“Cabin Fever” (2016)

cabin 1

Eli Roth lavede tilbage i 2002 gyseren “Cabin Fever”, som blev efterfulgt af to ret vellykkede i henholdsvis 2009 og 2014, og allerede i 2016 blev den oprindelige film genindspillet stort set scene for scene…  Resultatet er virkelig vellykket, og både gyset og horroren er ret så fremtrædende i filmen, som også har en kvalmende grad af blodige scener, da ofrene for en ondsindet virus i bogstaveligste forstand går i opløsning og forrådnelse…

cabin 4

Fem unge mennesker (tre drenge og to piger) tager på, hvad de umiddelbart tror skulle være, en hyggelig hyttetur ud i den amerikanske ødemark…  Snart efter ankomsten til det hyggelige og idylliske lille område bliver de klar over, at en virus er brudt ud, og kort efter rammes de selv én efter én…  Panikken breder sig og alle fem forsøger de at finde en mulighed for at opsøge hjælp, hvilket dog hurtigt viser sig at være umuligt…

cabin 3

Eli Roth er med som producent på denne genindspilning, og med ganske få og små rent tekniske justeringer er filmen her fra 2016 avanceret på det rent udstyrsmæssige område i forhold til den temmelig meget billigere udgave fra 2002… Effekterne er både overbevisende og skræmmende, og hele handlingsforløbet understøttes af en flot og effektfuld lydside, som forstærker den rendyrkede horror, som filmen er centreret omkring…  Nogle anmeldere og filmkritikere mener, at genindspilningen har været helt unødvendig begrundet med, at det kun er fjorten år siden, at den første film blev sendt på markedet, men efter min mening er det kun herligt, når en god historie bliver genfortalt – og især, når den er mindst lige så god som den oprindelige historie, og tilfældet med genindspilningen er endda sådan, at den er bedre end originalen…  Den er mere effektfuld og rent visuelt flottere skruet sammen, og horroren skinner helt tydeligt igennem…

cabin 5

Instruktør Travis Zariwny har heldigvis udvist et særligt talent for at formidle den gode historie – og helt og holdent i Eli Roths ånd…  “Cabin Fever” er bestemt ikke egnet for det sarte publikum, men modsat slasher-genren, hvor det gælder om at hugge folk ned én efter én, så er filmen her udstyret med en usynlig fjende i form af en virkelig skræmmende virus…  Det fungerer, det er vellykket og det er uhyggeligt som bare pokker…

“Cabin Fever” får 5 ud af 7 stjerner.

starstarstarstarstar

Gennemsnit
0 ud af 7 stjerner. 0 har stemt.

Skriv et svar