“12 monkeys”

twelve 2

“12 monkeys” er en af den slags film, hvor man er nødt til at spørge sig selv, om man egentlig forstod meningen med handlingen…  For det første eksperimenteres der med et tidsparadoks, som kræver, at man er lidt vågen og på dupperne – og for det andet, så tager selve handlingen nogle drejninger, som man ikke helt forstår meningen med – og for det tredje er der nogle drømmesekvenser eller forestillingssekvenser, som man ikke helt kan se, hvordan de passer ind i filmens helhed – og for det fjerde er slutningen (tør jeg godt sige uden at afsløre for meget) ret åben, så man heller ikke her får forløsning for det plot, som er blevet rullet ud for én…

twelve 4

Bruce Willis spiller en straffefange, der i den nærmeste fremtid (eller nutid om man vil) bliver stillet en benådning i sigte, såfremt han indvilliger i at efterforske, hvorvidt det i fortiden er muligt forhindre en dødbringende virus i at blive spredt…  Willis tager chancen og fluks er han placeret næsten ti år tilbage i tiden, hvor han også straks kommer på sporet af virussens ophavsmænd…  Han allierer sig med sin kvindelige psykiater, og sammen kæmper de nu en kamp mod tiden for at ændre fremtiden…

twelve 5

Bruce Willis leverer en meget overbevisende skuespilspræstation, og tillægger sin karakter både tyngde og dybtfølte nuancer…  Han spiller overfor Madeleine Stowe, der også er ganske glimrende i rollen som psykiater, men ingen af de to overgår en fuldstændig eminent og forrygende Brad Pitt, der med sin fortolkning af en patient på et sindssygehospital er fænomenal, og rollen gjorde også, at han blev nomineret til at skulle modtage en Oscar for sin præstation…

twelve 3
Terry Gilliam, der tidligere har lavet “Brazil”, “Fisher King” og “Time Bandits”, har med “12 monkeys” endnu en gang vist sig værdig som en instruktør, der ynder at kræse om sit kunstneriske håndværk…  Både hvad angår tid og sted, men også rent billedligt, er “12 monkeys” unik…  Det er helt tydeligt, at Gilliam ikke bare vil formidle en historie, men at han også vil stemple filmen med et kunstnerisk islæt, som ikke så meget kommer til udtryk på den visuelle front, men mest i selve det produktionsmæssige design…

twelve 7

Jeg tror personligt ikke, at Gilliams film (generelt) falder i enhver smag, men for folk, der søger det lidt mere skæve, det lidt mere anderledes og det lidt mere dristige, i forhold til hvad man ellers oplever på film, er han bestemt det helt rette valg…  Man kan sammenligne Terry Gilliam lidt med Guillermo Del Toro eller Tim Burton, der begge ligeledes kræser for det at filmens design tager sig godt ud…

twelve 6

Første gang jeg så “12 monkeys” var, da den udkom i biografen tilbage i 1995 – og her var jeg en smule mere betaget af filmen, end ved dette nylige hensyn godt 22 år senere…  Men som Madeleine Stowe’s karakter udtrykker det i filmen, så vil den samme film ved et gensyn give en ny oplevelse, fordi man som menneske har flyttet sig og man derfor fokuserer på en helt ny måde, hvilket man bringer med ind i sin måde at opleve en film på…  Jeg fandt på ingen måde filmen uinteressant, men det store “wauv”, som jeg lidt havde forventet at blive mødt med under gensynet udeblev desværre… Til gengæld kunne jeg så opleve, at mine drenge var ret optaget af filmen, og derfor må det første møde med filmen kunne noget helt specielt…  Nogle filmanmeldere er gået så langt i deres anmeldelse af filmen, at de bringer ordet surrealisme ind i billedet…  Her er vi efter min mening slet ikke – Derimod er vi i en dystopisk postapokalyptisk science fiction-genre, som opererer med tid, drømme, fantasier, forestillinger og virkelighed…  Og hvis man kan lide den slags, så er “12 monkeys” en rigtig god film…

“12 monkeys” får 5 ud af 7 stjerner.

starstarstarstarstar

Gennemsnit
0 ud af 7 stjerner. 0 har stemt.

Skriv et svar