“American Honey”

american 2

“American Honey” er en film, der handler om at finde sit eget ståsted og at lede efter, hvor man kan udleve sine drømme… Den handler om forskellen mellem rig og fattig, og om hvordan skæbnen uvildigt er skruet skævt sammen, så nogens succes bliver andres ulykke… Og så handler den om at blive voksen og at mærke efter hvilke relationer, der er værd at bygge sit liv på, og hvilke værdier man har lyst til skal fylde i ens tilværelse…
american 4
Star, ret så overbevisende spillet af Sasha Lane, er en ung kvinde på 18 år, som tager chancen og rejser med en gruppe unge mennesker på en tur rundt i USA, hvor de vil forsøge at tjene penge, ved at gå folk på dørene og sælge dem tidsskrifter og magasiner… En af dem, som hun rejser med, får hun ret hurtigt et godt øje til, og gnisterne begynder lige så stille at springe mellem de to…
american 3
“American Honey” er en lang film… Med en spilletid på 163 minutter kræver det en vis portion tålmodighed at sidde igennem filmen… Ikke fordi den decideret er kedelig, men den er rent handlingsmæssigt heller ikke videre prangende… Personligt savnede jeg rigtig meget, at man på en mere tydelig måde kunne mærke, hvem den unge Star i virkeligheden var – hvad hendes drømme og idealer var, og hvad hendes bevæggrunde for at vælge livet på landevejen var… Det er ikke fordi jeg missede ud på, at man i starten oplever en pige, som lever en kummerlig tilværelse, men selve motivationen for at vælge, som hun gør udebliver i filmen… I øvrigt er de øvrige personer, der medvirker i filmen også temmelig hule, usympatiske og intetsigende, hvor man (eller jeg) konstant tænker, om man virkelig kan stille sig tilfreds med den tilværelse, som de har…?  Shia LaBeouf spiller Star’s kæreste, og også hans karakter er dybt usympatisk, men trods dette, så er netop han den mest interessante af figurerne i filmen, og Shia leverer også en ganske overbevisende præstation med sin rolle…
american 5
“American Honey” er ikke et must-see efter min mening, men for dem, som har en særlig interesse i amerikanske levevilkår og kan filmen anbefales… Nogle vil måske også mene, at de musiknumre, der understøtter handlingen, er forrygende valgt og at både kameraføring og klipning er teknisk veludført – Jeg er dog ikke benovet… Det meste af musikken er rap, hvilket jeg ikke bryder mig synderligt om, og kameraføringen er lige lovlig levende efter min smag – hvilket får hele filmen til at ligne en slags hjemmevideo… Hatten af dog for Andrea Arnold, der tydeligvis har haft ambitioner med dette projekt…

“American Honey” får 4 ud af 7 stjerner.

starstarstarstar

Gennemsnit
0 ud af 7 stjerner. 0 har stemt.

Skriv et svar