“Dirty Grandpa”

dirty 3

“Dirty Grandpa” med Robert De Niro i hovedrollen går langt over stregen i forhold til, hvad der både er sjovt på film og hvad der rent seksuelt bør omtales i film – Men det virker…  Og det virker først og fremmest fordi Robert De Niro tilfører sin karakter så meget charme og karisma, at man kun kan holde af ham…

dirty 2

I rollen som dirty grandpa spiller De Niro en dybt pinlig og seksuelt utæmmet ældre mand, som mister sin kone gennem 40 års tro ægteskab…  Straks efter at begravelsen har fundet sted, stikker han afsted på eventyr og det eneste han har planer om, er at komme i lag med så mange kvinder som muligt på kortest mulig tid…  Han er pludselig vækket til live igen, og føler ungdommens vilde sus bruse gennem sin krop, som han er nødt til at have afløb for…  Desværre er det sådan fat med den kære ældre mand, at han har lokket sit barnebarn med ud på sine eskapader, og denne står sågar til at skulle giftes om kun ganske få uger…  Den unge mand aner ikke, hvad han har i vente, da han indvilliger i at assistere sin bedstefar på denne tur, men han må dog snart sande, at han har fået rodet sig ud i noget, som kun kan ende galt…

dirty 4

“Dirty Grandpa” er en herlig komedie…  Der er masser af virkelig sjove, komiske og yderst pinlige situationer undervejs i filmen, som man (eller i hvert fald jeg) bare ikke kan lade være med at grine af…  Det er både pinagtige situationer, men også seksuelt akavede situationer eller seksuelt betonede replikker, som på en helt særlig måde er blevet skruet sådan sammen, at det bliver direkte morsomt…  Normalvis er jeg meget sippet med, at man i denne slags film bruger det seksuelle som omdrejningspunkt, og i både “Familien Miller” og “Fars sygt fede bilferie” er det på alle måder direkte upassende…  I “Dirty Grandpa” er det dog helt anderledes – Her har instruktør Don Mazer og manuskriptforfatter John Phillips formået at tillægge disse under-bæltestedet-temaer en god portion selvironi, hvilket på en helt særpræget måde derfor også er med til at få tildelt filmen en helt afgørende form for legaliseret charme…

dirty 5

Robert De Niro har for mig altid stået som en af de helt store stjerner indenfor filmverdenen…  Om det har været i tragiske roller, seriøse roller, glorværdige roller, ondskabsfulde roller eller (som her) i komiske roller, så har han altid formået at tillægge sine karakterer så meget troværdighed og så meget pondus, at man fuldstændig betages af hans præstationer…  Robert De Niro ikke bare spiller sine roller – Han er sin rolle…  Og i “Dirty Grandpa” er han i den grad dirty – Men han slipper godt afsted med det, netop fordi hans indlevelse i rollen er så overbevisende…

dirty 6

“Dirty Grandpa” er heller ikke kun morsom…  Der er også en mindre del af alvor og seriøsitet over filmen, hvor nogle vigtige pointer om værdier i livet bliver fremhævet…  Men mest af alt er filmen dog primært komplet humoristisk og yderst grinagtig i de respektive scener, som udgør filmens helhed…  Jeg kunne nævne flere eksempler, men rent principielt er jeg ikke så begejstret for at afsløre noget på forhånd…  Jeg er dog ret begejstret for filmen – og glad for, at den ikke endte som en skuffelse…  Jeg kan kun anbefale, at man vælger at se filmen – og jeg er helt sikker på, at man ikke bliver skuffet…  Komedie er normalt ikke lige min genre, og derfor er karakteren heller ikke helt i toppen – Men af en komedie at være, så er “Dirty Grandpa” bestemt et kig værd…  (Om ikke andet, så for at få rørt lattermusklerne)…

“Dirty Grandpa” får 4 ud af 7 stjerner.

starstarstarstar

Gennemsnit
0 ud af 7 stjerner. 0 har stemt.

Skriv et svar