“Tarantula”

tarantula 2

Der er bare noget voldsomt fascinerende ved gamle klassiske film, og “Tarantula” er det på sin vis også…  Filmen er instrueret af Jack Arnold, der startede sin bølge af succes med “Invasion fra Mars”, hvor han formåede at blande science fiction-genren med gyser-genren, og gentog denne formel gennem en god håndfuld film, som også trak en hel del mennesker til biograferne…  Man skulle simpelthen opleve de monstrøse skabninger, som Jack Arnold fik vakt til live og man havde en uimodståelig trang til at ville lade sig skræmme af de forskellige grufulde scenarier, som han fik skitseret op…  I dag fremstår hans film tydeligvis ikke helt så angstfremkaldende og uhyggelige, som dengang, men de er dog for samlere – (eller lad os kalde det filmentusiaster) – ikke til at komme udenom – Man er simpelthen nødt til at se de film, som Jack Arnold fik iscenesat, og som lagde gaderne øde, når de fik premiere i biograferne…

tarantula 3

I “Tarantula – Kæmpeedderkoppen” befinder vi os i Nevada’s ørken, hvor nogle mytiske dødsfald får politiet op på mærkerne…  Videnskabsfolk bliver også involveret i efterforskningen, da noget tyder på, at der er tale om, at biologiske mutationer spiller en rolle…  Og ganske rigtigt – for netop én professor har specialiseret sig i at udvikle en speciel næring, som giver øget vækst på meget kort tid, og da et af hans forsøgsdyr, i form af en kæmpeedderkop, slipper fri, begynder mystikken for alvor at brede sig i de omkringliggende byer…

tarantula 4

Jeg så filmen for første gang, da jeg var omkring de tolv år, og jeg husker den som bedre, end hvad jeg vurderer den til i dag (2017)…  Men klart nok var jeg – ligesom alle andre nystartede inden for filmens fantastiske verden – fascineret af, at man kunne fortælle en historie, som på den ene side var helt utrolig og på den anden side også var troværdig set med de videnskabelig briller…  Man skal stadig ikke snyde sig selv for “Tarantula”, men lad det være sagt med det samme, at det ikke er Jack Arnolds bedste film…  Special-effekterne fungerer ellers rigtig fint, når man tager i betragtning, at vi skriver 1955, og netop disse er også det bærende element i filmen, for historien er sandt at sige noget tynd…

“Tarantula – Kæmpeedderkoppen” får 4 ud af 7 stjerner.

starstarstarstar

Gennemsnit
0 ud af 7 stjerner. 0 har stemt.

Skriv et svar