“Catch me if you can”

catch 2

Steven Spielberg er altid garant for en god fortælling, men i tilfældet med fortællingen om Frank Abagnale Jr. i filmen “Catch me if you can” er det ikke Spielberg’s fortjeneste, at vi bliver underholdt…  Med andre ord, så kunne filmen være blevet iscenesat af hvem som helst – Den bærer på ingen måde præg af Spielberg’s fantastiske evner til at få magien til at flyde eller til at være andet end en interessant historie om en interessant mand i en interessant historisk sammenhæng…

catch 7

Leonardo DiCaprio har hovedrollen som Frank Abagnale Jr., der allerede som 16-årig formår at snøre folk og tilmed tjene styrtende med penge på det…  Først udgiver han sig for at være pilot hos et af de store amerikanske luftfartsselskaber, og efterfølgende narrer han også folk til at tro, at han både er læge og advokat…  Pengene fra hans bedrageri strømmer ind, og hans tilværelse forsødes uden tvivl af denne kapital – Men FBI er på sporet af ham…  En enkelt agent, spillet af Tom Hanks, har helliget sig den opgave at få sat en stopper for denne bedrager – Og flere gange puster ham han også lige i nakken…  Hver gang formår den unge Frank dog at undslippe – også nogle gange i sidste øjeblik – og jagten kan således fortsætte…

catch 3

Som nævnt indledningsvis er det ikke Spielberg’s fortjeneste, at filmen er underholdende og interessant…  Derimod er filmen uden tvivl båret frem af både den fuldstændig vanvittige historie – Og ikke mindst af Leonardo DiCaprio’s helt igennem formidable skuespilspræstation i rollen som den bedrageriske Frank Abagnale Jr…  At DiCaprio først skulle erhverve sig en Oscar-statuette i 2016 for sin rolle i “The Revenant” er helt ubegribeligt…  I princippet burde Leonardo have høstet en Oscar hvert eneste år af sin karriere…  Han leverer altid en fuldstændig overbevisende og stilsikker præstation med en komplet betagende indlevelse i rollen, der oftest blæser én omkuld…  At han i “Catch me if you can” bliver akkompagneret af selveste Tom Hanks, gør bestemt ikke film-oplevelsen mindre god…  Hanks er altid garant for at levere en spændende fortolkning af sin karakter – og i rollen som desperat FBI-agent gør han ingen undtagelse…  Ydermere profiterer filmen af at have castet Christopher Walken i rollen som Frank’s far – Og Walken stjæler billedet i hver eneste scene, han medvirker i…

catch 5

I selve instruktionen er der ikke noget at sætte en finger på, men efter min mening kunne Steven Spielberg godt have sat sit præg meget mere på filmen, end han i dette tilfælde har gjort…  Det virker lidt som venstrehåndsarbejde, og er meget mere afdæmpet og mindre eventyrlig, end vi kender det fra hans talrige formidable film…  Hverken i kameraføringen, klipningen eller på andre tekniske områder avancerer filmen sig ud over det sædvanlige, men heldigvis er historien i sig selv interessant nok til at kunne bære filmen på et rigtig fint og underholdende niveau…

catch 4

“Catch me if you can” leverer en morsom, underholdende, interessant og utrolig historie om en mand, hvis karriere beror på snyd og bedrag…  Den er aldrig kedelig, men heller ikke noget mesterværk…  Enkelte scener fremstår som skarpe og visuelt betagende, men de er både hurtigt afviklet og også kun flygtigt fordelt filmen igennem – (Jeg kan nævne scenen med Frank, der skal have et skræddersyet jakkesæt og scenen med Frank, der invaderer en lufthavn med otte velklædte stewardesser)…  Historien er utrolig nok baseret på virkelige begivenheder, og man er fornøjeligt underholdt i samtlige 141 minutter…

“Catch me if you can” får 5 ud af 7 stjrner.

starstarstarstarstar

Gennemsnit
0 ud af 7 stjerner. 0 har stemt.

Skriv et svar