“Beyond the Reach”

beyond 2

“Beyond the Reach” med Michael Douglas i hovedrollen er en action-thriller, som er skåret helt nøjagtig efter den helt klassiske opskrift – Næsten da…

Michael Douglas spiller en storvildtsjæger, der samler på trofæer…  Han opsøger derfor et ørkenområde i USA, hvor en sjælden okse skulle være at finde, og han allierer sig med områdets sherif, som tildeler ham en meget ung mand som sporhund…  Der går dog ikke ret lang tid, før det går op for den unge mand, at jægeren ikke har helt rent mel i posen, og pludselig er det sporhunden, der jages…  Et kapløb starter, hvor kampen for at overleve bestemt ikke er helt let…

beyond 4

Der er masser af spændende momenter i “Beyond the Reach”, der samtidig både byder på flotte scenerier og to velspillende skuespillere i de to store roller…  For mit vedkommende var det på alle måder en stor fornøjelse at genopleve Michael Douglas på film, hvilket – bortset fra hans blændende medvirken i “Ant-Man” – faktisk er over 10 år siden, da han medvirkede i “The Sentinel”…  Douglas har medvirket i talrige rigtig gode film, og har som sin far (Kirk Douglas) efterhånden lagt en lang og glorværdig filmkarriere bag sig…  Med “Beyond the Reach” viser han, at han dog stadig har det i sig og at han bestemt ikke er blevet ringere med alderen – og ej heller forfalden til at gå på kompromis med at acceptere halvdårlige roller, som mange andre i branchen…  Michael Douglas spiller i filmen overfor Jeremy Irvine, og han komplimenterer den ældre skuespiller på ganske fremragende vis…

beyond 3

Handlingen i filmen er som nævnt rigtig spændende, og man kan nemt forledes til at blive grebet af filmen…  “Beyond the Reach” fungerer rigtig godt, når man bare trænger til at slå hjernen fra og lade sig underholde efter en lang arbejdsdag…  Alligevel bliver jeg dog også nødt til at nævne, at den også har mangler, der især går på, at den langt fra går nok i dybden med udviklingen af historien, man mangler også at få afklaret skurkens bevæggrunde for at handle så ondsindet, som han gør – og så er slutningen en lille smule for søgt til rigtig at falde i min smag…  Generelt er man dog virkelig underholdt af filmen…

“Beyond the Reach” får 4 ud af 7 stjerner.

starstarstarstar

Gennemsnit
0 ud af 7 stjerner. 0 har stemt.

Skriv et svar