“The Duel”

the duel 2

“The Duel” er en ganske udmærket western, som har en handling, der både er spændende og dramatisk…  Jeg var personligt meget positivt overrasket over filmen, og følte mig ret godt underholdt hele vejen igennem – og især slutningen byder på et ret så intenst opgør mellem helten og skurken, hvor man i hvert fald ikke har problemer med at holde øjnene på skærmen…

the duel 3

Liam Hemsworth spiller en cowboy, der som barn så sin far blive myrdet for øjnene af sig…  Som voksen har han ingenlunde glemt denne voldsomme oplevelse og han rejser derfor tilbage til den selvsamme by, hvor mordet fandt sted, for at gøre regnskabet op…  Morderen, der her spilles af Woody Harrelson, har udnævnt sig selv som øverste myndighed i den lille by, og han styrer samfundet med hård hånd…  Da den ankomne cowboy så ankommer, øjner han chancen for at udpege en sherif, men det fører dog til lidt benspænderi for den selvbestaltede borgmester i byen, og han kommer bitterligt til at fortryde sit valg…

“The Duel” udspiller sig stort set hele vejen efter den klassiske skabelon, men alligevel kan man opleve nogle twists, som puster nyt liv i genren…

the duel 4

Jeg har i længere tid været ret så irriteret på Liam Hemsworth – og han har efter min mening været kategoriseret som den mest overratede mandlige skuespiller – men med “The Duel” overrasker han med en yderst positiv præstation, hvor jeg tilmed må gå så langt som til at sige, at jeg trækker mine ord tilbage…  Liam Hemsworth leverer en fortrinlig præstation i rollen som hævner, og han bærer filmen på en yderst fornuftig måde…  Til gengæld skuffer Woody Harrelson igen en smule (og når jeg siger igen, så er det fordi han også skuffede i den seneste film om Abernes Planet)…  Woody bringer slet og ret ikke ondskab nok til sin karakter, og han kommer derved til at fremstille ham som svagelig og usikker…

the duel 5

Filmen afvikles i et sindigt tempo, men den bliver ikke på noget tidspunkt kedelig… Er man derfor til western-film med hævn som tema, så har man med “The Duel” valgt helt rigtigt…

“The Duel” får 5 ud af 7 stjerner.

starstarstarstarstar

Gennemsnit
0 ud af 7 stjerner. 0 har stemt.

Skriv et svar