislykkes, og man sidder bare og bliver irriteret på filmen…  De fleste action-scener fungerer ganske fint, men de giver bare sjældent mening…  Det er som om, man bare har haft en idé om, at man skal vise nogle hæsblæsende og halsbrækkende stunts, blandet med en masse skudscener og krydret med lidt håndgemæng, som er camoufleret i en mega-tynd og intetsigende handling, hvor ingenting rigtig giver mening…

Min anbefaling er, at man går i en bue uden om filmen…  Føler man sig alligevel fristet, så får man i det mindste en masse velkonstruerede action-scener serveret, som i den store sammenhæng dog bare virker helt igennem latterlige og overflødige…

“XXX – Return of Xander Cage” får 3 ud af 7 stjerner.

starstarstar

Gennemsnit
0 ud af 7 stjerner. 0 har stemt.

Skriv et svar